Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

ForsideVidenSundhed og...Handlingsplan for salmonella for svin

Handlingsplan for salmonella for svin

D. 14. januar 2010 kom der nye salmonellaregler.
Sidst revideret:
7. januar 2010

D. 14. januar 2010 trådte den nye salmonellahandlingsplan IV for svin i kraft. Du kan her læse, hvad de nye regler kommer til at betyde for dig, og hvad du skal være opmærksom på.

Planen indeholder følgende ændringer i forhold til den forrige plan:

  1. Alle svinebesætninger får en salmonella-status, og den skal oplyses ved salg af dyr til levebrug og være tilgængelig på hjemmesiden www.spf-sus.dk
  2. Nye regler for kortlægning ved stibundsprøver i sobesætninger
  3. Skærpelse af grænsen for niveau 3 og justering af salmonella-fradrag i slagtesvinebesætninger

Salmonella-status for svinebesætninger

Alle svinebesætninger får tildelt en salmonella-status, som skal oplyses, når der sælges dyr til levebrug. Besætninger, der ikke sælger dyr til levebrug, får af praktiske grunde også en salmonella-status, da det ikke er muligt at skelne de forskellige besætningstyper med tilstrækkelig sikkerhed i CHR-registeret.

Begrundelsen for at salmonella-status skal oplyses, er at handel med grise, der er inficerede med salmonella-typerne Typhimurium, Derby eller Infantis, er den primære årsag til spredning af Salmonella. Undersøgelser har vist, at besætninger, der er positive for disse typer, ofte forbliver positive gennem flere år. I kraft af at der i disse besætninger kan påvises bakterierne i lange perioder, giver udtagning af nye gødningsprøver i disse besætninger ikke ny viden om salmonellaforekomsten. Derfor skal besætningernes salmonella-status fremover deklareres på baggrund af de eksisterende data fra de seneste fem år, dvs. ud fra resultater af gødningsprøver fra besætningen og kødsaftprøver fra evt. tilhørende slagtesvinebesætning.

Tre kategorier

Besætningerne deles ind i tre kategorier:

Hvis der ikke er fund af Salmonella i gødningsprøver eller en tilhørende slagtesvinebesætning i niveau 2 eller 3, får besætningen negativ salmonella-status (A).

Hvis der er påvist Salmonella i gødningsprøver, eller hvis en tilhørende slagtesvinebesætning er, eller har været, i niveau 2 eller 3, får besætningen en positiv salmonella-status.

De positive besætninger deles ind i to undergrupper efter hvilken salmonella-type, der er fundet i besætningen. Det skyldes, at der er særlig fokus på de tre salmonella-typer, som er betydende ved handel med grise, nemlig Salmonella Typhimurium, Derby og Infantis. Hvis en af disse tre salmonella-typer er påvist i besætningen, eller hvis en tilhørende slagtesvinebesætning er eller har været i niveau 2 eller 3, får besætningen en positiv salmonella-status med betegnelsen C, mens de øvrige positive besætninger, hvor der er påvist andre salmonella-typer, betegnes B.

Salmonella-oplysningspligt

Der skal oplyses om Salmonella, når der sælges dyr til levebrug. Oplysninger er også tilgængelige på www.spf-sus.dk og følgende skal oplyses:

  • Salmonellaindeks for avls- og opformeringsbesætninger de seneste 6 måneder
  • Salmonellaniveau for slagtesvinebesætninger de seneste 3 måneder
  • Deklaration af salmonella-status A, B eller C for alle besætninger
  • Salmonella-serotype for alle svinebesætninger
  • Salmonella-status B skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 6 måneder
  • Salmonella-status C skal oplyse om fund af salmonella-type de seneste 60 måneder
  • De detaljerede oplysninger om fastlæggelse af salmonellastatus kan findes her, og reglerne for fritestning her.

Nye regler for kortlægning ved stibundsprøver i sobesætninger

Fremover skal færre sobesætninger have udtaget gødningsprøver til undersøgelse for Salmonella. De fleste positive sobesætninger er inficeret med Salmonella Typhimurium, Derby eller Infantis. Disse besætninger bliver deklareret som positive og kan tidligst få stillet krav om at udtage kortlægningsprøver igen efter fem år. For de øvrige to kategorier (negativ A og positiv B) fortsætter kortlægningen i sobesætningerne uændret.

Når de sidste dele af handlingsplanen træder i kraft i løbet af foråret 2010 vil krav om kortlægning ved stibundsprøver i slagtesvinebesætninger falde bort.

Skærpelse af grænsen for niveau 3 i slagtesvinebesætninger

Grænsen for udpegning af en slagtesvinebesætning til niveau 3 skærpes fra slagtesvineindeks 70 til 65. Det betyder, at der skal særslagtes flere grise fra niveau 3 besætninger. De nye grænser er:

Niveau 1: Slagtesvineindeks 0 til 39,9
Niveau 2: Slagtesvineindeks 40 til 64,9
Niveau 3: Slagtesvineindeks 65 til 100

Til foråret bliver særreglerne for DT104 besætninger fjernet, og det betyder, at grise fra disse besætninger ikke længere skal særslagtes, med mindre de er i niveau 3.

Salmonellafradrag

Salmonellafradraget ændres så det svarer til de nye niveaugrænser. Selve fradragssatserne er uændrede. Besætninger i niveau 2 får 2 pct. i salmonellafradrag pr. leveret slagtesvin, og besætninger i niveau 3 får 4, 6 eller 8 pct. i salmonellafradrag pr. leveret slagtesvin afhængig af hvor længe og hvor ofte besætningen har været i niveau 3.

Ændringer i salmonella-regler for slagtesvinebesætninger

Krav om udtagelse af stibundsprøver til kortlægning af salmonella-forekomst i slagtesvinebesætninger, der kommer i niveau 2 og 3, bortfalder den 5. januar 2011.

Anbefalinger til salmonella-reducerende tiltag i niveau 2 og 3 slagtesvinebesætninger er uafhængige af, hvilken salmonella-type, der findes i besætningen. Derfor er det tilstrækkeligt at overvåge disse besætninger via kødsaftprøver og udelade stibundsprøver. Ændringen medfører en besparelse for landmændende.

Krav om stibundsprøver pålagt før 2011 er fortsat gældende. Krav om stibundsprøver i avl, opformerings- og sobesætninger er uændrede.

I januar 2011, når de nye salmonella-niveauer til slagtesvinebesætninger er tildelt, vil der til nye niveau 2 og 3 besætninger fortsat være krav om indberetning af smågriseleverandør/er, hvilket vil fremgå af Fødevarestyrelsens brev til besætningsejeren.

Spørgsmål kan rettes til:
Vibeke Møgelmose, Landbrug & Fødevarer
M 3339 4379

 

værktøjslinie
  • Print og gem
  • send til ven
  • Abonnér
Luk
Print siden

Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

Tænk på miljøet!
Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Print Siden
Download
Bogmærk
Luk
SEND TIL EN VEN

Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

Din besked er nu sendt til din ven.
Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
Send Siden
Luk
Abonner
NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

SMS TJENESTER

Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

RSS

Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld SMS
Tilmeld rss
Luk
Gem side
PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Download
Bogmærk
Statistik