I alle svineproduktioner vil der være grise og søer, som kommer til skade eller bliver syge, og derfor skal behandles eller på anden måde har behov for aflastning.

Gode og velfungerende sygestier er den direkte vej til en god indtjening og god dyrevelfærd. Forsøg viser, at flyttes fire syge grise til en sygesti, vil den ene dø, mens de tre andre vil ende på slagteriet med en tilvækst tæt på besætningens øvrige grise. Et andet forsøg viser, at mere end 80 pct. af de drægtige søer, der havde været i sygesti, kunne returnere til enten drægtighedsstalden eller farestalden [4].

Bekendtgørelse nr. 1120 om sygestier [1] angiver, at svin som holdes i flok, men som er syge eller skadede, kan opstaldes midlertidigt i sygestier.

Sygestierne kan indrettes til mindre grupper af dyr, eller det kan være enkeltdyrsstier. Et sygt eller tilskadekommet dyr bør flyttes til en sygesti, hvis der er en risiko for dyrets velfærd at blive i den almindelige sti.

Det er tilladt at behandle grise i de almindelige stier. Men det kan kun ske ved sygdomstilfælde, hvor lidelsen ikke påvirker grisens evne til at klare sig, og hvor dyrets velfærd ikke er truet. Det kunne eksempelvis være ved en kortvarig, mild diarrésygdom eller et mildt tilfælde af lungebetændelse.

En gris/so bør komme i sygesti, hvis den har brug for:

• Blødt leje (f.eks. ved skuldersår, dårlige ben)
• Mere varme (f.eks. ved hjernebetændelse, utrivelighed)
• Mere plads og ro (f.eks. ved dårlige ben, brok, skader som halebid eller vulvabid)
• Adgang til foder og vand uden konkurrence (f.eks. ved vulvabid, halebid, dårlig huld)

Videncenter for Svineproduktion har samlet kravene til hvordan sygestien skal indrettes for henholdsvis smågrise, slagtesvin og søer i en oversigt.

Både DANISH- og UK-kontrollen har fokus på om syge/tilskadekomne dyr opstaldes i korrekt indrettede sygestier. Samtidig er det et klart mål i VSP´s nye velfærdspolitik, at alle sygestier skal være korrekt indrettede.