Pubertet

Ornen er kønsmoden, når den er villig til at gennemføre bedækning. Det sker tidligst i 6-7 måneders alderen. Kønsmodning er bestemt af ornens alder og kun i mindre grad af ornens vægt. Krydsningsorner er ofte tidligere kønsmodne end renracede orner.

Såfremt ornen ikke vil bedække, når den er cirka ni måneder gammel, er det tegn på unormal adfærd, benproblemer eller sygdom, og ornen bør undersøges af en dyrlæge.

Sædproduktion

Produktionen af sædceller begynder, når ornen bliver kønsmoden. Produktionen af sædceller er mindre for unge orner, end for fuldvoksne orner, hvorfor de ældre orner kan anvendes mere (se tabel 1). Årsagen til den lavere sædproduktion hos unge orner er, at testiklerne ikke er helt udviklede og, at testiklerne er mindre hos unge orner end ældre orner. Sædproduktionen hænger stærkt sammen med størrelsen på testiklerne.

Tabel 1. Hyppighed for brug af orne

Sædcellerne dannes som bekendt i testiklerne. Der går cirka 60 dage fra sædcellens tidligste stadier til den er fuldt udviklet. Efterfølgende transporteres sædcellen til bitestiklen, hvor sædcellen kan ligge og holde befrugtningsevnen i cirka to måneder.

Når sæden ejakuleres ved sædtapning eller bedækning, transporteres sædcellerne fra bitestiklen, gennem sædlederen til urinrøret. Inden sæden ejakuleres gennem penis blandes sædcellerne i urinrøret med sædplasma fra de forskellige sekundære kønskirtler.

Selve ejakulationen er faseopdelt, hvilket vil sige, at indholdet i ejakulatet ikke er ens gennem hele ejakulationen. Den første del af ejakulatet indeholder hovedsageligt et vandigt sekret fra prostata, lidt gel og få sædceller. Dernæst ejakuleres den del med flest sædceller. Slutteligt ejakuleres en fraktion, som indeholder meget gel og ikke så mange sædceller.

Brug af besætningsornen

Ornen kan enten bruges til bedækning eller sæden kan tappes til KS. Derudover har ornen en væsentlig funktion som dufteorne foran soen ved brunstkontrol og inseminering.

Hvis ornerne bruges til at stimulere søerne under inseminering, stilles der krav til deres fysiske fremtoning og udskillelse af duftstoffer. Orner af egen avl er udmærkede til dette formål.

Bruges ornerne til KS, skal de selvfølgelig lade sig tappe uden problemer – jf. afsnittet: Fremstilling af sæddoser.

Ornen, der bruges til såvel bedækning som KS, skal også have det højest mulige indeks. Derudover skal det være en omgængelig orne, som står godt på bagbenene. Det er også vigtigt, at der er orner i forskellige størrelser, således at der er unge orner til polte og unge søer, og ældre orner til udvoksede søer.

Kontrol af orne

Når en ny orne tages i brug bør der gennemføres cirka 10 løbninger med samme orne, således at ornens reproduktionsresultat kan vurderes.

Hvis man er i tvivl om ornens fertilitet, bør der tages en sædprøve til kontrol for sædens kvalitet.

Mulige problemer

Der kan være flere årsager til, at orner ikke vil springe på en so eller et fantom. Generelt vil alle faktorer, der medfører nedsat trivsel for ornen også medføre nedsat springvillighed. Heraf kan nævnes generelle sygdomme, hvor ornen har feber og alle smertevoldende tilstande fx dårlige ben. Også høj temperatur i stalden kan medføre nedsat springvillighed for ornen.

Nedsat frugtbarhed for en enkelt orne kan enten være medfødt eller pludseligt opstået, og årsagerne til den nedsatte frugtbarhed vil her være meget forskellige.

Pludseligt opstået nedsat frugtbarhed kan enten skyldes, at sæden ikke er af tilstrækkelig kvalitet, eller at sæden mister sin frugtbarhed ved håndtering til KS.

Håndtering af problem

Ved nedsat springvillighed skal årsagen til problemet findes ved konsultation med dyrlægen. Ved mistanke om nedsat frugtbarhed for en orne kan en autoriseret inseminør, KS-rådgiver eksempelvis fra Hatting KS eller dyrlægen konsulteres.