Figur 1. Desinfektion af støvler skal foretages i
forrummet (foto: Ukendt, Billednr. 1413)
Smittestoffer kan overføres via luft, redskaber, støvler, mus og rotter samt ved direkte kontakt mellem grise (se figur 1).
Placering af stalde
Staldenes indbyrdes placering og indretning har betydning for, hvor stor mængde smitte grisene udsættes for i løbet af vækstperioden. Som hovedregel er det vigtigt at minimere smitten fra ældre til yngre dyr.
Smittebeskyttelsen øges ved:
- At bygninger placeres så længderetningen svarer til den mest fremherskende vindretning
- At staldene placeres så grisene transporteres direkte fra farestald til smågrisestald til slagtesvinestald
- At transportveje placeres, så de ikke går gennem andre staldafsnit (se figur 2).
Figur 2. Korrekte transportveje medfører, at grise ledes gennem staldsystemerne i én retning, så smitte fra ældre til yngre dyr undgås (tegning: Iben Boykel, Billednr. 7076).
Transportveje
Ved planlægning af nye svineproduktionsanlæg er det muligt at anlægge transportvejene, så de opfylder kravene til smittebeskyttelse.
I eksisterende anlæg er det relevant at overveje, om transportvejene bør ændres i en mere hensigtsmæssig retning.
Mulighederne for at forbedre dem kan være:
- At transportere grisene med vogn, så de ikke kommer i direkte kontakt med smittestoffer fra dyr, gulv og inventar
- At etablere nye drivgange, udenom stalde med ældre dyr
- At ændre på brugen af et staldafsnit, så det bruges til en anden dyregruppe.
Staldindretning
Figur 3. Denne indretning sikrer ikke tilstrækkeligt
mod smitteoverførsel. Grisene har mulighed for
trynekontakt med såvel grise i nabostier som grise
på gangen.
(foto: Dorte Calmann-Hinke, Billednr. 3142)
Staldene skal indrettes, så overførsel af både gødnings- og luftbåren smitte begrænses mest muligt. Smittebeskyttelsen bør gennemføres på såvel sti- som bygningsniveau [3], [4], [5].
Derfor skal stierne opdeles i smittemæssige enheder á to stier, hvor inventaret mellem hver anden sti er fuldstændig lukket ved gulvet og op i 60 cm højde, så gødningssmitte og trynekontakt undgås (se figur 3) [1], [2].
Staldbygningerne skal være indrettet til holddrift, med helt eller delvis adskilte sektioner, som passer til det antal grise, der produceres hver uge.
Stiindretning
For at undgå smitteoverførsel mellem nabostier samt muliggøre rengøring, bør stiadskillelserne være lukkede i 60 cm højde [1].
Kravene til indretningen er, at stiadskillelserne er lukkede fra gulv og op til 60 cm for hver anden sti, uanset om der praktiseres kontinuerlig eller sektioneret drift samt at de som minimum overholder nedenstående højdekrav (tabel 1).
Tabel 1. Oversigt over højde på stiadskillelser
| Staldtype |
Højde i cm. |
| Farestalde |
50 |
| Smågrisestalde |
75 |
| Slagtesvinestalde |
100 |
I stalde med lav væghøjde og fladt loft samt luftindtag på tværs af stiernes længderetning, kan helt lukkede stiadskillelser medføre dårlig luftfordeling. Her er det ekstra vigtigt, at stiadskillelserne ikke er lukkede i mere end 60 cm højde [1]. Stiadskillelsen skal dog være tæt ved bunden, og rørene i den åbne del skal være lodrette, for at hindre dyrene i at klatre op.
Figur 5. Ved at støbe en hulkel langs stiadskillelserne gøres rengøringen nemmere (foto: Erik Damsted, Billednr. 4303)
Drift
Udover en korrekt sti- og staldindretning er det nødvendigt at overholde en række driftsmæssige regler, for at opnå en god smittebeskyttelse, som beskrevet nedenfor.
Flytning og håndtering
Det er vigtigt at undgå at belaste grisene, da stressede dyr er mere modtagelige for infektioner (se tabel 2).
Tabel 2. Stressreducerende faktorer
| Situation |
Tiltag |
| Håndtering |
Nænsom behandling. |
| Sammenblanding |
Så få gange som muligt og kun ved flytning til andet staldafsnit. |
| Indsættelse |
|
| -sektioneret drift |
Fyld og tøm sektioner på én gang. |
| -kontinuerlig drift |
Et ugehold placeres i tilstødende stier i samme del af stalden. |
| Flokstørrelser |
Max. 15-30 grise. |
| Hygiejne |
Stier vaskes, tørres og desinficeres før nye grise sættes ind. |
| Staldtemperatur ved indsættelse |
20C højere end i den stald, dyrene kommer fra. |
| Foderskift |
Bør ske gradvist. |
| Aflastningsstier |
Overdækkes eller forsynes med ekstra varme og afskærmes helt fra stier med raske grise. Placeres evt. i bygning for sig. |
| Pasning |
Unge grise passes før ældre. Raske grise passes før syge. |
Foder- og vandtildeling
Foderautomater skal være konstrueret, så de er lette at rengøre (se figur 6). Det er vigtigt, at foderautomater tømmes helt, mindst én gang om ugen, for at hindre mug- og kagedannelser (se figur 7). Dette gøres lettest ved at lade grisene æde op.
Salmonellabakteriernes vækst i vådfoder hæmmes ved "pH" 4,5. Bakterierne dræbes omkring pH 4,0, men det frarådes at tvinge surhedsgraden så langt ned, dels fordi det er økonomisk uhensigtsmæssigt, dels af hensyn til grisenes foderoptagelse og sundhedstilstand.
Figur 6. For at sikre en optimal hygiejne
skal foderautomater tømmes og vaskes
omhyggeligt inden nye grise sættes ind
(Foto: Dorte Calmann-Hinke, Billednr. 1240).
Figur 7. Kagedannelser er grobund for
bakterier, hvilket medfører en øget risiko
for sygdomsudbrud
(foto: Brian N. Fisker, Billednr. 0309)
Alternativt kan der tilsættes myresyre (0,1-0,2 pct.) til vandet via medicinblander. Tilsætning af myresyre kræver anvendelse af plastrør og drikkekopper for at begrænse tæring af inventar og gulv. Desuden er det vigtigt at overfladebehandle gulvet omkring drikkeanordninger for at hindre tæring.
Vandkvaliteten er afhængig af, hvor rent vand boringen skaffer samt hvor meget vandet forurenes på vej til drikkeventiler og vandhaner.
Hygiejniske foranstaltninger
Figur 8. Støvler skal vaskes og desinficeres i
forrummet. Støvlerne kan nemt tørre på et stativ,
som ikke optager meget plads
(foto: Roald Koudal, Billednr. 0444).
For af begrænse spredning af smitte mellem staldafsnit bør der være et sæt redskaber pr. sektion. Støvler bør skiftes ved indgangen til en ny smittemæssig enhed (se figur 8).
Såvel støvler som redskaber skal vaskes efter brug, hvorefter de kan desinficeres ved hjælp af kloramin/hypoklorit eller "jodoforer/jod".
Referencer
[1] Jensen, Torben (1998). Effekten af lukkede stiadskillelser til forebyggelse af kontaktsmitte. Meddelelse nr. 397, Landsudvalget for Svin.
[2] Jensen, Torben (1998). Delvis sektionering kontra fuld sektionering af slagtesvinestalde. Meddelelse nr. 405, Landsudvalget for Svin.
[3] Jensen, Torben;Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik & Ruby, Verner (1999). Optimeret sektioneret drift. Meddelelse nr. 452, Landsudvalget for Svin.
[4] Jensen, Torben;Hagedorn-Olsen, Tine; Stryhn, Henrik; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Optimeret, kontinuerlig drift, Meddelelse nr. 499, Landsudvalget for Svin.
[5] Jensen, Torben;Hagedorn-Olsen, Tine; Ruby, Verner & Christensen, G. (2001). Kontinuerlig drift sammenlignet med alt-ind alt-ud drift på ejendomsniveau. Meddelelse nr. 529, Landsudvalget for Svin.