
Forekomst af vulvabid kan ses i alle former for sohold med løsdrift, men risikoen er erfaringsmæssig størst i systemer, hvor der er konkurrence om foderet. Vulvabid undgås derfor ved at minimere risikoen for konkurrence omkring udfodring og...
- Institution:
- Videncenter for Svineproduktion
- Fagligt ansvar:
- Brian N. Fisker
og
Lisbeth Ulrich Hansen
- Sidst revideret:
- 8. oktober 2009
Sammendrag
Figur 1. Vulvabid ses hos løsgående drægtige søer,
som er i slutningen af drægtighedsperioden
(foto: Brian N. Fisker, billede nr. 163)
Vulva, det vil sige de ydre skamlæber, svulmer af naturlige årsager op, når soen bliver højdrægtig.
Fænomenet vulvabid kan opstå, hvis en so får en ”gevinst”, typisk i form af foder, ved at jage en anden so væk.
Bid i vulva får hurtigt en foranstående so til at flytte sig. Når vulva er hævet er den nem at bide om. Derfor er det som regel kun på højdrægtige søer, at man ser bidskader.
Vulvabid kan forekomme ved alle former for opstaldningsprincipper med løsdrift. Risikoen er størst i systemer hvor der er konkurrence om foderet, og hvor ikke alle dyr i stien fodres samtidig. Det vil sige, at det især er i systemer med ESF (elektronisk sofodring), at der er risiko for vulvabid.
Vulvabid ses som regel kun ved højdrægtige søer, men alle søer i flokken kan være dén eller de søer, der bider. Vulvabid kan forveksles med at en so har trådt på vulva. Dette kan opstå i alle systemer med løsdrift, uanset fodringsprincip.
Adfærden forekommer både i indendørs og udendørs løsdriftssystemer.