I svinestalde forbindes arbejdsmiljø ofte med "støv i staldluften", men arbejdsmiljø er et bredt område, som rummer en række andre aspekter såsom ergonomi, ulykkesfarer, støj, luftkvalitet, kemiske bekæmpelsesmidler og psykisk arbejdsmiljø.
Grænseværdier
Dårlig luftkvalitet kan give luftvejslidelser. Derfor har Arbejdstilsynet udarbejdet grænseværdier for en række stoffer og materialer.
Grænseværdierne fremgår af hæftet ”Grænseværdier for stoffer og materialer”. Hæftet er udarbejdet af Ar-bejdstilsynet, 2007. Hæftet kan hentes via dette link: Grænseværdier for stoffer og materialer - august 2007 [1]
Tabel 1. For svinebranchen er følgende stoffers grænseværdier relevante:
| Støv |
3 mg/m³ |
| Kuldioxid |
5.000 ppm |
| Ammoniak |
20 ppm |
| Svovlbrinte |
10 ppm |
Selv om en gennemsnitlig koncentration af forurening over en arbejdsdag ikke overstiger grænseværdien, må koncentrationen selv inden for korte perioder (højst 15 min.) ikke være større end det dobbelte af grænsevær-dien.
Når der er flere forureningsstoffer i luften, skal der tages hensyn til stoffernes samvirkning. Hvis der ikke er specifik oplysning om stoffernes samvirkning, skal der mindst regnes med en sammenlagt påvirkning beregnet efter formlen:
C1 + C2 + …osv… Cn
GV1 GV2 GVn
Hvor:
| C1: |
målt koncentration af stof 1 |
| GV1: |
grænseværdi for stof 1 |
| C2: |
målt koncentration af stof 2 |
| GV2: |
grænseværdi for stof 2 |
| Cn: |
målt koncentration af sidste forureningsstof i luften, der er anført i Arbejdstilsynets liste over grænseværdi |
| GVn: |
grænseværdi for stof n |
Arbejdstilsynet kræver, at den beregnede sammenlagte påvirkning ikke overstiger 1. Det vil sige, at følgende udtryk minimum skal være tilgodeset i svinestalde:
målt støvkonc. + målt ammoniakkonc. <=1
3 mg/m³ 20 ppm
I Arbejdstilsynets anvisning over grænseværdier for stoffer og materialer står anført, at selv om grænseværdi-en er tilgodeset, skal påvirkning fra forureningsstoffer under arbejdet nedbringes så meget, som det er rimeligt under hensyntagen til den tekniske og økonomiske udvikling.
Referencer
| [1] |
Arbejdstilsynet (2007): At-vejledning. Grænseværdier for stoffer og materialer. Arbejdstilsynet, august 2007 |