Manualen om god antibiotikapraksis beskriver diagnostik, håndtering af antibiotikabehandling og hvordan man forebygger diarré hos slagtesvin.

Manualen om drægtighedsmanagement dækker arbejdet og de udfordringer med soen, der er under drægtighedsperioden.

Manualen om farestaldsmanagement tydeliggør eventuelle dårlige rutiner og sikrer samtidig, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvornår det skal være gjort.

Engelske versioner af håndbogsbladene til farestaldsmanagement

Manualen om løbemanagement tydeliggør eventuelle dårlige rutiner og sikrer samtidig, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvornår det skal være gjort.

Manualen om saneringsmanagement kommer med kvalificerede bud på udfordringerne i forbindelse med totalsaneringer.

Manualen om vådfodermanagement tydeliggør eventuelle dårlige rutiner og sikrer samtidig, at alle medarbejdere til enhver tid ved, hvad der skal gøres, hvordan det skal gøres, og hvornår det skal være gjort.

En korrekt aflivning af svin indebærer bedøvelse med boltpistol efterfulgt af afblødning.

Slagtedyr må ikke indeholde rester af antibiotika.

Klov- og benskader kan skyldes staldforhold. Det er vigtigt at gulve i stierne er af god kvalitet, rene, tørre og skridsikre.

Beskæftigelses- og rodematerialerne skal bestå af naturmaterialer, og må ikke være tilsølet og sundhedsskadelige. Træklodser og kævler skal være af blødt træ fx fyr.

En brok større end 15 cm og uden sår og hvis dyrets almenbefindende er normal, skal grisen transporteres adskilt fra andre dyr og med ekstra plads og strøelse.

Alle dyr tilses mindst en gang om dagen hver dag året rundt. Dyrene tilses, når de er i aktivitet i forbindelse med fodring, halmtildeling eller anden arbejdsgang, der får dyrene på benene.

Er halebiddet blødende eller betændt kan grise ikke transporteres.

For at være transportegnet skal dyrene gå normalt og tage ligeligt støtte på alle fire ben.

Et ensartet middel huld sikrer en tilfredsstillende holdbarhed, lavt foderforbrug og lav risiko for skuldersår.

Ved fodring af søer via Elektronisk SoFodring (ESF) er det vigtigt at søerne indsættes skånsomt i gruppen/stien og at søerne oprettes korrekt i computeren. Download gode råd om indsættelse af søer i ESF systemer.

Her kan du downlade gode råd om injektion af svin samt hvordan du håndterer situationen, hvis der knækker en kanyle under injektion.

Tilsyn ved hhv. ad libitum fodring og restriktiv fodring er et godt tidspunkt at finde på sygdom!

Når det er tid til at fravænne pattegrisene, skal det besluttes, om soen skal have et kuld grise mere.

Sygestier er lovpligtige og skal være i alle besætninger.

Luftvejssygdomme hos grise vil ofte blive behandlet med antibiotika eller vaccination.

Symptomer på mave-tarmsygdomme hos grise kan være mange forskellige.

Udvikling af mavesår skyldes, at syre beskadiger mavesækken.

Det er vigtigt at flytte grisen i sygesti, før det er for sent.

Soen er i stående brunst, når der kan udløses stårefleks ved ornens eller inseminørens stimulering.

Høj sodødelighed kan forebygges ved løbning af stærke polte og ved individuel bedømmelse af alle søer efter hver faringsrunde – specielt huld, klove og bevægelse.

Forebyggelse er alfa og omega i kampen mod skuldersår. De søer, der alligevel får et sår, skal behandles ved at aflaste trykket på skulderen.

Ved for mange grise i kuldene laves en ammeso. Ammesoen sikrer, at alle grisene får en chance for at overleve.