Sundhedskontrollen i det danske avlssystem, DanAvl, består af fire principielt adskilte funktioner:
- Generel sundhedsovervågning og sundhedskontrol
- SPF sundhedskontrol
- Sundhedskontrol med konventionelle avlsdyrsælgere
- Sundhedskontrol på KS-stationer
Sundhedskontrollen udføres af Afdeling for Sundhedskontrol. Afdelingen er også fagligt ansvarlig for sundheden i DanAvl som helhed og i SPF systemet.
Generel sundhedsovervågning og sundhedskontrol
Sundhedsovervågning og sundhedskontrol omfatter alle DanAvl besætninger. Kontrollen udføres efter et regelsæt, som er vedtaget af Videncenter for svineproduktion. Formålet er dels at sikre en høj grad af smittebeskyttelse i besætningerne, dels at overvåge besætningerne for et antal sygdomme, som branchen har besluttet at kontrollere, bl.a. Salmonella.
SPF sundhedskontrol
SPF sundhedskontrol udføres i SPF avls- og opformeringsbesætningerne af Sundhedskontrollen efter et regelsæt, som er udarbejdet i samarbejde med SPF-SuS.
SPF betyder ”Specific Pathogen Free” eller ”Fri for specifikke smitstoffer”. Navnet refererer til, at alle SPF besætninger ved etablering er dokumenteret fri for SPF sygdomme - en række tabsvoldende svinesygdomme.
SPF avls- og opformeringsbesætningerne, også kaldet de røde SPF besætninger, udgør toppen af produktionspyramiden og er derfor de sundhedsmæssigt bedst overvågede og bedst sundhedsdeklarerede besætninger i Danmark.
Blå SPF besætninger producerer, som led i den almindelige slagtesvineproduktion, smågrise eller slagtesvin. De kontrolleres efter et tilsvarende regelsæt, dog betydelig mindre intensivt end de røde besætninger. Danmark er det land i verden, hvor SPF systemet har størst udbredelse.
SPF sundhedsdeklarationer
Formålet med sundhedskontrollen er at kvalitetssikre de enkelte besætninger, og dermed give købere af avlsdyr størst mulig sikkerhed mod indkøb af uønsket smitte.
Aftagere af SPF-avlsdyr kan sikre sig oplysninger om leverandørbesætningens sundhedsstatus, bl.a. ved at rekvirere en sundhedsdeklaration. Aftageren kan derved søge at matche de indkøbte avlsdyrs sundhedsstatus med besætningens. Det vil i praksis betyde, at de indkøbte dyr skal have samme eller højere sundhedsstatus end køberens egen besætning.
Ved at kombinere sundhedsoplysningerne med indkøb via et godkendt karantænerum, opnås i praksis den størst mulige sikkerhed mod indkøb af uønsket smitte med avlsdyr. Dyrene opholder sig i karantænerummet i mindst 42 dage og indtil køberbesætningen er blodprøvet.
Sundhedsdeklarationen kan rekvireres via besætningsejeren, SPF Selskabet, SPF-SuS, eller ved henvendelse til Sundhedskontrollens regionskontorer. (Se "Kontakt Sundhedskontrollen").
SPF vognkontrol
For at forhindre overførsel af uønsket smitte i forbindelse med transport af dyr fra sælger- til køberbesætning, er der opstillet et omfattende regelsæt for indretning og drift af de lastbiler, som anvendes til transport af grise i SPF systemet. Reglerne omfatter bl.a. detaljerede krav til rengøring og desinfektion af bilerne.
Alle godkendte SPF transportører skal indgå i en kontrolordning, som omfatter både en løbende egenkontrol af kvaliteten af rengøring og desinfektion samt en uvildig, stikprøvevis kontrol. Sundhedskontrollens regionskontorer udfører den uvildige kontrol, men påtager sig derudover at foretage egenkontrollen efter regning for de transportører som måtte ønske det. Kontrollen omfatter gennemgang af rengøringsprocedurer og eventuel automatiske doseringsanlæg. Prøver til bakteriologisk kontrol af rengøringseffekten udtages også.
Kontrol med konventionelle avlsdyrsælgere
De relativt få konventionelle avls- og opformeringsbesætninger er underlagt et sæt minimumsregler, som er vedtaget af Landsudvalget for Svin. Reglerne omfatter nogle af de samme sygdomme som i SPF systemet, men kravene er noget lempeligere og kontrollen ligeledes.
Sundhedskontrollen besøger besætningerne 2-4 gange årligt. Oplysninger indhentet fra besætningsdyrlægen benyttes også i kontrollen.
På dette grundlag udfærdiges en sundhedserklæring på den avlsdyrsælgende besætning. En sundhedserklæring kan rekvireres hos avlsdyrsælgeren eller hos et af Sundhedskontrollens lokale regionskontorer. (Se "Kontakt Sundhedskontrollen").
Sundhedskontrol på KS-stationer
Ved kunstig sædoverføring (KS) kan en sædopsamling fra den enkelte orne opdeles i flere mindre portioner, som hver især er tilstrækkelig til løbning af en so. Sædportionerne kan fordeles, emballeres og forsendes til besætninger i alle dele af landet.
På en DanAvl KS-station opstaldes de orner, hvis afstamning og genetiske egenskaber ønskes udnyttet i avls- og produktionsbesætninger. Ved at styre ind- og udsættelsen af orner, og dermed det aktuelle udvalg af orner på KS-stationerne, sikres, at den genetiske fremgang, der opnås i forbindelse med avlsarbejdet, hurtigere bliver tilgængelig på ornesiden. Samtidig bliver brugernes risiko for indavl minimal.
Brug af KS giver en række fordele for både produktions- og avlssystemet. En ornes avlsegenskaber kan f.eks. udnyttes på flere søer i flere besætninger på én gang, hvilket både er til gavn for den enkelte besætning og for avlsarbejdet. Dertil kommer at anvendelse af sæd, hvad bakterieinfektioner angår, reelt bryder smittekæden mellem orne og so. Risikoen for smitte med virusinfektioner reduceres betydeligt.
Forudsætningen for det høje sikkerhedsniveau er, at KS-stationerne drives under overholdelse af en række sundhedsmæssige retningslinier, hvoraf nogle er udarbejdet af myndighederne, andre af Videncenter for svineproduktion. Rådgivning, kontrol og tilsyn i den forbindelse varetages på Hattings KS-stationer af Afdeling for Sundhedskontrol, Distrikt Syd/Øst.
