Tilførsel af nye avlsdyr udefra indebærer altid en risiko for indslæbning af smitte til besætningen. Ved brug af karantænestald er det imidlertid muligt at få afklaret, om indkøbte avlsdyr er bærere af smitte på leveringstidspunktet. Indkøbte avlsdyr kan bære smitte, uden at leverandørbesætningen endnu har haft udbrud af sygdommen.

Karantænestalden skal have kapacitet til opstaldning af avlsdyrene i ca. 8-9 uger, idet de fleste sygdomme kan konstateres i leverandørbesætningen indenfor ca. 6 uger, hvorefter der er 2 uger til afventning af evt. laboratoriesvar.

En karantæneperiode kan give en høj sikkerhed for, at smitte ikke slæbes ind i besætningen, men for nogle sygdomme er sikkerheden lavere. Nogle smitstoffer kan i visse tilfælde ligge gemt i grisenes svælg i tonsillerne (mandlerne) uden at give anledning til kliniske symptomer, og uden at de konstateres i blodprøver. Til disse sygdomme hører bl.a. almindelig lungesyge (mycoplasma lungesyge), ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae) og hjernebetændelse (streptokokinfektion). Anvendes et godkendt SPF karantænerum [1], vil sikkerheden være høj, idet der dels er minimum 6 ugers karantæne (i denne periode kan evt. smitte af dyrene måske opdages) og dels blodprøveundersøgelse i leverandørbesætningen.

En karantæneafdeling kan indrettes i en stald placeret på samme CHR ejendom men i størst mulig afstand fra den øvrige besætning, dvs. i en egentlig karantænestald, i en lade eller i et maskinhus. En mindre sikker metode er at indrette karantæneafdelingen i besætningsområdet i et af de eksisterende staldafsnit, som er fuldstændig adskilt fra de øvrige staldafsnit.

Krav til en karantænestald

Karantænestalden skal hindre, at besætningens øvrige dyr udsættes for smitstoffer via:

• Kontakt med avlsdyr i karantæne
• Støvler
• Tøj
• Redskaber o.lign.
• Luften.

Karantænestalden skal betragtes som et selvstændigt besætningsområde. For at reducere indslæbning af smitte fra karantæneafdelingen må der derfor ikke være direkte adgang mellem karantænestalden og det øvrige besætningsområde. Karantæneafdelingen skal endvidere være udstyret med et separat ventilations-, foder- og gødningssystem.

Støvler og tøj kan overføre virus og bakterier til dyrene. Ved indgangen til karantænestalden skal der som minimum være mulighed for at vaske hænder, skifte støvler og tøj. Risikoen for smitte er markant mindre ved brug af et egentligt forrum - efter SPF standard:

• Opdeling i ren og uren zone
• Mulighed for tøj- og støvleskifte
• Håndvask med desinficerende sæbe.

Personalet har en karantænetid på 12 timer mellem karantænerum og øvrige besætningsområde. Redskaber o.lign., der bruges i karantæneafdelingen, må ikke bruges i andre staldafsnit. Det øger sikkerheden for ikke at overslæbe smitte mellem de to afdelinger.

SPF-Selskabet har regler for godkendelse af karantænerum. Reglerne beskriver kravene til indretning og drift af karantænerum, herunder karantænetidsbestemmelser. Når SPF karantænerummet er godkendt af en dyrlæge, kan man tegne en forsikring, der erstatter dyrene, hvis leverandørbesætningen skifter sundhedsstatus.

Placering af en karantænestald

Der er mange muligheder for at indrette en funktionsdygtig karantæneafdeling. Den sikreste løsning er at etablere den i størst mulig afstand fra det øvrige besætningsområde. Karantæneafdelingen kan være en egentlig stald bygget til formålet eller stier indrettet i et maskinhus, halmlade eller lignende.

En mindre sikker løsning er at etablere karantæneafdelingen i et staldrum i forlængelse af de øvrige stalde. Døre til andre staldafsnit forsegles med en skumfugning eller ved afblænding med en træplade monteret på dørkarmen. Træpladen fjernes, når karantæneperioden er forbi.

Risikoen for overførsel af luftbåren smitte er stor, hvis karantæneafdelingens ventilationsudsugning befinder sig i nærheden af en anden stalds luftindtag. Risikoen reduceres imidlertid ved på karantænestaldens udsugning at montere et filter, som tilbageholder bakterier og mykoplasmer fra luften. Der kan anvendes et Absolute-filter med en DOP (0,3) værdi på 99,9 pct. For at sikre en acceptabel levetid af Absolute-filtret forsynes det med et forfilter med en effektivitet på 85 pct.

Alternativt kan anvendes et Hi-flow-filter med en afskilningsgrad på 95 pct. og en DOP (0,3) værdi på 85 pct. Modstanden i sådan et filter er lavere end i et Absolute-filter, og der kan derfor benyttes et mindre filter.

Dimensionering af en karantænestald

Karantænestalden skal have kapacitet til opstaldning af avlsdyr i ca. 8-9 uger, idet de fleste sygdomme kan konstateres i leverandørbesætningen indenfor ca. 6 uger, hvorefter der er 2 uger til afventning af evt. laboratoriesvar.

Størrelsen af karantæneafdelingen bestemmes af, hvor mange polte og orner, der indkøbes pr. gang, driftsformen og opholdstiden. Poltene skal opholde sig i karantæneafdelingen i ca. 8 uger før indsættelse i besætningen. Karantæneafdelingen skal dimensioneres til alt-ind alt-ud drift.

En sti skal dimensioneres, så poltene har plads til at stå, ligge og udføre komfortadfærd. Af hensyn til poltenes konstitution anbefales stiarealet som listet i tabel 1.

Tabel 1. Stiareal til polte i karantænestald i forhold til vægten i stien

Gennemsnitsvægt i stien (kg)	Nettoareal m2/gris
Mindre end 10	0,15
10-20	0,20
20-30	0,30
30-50	0,40
50-85	0,55
85-110	0,64
Mere end 110	1,00

Indretning af en karantænestald

Der er større risiko for benskader og fx haseknuder, hvis polte opstaldes i stier med fuldspaltegulv. Stierne i karantænestalden bør derfor fortrinsvis indrettes som en slagtesvinesti med delvist spaltegulv eller en slagtesvinesti med dybstrøelse.

Krybbepladsen bestemmes ud fra poltenes størrelse ved afgang fra stalden (figur 4).

For at opnå en ensartet immunitet blandt dyrene i karantæneafdelingen, bør stierne have åbne stiadskillelser i gødearealet, så der er mulighed for trynekontakt mellem alle stier.

Fodring i en karantænestald

Foder tildeles som tørfoder eller vådfoder. Poltene kan fodres enten restriktivt eller efter ædelyst indtil ca. 50 kg, hvorefter de bør fodres restriktivt svarende til ca. 2,5 FEs pr. dag.

Ved valg af fodringssystem og -princip skal der derfor tages højde for, om poltene skal flyttes ved ca. 50 kg, eller om de forbliver i samme sti fra indsættelse ved ca. 30 kg til afgang ved ca. 100 kg.

Poltene tildeles slagtesvinefoder indtil en vægt af ca. 50 kg, hvorefter de bør overgå til en sofoderblanding.

Drift af en karantænestald

Karantæneafdelingen kan kun påregnes at have nogen effekt, hvis der gennemføres konsekvent alt-ind alt-ud drift. For at sikre en jævn tilgang af løbeklare polte, skal de derfor indkøbes med en vis aldersspredning, og karantæneafdelingen tømmes fuldstændigt og rengøres samt desinficeres mellem hver indsættelse.

Ved indkøb af avlsdyr eller smågrise bør det altid sikres, at der indkøbes dyr med samme sundhedsmæssige status som køberbesætningens status. Indkøb af grise med lavere sundhedsstatus kan fremkalde meget voldsomme sygdomsudbrud i købers besætning. Men også indkøb af grise med en højere sundhedsstatus end købers besætning kan give problemer, idet de indkøbte grise på grund af smitte fra købers besætning kan blive syge.

Udover indkøb af dyr med samme sundhedsstatus, er det vigtigt at fastholde indkøb fra samme leverandør. Ved skift af leverandør kan ikke-deklarerede sygdomme føres ind i besætningen, fx E. coli eller streptokokinfektioner.

I tilfælde af tegn på sygdom skal en korrekt behandling sættes i gang med det samme. Det skal bl.a. overvejes, om alle dyr i en gruppe skal behandles. Hvis der er tvivl om diagnose og behandling, skal besætningens dyrlæge kontaktes. Ved kraftig mistanke eller verificeret smitte i leverandørbesætningen skal dyrene evt. udsættes hurtigst muligt.

Dyr i karantænerummet skal tilses mindst én og helst to gange dagligt.

Vær opmærksom på følgende sygdomstegn:

• Nedsat eller ophørt ædelyst, kan have flere årsager, vær specielt opmærksom på svinepest (klassisk)
• Halthed
• Hoste
• Slingren
• Skæv hovedholdning
• Ændret konsistens af gødningen

Halthed kan bl.a. være tegn på:

• Knuderosen (rødsyge)
• Ledbetændelse (Mycoplasma hyosynoviae)
• Ledsvaghed (osteochondrose)
• Transportsyge (Glässers syndrom)
• Mund- og klovesyge

Hoste kan bl.a. være tegn på

• Almindelig lungesyge (mycoplasma lungesyge)
• Ondartet lungesyge (Actinobacillus pleuropneumoniae), fremkalder ømhed ved hoste
• Influenza (svineinfluenza)
• PRRS (Porcine Reproductive and Respiratory Syndrom)

Slingren kan bl.a. være tegn på:

• Hjernebetændelse (streptokokinfektion)
• Vandmangel
• Skæv hovedholdning kan bl.a. være tegn på
• Hjernebetændelse (streptokokinfektion)

Ændret konsistens af gødningen kan bl.a. være tegn på:

• Dysenteri (svinedysenteri)
• Salmonella (Salmonellose, Salmonella Choleraesuis)
• Regional tarmbetændelse (Lawsonia )
• E. Coli
• Svinepest (klassisk)
• Svinepest (afrikansk)

For at sikre at dyrene i karantæneafdelingen har opnået en immunitet svarende til modtagerbesætningens, kan det, i visse særlige tilfælde, forsvares at immunisere poltene via gødning overført fra farestalden. Herved får poltene mulighed for at danne antistoffer mod fx colidiarré og dermed beskytte afkommet via råmælken. Derudover er det muligt at konstatere, hvordan dyrene reagerer på smitstofferne i besætningen, og der kan om nødvendigt iværksættes forebyggende foranstaltninger, inden de nye dyr overføres til besætningen.

Metoden skal anvendes med meget stor forsigtighed og efter aftale med besætnings dyrlægen, idet der er betydelig risiko for, at uønskede infektioner, som fx Salmonella, overføres til poltene.

Vaccination af poltene kan påbegyndes i karantæneperioden, men bør i alle tilfælde udarbejdes i samarbejde med dyrlægen.

En rolig og hyppig omgang med poltene mindsker en evt. frygt for menneskelig kontakt, hvorved poltene bliver nemmere at omgås i løbe-, drægtigheds- og farestald.

I forbindelse med evt. flytning af poltene bør sammenblanding af polte fra flere stier undgås. I stedet bør der foretages en opdeling, fx så 12 polte i en sti deles ud på 2 stier med hver 6 polte.

Efter tømning af karantæneafdelingen skal afdelingen rengøres grundigt og desinficeres. Hvis karantæneafdelingen tømmes pga. af bekræftet sygdomsudbrud eller mistanke herom, skal rengøringen altid suppleres med en effektiv desinfektion.

For godkendte SPF-karantænerum gælder særlige regler vedrørende rengøring og desinfektion efter smitte. Dyrlægen skal godkende rengøring og desinfektion.

Referencer

[1] SPF karantænerum, se www.spfsus.dk