Hos dyr syntes komfortadfærd at være lavere prioriteret end de øvrige biologiske funktioner. Den tilhørende adfærd optræder ofte som en slags overskudsadfærd/overskudshandling, når andre behov er opfyldt.

Komfortadfærd har dog væsentlig betydning for dyret og ofte øges trangen og tilbøjeligheden til at udføre hudpleje og komfortadfærd jo længere tid, der er gået siden sidst.

Adfærd i naturen

Ved høje temperaturer søler grisene sig ved at rulle sig i våd jord eller i kanten af et vandhul. I meget varme perioder kan de desuden skifte døgnrytme, så de er aktive om natten i stedet for om dagen [2].

Om vinteren bygger frit levende grise større og mere beskyttende reder end i den varme årstid [2], [3].

Ud over temperaturregulering plejer grise kroppen ved at gnubbe sig på underlag og genstande for at fjerne kløe, tørt mudder og evt. parasitter. Med bagbenene er grise desuden i stand til at kradse sig på hoved, hals og ører. Munden og trynen bruges ikke til pleje af kroppen. Gensidig kropspleje forekommer sjældent [2].

Adfærdsmekanismer

Grise tilpasser sig varierende temperaturer i omgivelserne ved hhv. at mindske eller øge varmeafgivelsen til omgivelserne. Kropstemperaturen reguleres ved forskellige aktiviteter, der udføres med henblik på at begrænse den biologiske omkostning for dyret i form af øget energiforbrug. Grise er bedre udrustet til at kunne kompensere for kulde end for varme [2], [4].

I normal hviletilstand ligger grise halvt i sideleje.

I et koldt miljø mindsker grisene kontakten til underlaget ved at trække benene op under sig, ligge i bugleje, klumpe sammen i bunker med andre grise eller grave sig ned i strøelse. Grise kan kompensere for meget lave staldtemperaturer, hvis de har adgang til megen strøelse. Under kølige forhold forsøger grisene at æde mere, fordi de bruger meget energi for at holde varmen.

Ved stigende temperaturer nedsættes stofskifte og foderoptagelse. Desuden øger grise kontakten med underlaget ved at lægge sig i udstrakt sideleje. Grise kan ikke svede, fordi de ikke har svedkirtler undtaget på trynen. De gør sig derfor våde ved at søle. Fordampningen fra kroppens overflade virker stærkt nedkølende. Mudder virker mere afkølende og i længere tid end vand alene. Mudder beskytter tillige grise mod solskoldning, hvilket er af stor betydning ved udendørsproduktion for hvide racer/krydsninger uden ret meget pigment. Grisene begynder at søle, når lejepositionen ikke længere er tilstrækkelig til at sikre varmeafgivelsen. Søleadfærd udføres stort set kun af slagtesvin og voksne dyr og begynder typisk ved temperaturer mellem 22 og 24 °C. Som en sidste aktivitet øges åndedrætsfrekvensen, hvilket er en energikrævende proces og dermed en betydelig "omkostning" for dyret [4].

Under produktionsforhold gnubber grisene hinanden med tryne og mund. Denne adfærd forekommer ikke i naturen og er sandsynligvis udtryk for trang til undersøgelse af omgivelserne eller udtryk for mangler ved miljø og foder. Grisene kan tilsyneladende lide at blive berørt, men foregår berøringen meget intenst og under belastende forhold bliver det en kilde til irritation og årsag til aggression [2], [3].

Betydning for produktion

På grund af grisenes evne til at mindske varmeafgivelsen fra kroppen kan selv meget lave temperaturer imødegås ved tildeling af strøelse og/eller brug af overdækkede lejearealer [1].

Søer opstaldet i boks har begrænsede muligheder for adfærdsmæssigt at tilpasse sig variationer i staldklimaet. De kan således hverken lægge sig tæt sammen eller fjerne sig fra evt. trækforekomster. Træk kan derfor medføre reproduktionsproblemer hos søer. Det er derfor vigtigt, at ventilations- og varmeforsyning er i orden.

I stier med fast gulv er det vigtigt, at grisene har nok plads til at hvile for at undgå problemer med svineri. Den mest afslappede hvilestilling er delvist sideleje [1].

Ved dårligt fungerende ventilationsanlæg kan luftbevægelser i stierne variere meget over døgnet. For at undgå træk flytter grisene derfor deres lejeareal, hvilket kan medføre problemer med svineri. Det er derfor vigtigt, at ventilationsanlægget er dimensioneret og indstillet korrekt.

Ved staldtemperaturer over 22 °C begynder slagtesvin at søle, med mindre de har tilstrækkelig plads og kølemuligheder til rådighed i form af overbrusning eller øgede luftbevægelser i opholdszonen [5], [6], [7]. Søleadfærden begynder tidligere ved høj belægning, hvor leje-, aktivitets- og gødearealer er svære at erkende. Som erstatning for mudder lægger de sig eller ruller sig i gødning for at blive afkølede. Fuldspaltegulv giver kun få valgmuligheder mht. tilpasning, idet gulvet i varme perioder kan forhindre grisene i at gøre sig våde og dermed afkøle sig. Overbrusning af gødearealet kan medvirke til, at svineri i lejet undgås og giver dyrene mulighed for at afkøle sig.

Der er krav om overbrusningsanlæg eller lign. for flere dyregrupper – se mere i afsnittet vedr. Lovgivning. OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS OBS

Gentagne bestigninger af dyr i flokken, hvilket i værste fald kan føre til skader og dødsfald.

Referencer

[1] Landbrugets Rådgivningscenter (1993):Indretning af Stalde til Svin. Tværfaglig rapport.
 
[2] Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter.
 
[3] W. B. Saunders (1987): Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America.
 
[4] Environmental management in animal agriculture. The Iowa University Press, 1983.
 
[5] Lov om indendørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 104 af 14. februar 2000.
 
[6] Lov om indendørs hold af drægtige søer og gylte. Lov nr. 404 af 26. juni 1998.
 
[7] Lov om ændring af lov om indendørs hoold af drægtige søer og gylte, og lov om indedørs hold af smågrise, avls- og slagtesvin. Lov nr. 295 af 30. april 2003.