Beskrivelse

Figur 1. Medfødt immunitet er uspecifik og bygger på kroppens kemiske og fysiske faktorer,
som beskyttende hud og slimhinder i fx næse og luftrør. Både hud og slimhinder skal
forhindre smitstoffer i at trænge ind i kroppen. Hvis smitstoffer alligevel trænger ind i
kroppen, er der celler, som kan uskadeliggøre de fremmede smitstoffer. Erhvervet immunitet
er specifik og rettet mod bestemte smitstoffer. Immuniteten er opnået gennem fx råmælk
(passivt) eller gennem vaccination (aktivt). (Tegning: Poul Bækbo, billednr. 6578)

Immuniteten opbygges ved hjælp af dyrenes immunsystem, der er fordelt i hele organismen. Immunsystemet består af celler, der kan have forskellige funktioner:

• Nogle celler danner antistoffer (immunglobuliner), dvs. stoffer der via blodet kan nå de fremmede smitstoffer eller toksiner og uskadeliggøre dem
• Andre celler kan “fortære” de fremmede bakterier eller virus
• De såkaldte huskeceller, der har en lang levetid, og de er i stand til at genkende fremmede stoffer og hurtigt iværksætte en bekæmpelse.

De stoffer, der kan udløse et immunsvar, kaldes antigener. Det kan være bakterier, virus, giftstoffer eller andre fremmede stoffer.

Immuniteten kan dels være medfødt og dels erhvervet (Figur 1).

Den medfødte immunitet er ikke rettet mod bestemte stoffer, men er organismens generelle beskyttelse mod indtrængende fremmede mikroorganismer. Det er hudens og slimhindernes fysiske og kemiske barriere, og det er “ædeceller“ der kan uskadeliggøre fremmede stoffer. For eksempel er der i luftvejene det ”mukocilliære apparat”, der består af slim og små svingtråde på overfalden. Slimet og svingtrådene har til opgave at fange de fremmede stoffer.

Den erhvervede immunitet er specifik. Det betyder den er rettet mod bestemte antigener. Den kan være passiv, dvs. den er tilført udefra som fx råmælk fra soen eller ved serumbehandling. Den aktive immunitet er den immunitet organismen danner, når den udsættes for smitstof udefra, eller den immunitet der dannes efter en vaccination.

Der er med rette stor interesse for svinenes modstandskraft mod de infektioner de udsættes for i moderne svineproduktion. Hvad kan den enkelte svineproducent gøre for at øge svinenes modstandskraft, så de behandlingskrævende sygdomme bliver færre, og medicinforbruget på denne måde kan holdes så lavt som muligt.