I moderne svineproduktion opstår med mellemrum sygdom eller tilskadekomst blandt grisene. Af hensyn til grisenes velfærd og chance for at blive helbredt er det vigtigt at vide, hvordan man skal forholde sig i den konkrete situation.

Den bedst mulige dyrevelfærd opnås ved at udarbejde en strategi, som dækker de sygdomme og skader, som optræder i den enkelte besætning. Strategien bør omfatte en ansvarsplan for hver medarbejder og en handlingsplan for hver sygdom. Det skal være klart hvem, der har ansvaret for den enkelte gris, og hvordan den skal behandles.

En velfungerede besætningsstrategi giver bedre dyrevelfærd, har økonomiske fordele, letter oplæring af nyansatte og medvirker til at forbedre standens omdømme.

Dyrevelfærd - hvad er det?

Ved enhver sygdom eller lidelse indgår et element af dyrevelfærd helt afhængig af, hvor meget svin påvirkes af den aktuelle sygdom.

Nogle lidelser giver høj grad af smerte, mens andre ikke påvirker grisen synderligt.

Endnu andre lidelser kan forhindre grisen i at udføre livsnødvendige funktioner som at æde, drikke og gøde eller medfører, at grisen ikke kan klare sig blandt stifællerne.

I visse tilfælde er helbredelse umulig, eller helbredelse kræver uendelig lang tid.

Dyret kan efterhånden blive invalideret. I de tilfælde er det vigtigt at aflive dyret i tide.

Når man bemærker tilskadekomst eller sygdom hos et eller flere svin, er det afgørende at vide, hvordan man skal forholde sig.

Inden udbrud af i forvejen kendte lidelser bør det være klarlagt, hvordan den rette behandling kan iværksættes hurtigst muligt.

På den måde sikrer landmanden sig optimalt på både det sygdoms- og det velfærdsmæssige område.

Dyrevelfærd - lav din egen besætningsstrategi

Strategi for velfærd
Grisenes velfærd kan sikres på en effektiv måde ved at lave en klar strategi for håndtering af velfærden i besætningen.

Såfremt der opstår et dyrevelfærdsmæssigt problem, bør der være en strategi for, hvornår der skal gribes ind, hvem der skal gribe ind og behandle/håndtere dyret, hvordan dyret behandles/håndteres, og hvornår grænsen er nået, så dyret må nødslagtes eller aflives. 

I besætninger med medhjælp er det endvidere nødvendigt at udpege netop den medhjælper, der har ansvaret for præcist denne stald eller denne aldersgruppe, dvs. at etablere en skitse over de ansvarlige i forhold til de enkelte staldafsnit. På den måde gøres det helt klart, hvem der har ansvaret for den enkelte gris.

En besætningsstrategi for velfærd omfatter:

• En ansvarsplan for hver medarbejder
• En handlingsplan for hver sygdom

Ansvarsplan

Af ansvarsplanen skal det fremgå, hvem der udfører de forskellige handlinger, som finder sted i staldene. Hvem har ansvaret for:

• Tilsyn
• Behandlinger
• Flytninger
• Aflivning

Planen skal også give svar på hvem man kan henvende sig til, hvis man har tvivlsspørgsmål.

Handlingsplan

Handlingsplanen kan inddeles efter:

• Dyrenes alder eller hvilke staldafsnit, de befinder sig i
• Hvilken sygdom eller skade der skal behandles
• Hvilken behandling dyrene skal have
• Den maksimale behandlingstid, dvs. hvor lang tid der må gå inden der eventuelt skiftes til en anden behandling, eller dyret aflives

Det er altid vigtigt at få fastlagt en maksimal behandlingstid, som ikke må overskrides. Den maksimale behandlingstid må kun overskrides, hvis dyret er i væsentlig bedring.

I planen skal der også være oplysninger, om dyret skal anbringes i aflastningssti eller isoleres for sig selv. Kan det ikke lade sig gøre, skal man aflive dyret.

Beslutningen om, hvornår et dyr skal aflives, er vanskelig, men det er strengt nødvendigt at udvise den fornødne og rettidige omhu. Er der den mindste tvivl, skal tvivlen komme dyret til gode, så aflivning finder sted snarest muligt.

Fordele ved en besætningsstrategi

Formålet med en gennemtænkt strategi på sygdomsområdet er at opfylde de gældende velfærdskrav og overholde dansk lovgivning.

Samtidig vil der være en række andre fordele som angår:

• Produktionsøkonomi
• Lettere instruktion af medhjælpere, især ved nyansættelser
• Øget opmærksomhed på grisene med rettidig behandling, så unødige lidelser undgås
• Ejerens bidrag til forbedring af dyrevelfærden og standens omdømme

Udgangspunkt for besætningsstrategien

Besætningsstrategien kan tage udgangspunkt i følgende 4 strategiark (under opdatering):

• Strategiark for søer
• Strategiark for pattegrise
• Strategiark for smågrise
• Strategiark for slagtesvin

Ovenstående links indeholder Worddokumenter, der kan udfyldes elektronisk. For at udfylde skabelonen skal du først gemme filen på din computer. Dette gøres med funktionen "Gem som" eller ved tryk på funktionstasten "F12". Tildel filen et navn og gem som Word fil. Herefter kan du åbne filen i Word fra computeren, udfylde strategien og printe den ud. Filen kan også blot udskrives og udfyldes i hånden.

Det anbefales, at besætningsstrategien udfyldes i samarbejde med besætningsdyrlægen og evt. besætningsrådgiveren. Den færdige besætningsstrategi bør lamineres og ophænges i stalden, så alle implicerede personer har fri adgang til strategien. Det er vigtigt, at strategien bruges aktivt i besætningen.

Sygestier

En gris skal flyttes til en sygesti, hvis enten:

• Dens almenbefindende er påvirket
• Den er bevægelseshæmmet
• Den ikke kan klare sig i konkurrence med andre stifæller

Grisen kan eventuelt anbringes i en sygesti sammen med andre svage grise.

I sygestien er der mulighed for skærpet overvågning og speciel pleje, så chancen for helbredelse vil stige, og tiden indtil helbredelse vil blive kortere. Også for grise i sygestier er det vigtigt at have en tidsplan for, hvornår helbredelse skal være indtrådt, inden beslutning om aflivning skal finde sted.

Sygestier skal være indrettet med skridsikkert gulv, blødt underlag, rimelig plads og mulighed for temperaturregulering (varme, halm, overbrusning). Alt sammen forhold der skulle betinge en bedre mulighed for helbredelse. Vær opmærksom på lovkravene vedrørende sygestier, som er beskrevet i notat nr. 0447, Landsudvalget for Svin, den 09.12.04.

Alle besætninger skal have sygestier. Ifølge lovgivningen skal der være mindst én sygesti klar til grise, som bliver syge eller skadede. Som rettesnor regnes med følgende antal pladser:

• Til smågrise:     5-10% ekstra stipladser
• Til søer:              5% ekstra stipladser
• Til slagtesvin:    5% ekstra stipladser

Stierne kan være placeret i hver staldsektion eller i en speciel aflastningssektion (specielt smågrise og slagtesvin). Enkelte stier kan være meget små og anvendes som beskyttelse af enkeltindivider (isolation).

Har et svin behov for flytning til sygesti, og er der ikke mulighed for at sætte dyret i sygesti, skal dyret aflives. Læs mere i notat nr. 0505, Landsudvalget for Svin.

De enkelte sygdomme

Vær opmærksom på, at du under hver sygdom kan læse om de velfærdsmæssige aspekter forbundet med sygdommen.

Du kan også læse om velfærdsmæssige aspekter under:

• Smertestillende behandling
• Sygestier
• Aflivning af svin 
• Tema – velfærd