Indledning

Udsætning af søer skal ske ud fra forventningen til soens næste kuld sammenholdt med værdien af slagtesoen og prisen for en indsat polt.

Normalt ligger procent 1. kulds søer i området 20-25 procent, hvilket svarer til en årlig udskiftning på 45-55 procent.

Man bør sigte mod, at der kun udsættes 5-10 procent af søerne for hvert kuldnummer. I praksis udsættes 15-20 procent.

Den valgte strategi for udsætning af søer påvirker udnyttelse af staldanlæg og det gennemsnitlige niveau for produktion i besætningen. En stor udskiftning af søer betyder for lav kuldstørrelse, og derved nedsat produktion i forhold til kapacitet. Udskiftningsprocenten beregnes pr. år ud fra formlen: Procent 1. kulds søer × antal kuld pr. årsso (inkl. gylte).

Udsætning af søer bør ske under hensyn til totaløkonomien og ikke kun på basis af resultater fra den enkelte so.

Faktiske tal

I gennemsnit bliver 78 procent af udsatte søer slagtet, 11 procent fundet selvdøde, 10 procent aflivet og en procent registreret som solgt (dataanalyse af i alt 14.526 søer) [1]. Tabel 1, 2 og 3 viser udsætningsårsager for søer, vurderet af driftslederen, fra 40 besætninger, for henholdsvis søer sendt til slagtning, aflivet og selvdød.

Hos 60 procent af de slagtede søer er årsagen til slagtningen, udfra driftlederens bedømmelse, reproduktionsproblemer, mens kun 1/5 af søerne blev sendt til slagtning på grund af alder. Det vil i praksis sige, at driftlederen kun ”bestemmer” udskiftningsstrategi for hver femte so. De resterende søer udsættes på grund af fejl og mangler.

Tabel 1. Udsætningsårsag, vurderet af driftsleder, for 10.424 søer, sendt til slagtning fra 40 besætninger. Procent angivet i faldende rækkefølge (år 2004)

 Tabel 2. Udsætningsårsag, vurderet af driftsleder, for 1.372 søer, aflivet, fra 40 besætninger. Procent angivet i faldende rækkefølge (år 2004)

Af de aflivede søer er sygdom, forståeligt nok, klart dominerende, hvoraf benproblemer tegner sig for hovedparten af aflivningerne.

Tabel 3. Udsætningsårsag, vurderet af driftsleder, for 1.575 søer, selvdød, fra 40 besætninger. Procent angivet i faldende rækkefølge (år 2004)

Ovenstående tre tabeller indeholder alle tal som er angivet af driftslederne i de 40 deltagende besætninger. For at se på diagnoserne på de udsatte søer, blev søer fra 10 besætninger udvalgt til USK (Udvidet SundhedsKontrol) for de slagtede søer og obduktion for de aflivede og selvdøde søer [2].

Strategi for udsætning

Maksimal kuldstørrelse opnås fra 3. til 5. kuld . Kuldstørrelsen er dog over niveauet for gyltekuld indtil 6. kuld, men herefter får de ældre søer mindre kuld end gyltene, selvom søerne er udvalgt på baggrund af kuldstørrelse. Ældre søer har vanskeligt ved at passe og die pattegrisene, og derfor er der højere dødelighed i diegivningsperioden og flere uens grise hos gamle end hos yngre søer. Derfor anbefales det at udsætte søerne efter 6. kuld [3].

Ved fravænning vurderes, hvilke søer der skal udsættes på grund af alder, lav kuldstørrelse eller ringe moderegenskaber. Søer med dårlige ben, skal ligeledes udsættes direkte ved fravænning.

En del søer udsættes efter løbning fordi de ikke blev drægtige. Udsætning som følge af brunstmangel kan udgøre en stor del af de udsatte søer. Kuldstørrelse efter omløbning er normalt på højde med de andre søer i besætningen, så derfor er det en fordel, at alle søer der viser brunst omløbes. Gentagne omløbere bør udsættes, fordi det sandsynligvis er den enkelte so, der har problemer med at blive drægtig.

Kriterier for udsætning efter 6. kuld

• Søer med dårlige ben/yver
• Søer med dårlige moderegenskaber
• Gentagne omløbere
• Gentagen lav kuldstørrelse.

Fordele/ulemper

• Fordelen ved udsætning af søer er, at der indsættes nye polte med en højere avlsværdi end de udsatte søer
• De polte der sættes ind har en gennemsnitlig lavere kuldstørrelse, da kuldstørrelsen topper fra 3. til 6. kuld
• En polt koster mere end et slagtesvin
• Søer er nemmere at løbe på forudbestemt dag.