Nogle typer kan ikke holdes ude af besætningen, da de enten spredes med vinden eller er vidt udbredt i naturen - og dermed også i besætningen. De infektioner kan kun begrænses ved at forhindre et højt smittepres i besætningen.

En række tarmbakterier overføres ofte via gødningskontakt til dyrene. Det gælder infektioner som dysenteri og Salmonella. Smitteoverførslen sker dels ved, at grise sættes ind i stier, der er forurenet med gødning, og dels ved at der overføres gødning fra inficerede staldafsnit til ikke-inficerede staldafsnit via støvler og redskaber.

Hvis der ikke er kontakt mellem stierne, optræder gødningsbårne infektioner hyppigst stivis. Nogle luftvejsinfektioner kan også overføres via gødning. Det gælder fx PRRS-virus, der udskilles i betydelige mængder i gødningen.

Luftvejsinfektioner er almindeligvis luftbårne. Der er imidlertid forskel på, hvor langt de enkelte luftvejsinfektioner kan bæres med vinden. Virusinfektioner, som fx influenza (svineinfluenza) og Aujeszkys sygdom, kan bæres med vinden op til 10 km.

Luftvejsinfektioner forårsaget af bakterier, som fx ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae), kan kun bæres med vinden nogle få hundrede meter. I fuldsektionerede staldsystemer kan deres betydning ofte begrænses.

Referencer

[1] Indretning af stalde til svin. Tværfaglig rapport 1. udgave. Landbrugets Rådgivningscenter 1993.
 
[2] Bækbo, Poul & Larsen, Lars Pilegaard (1999). Sundhed og sygdom hos svin. 4. reviderede version, Landbrugsforlaget.