Svin er fra naturens side nysgerrige og har stor trang til at undersøge det miljø, de befinder sig i. Derfor er de lette at træne og har nemt ved at lære at bruge forskellige genstande fx drikkeventiler, foderstationer mv.

Figur 1. Staldindretning er ofte baseret på grisenes evne til at lære at bruge forskellige anordninger (foto: Brian N. Fisker, billede nr. 237 & 8283)

Ved udformning af inventar og stier er det vigtigt, at der tages udgangspunkt i grisenes størrelse og bevægelsesmønstre. Den mindste og største gris i et givet vægtinterval udgør de ydre grænser ved dimensionering.

 
Figur 2. Kropsdimensioner for smågrise og slagtesvin (tegning: Iben Boykel, billede nr. 8716)

 
Figur 3. Kropsdimensioner for polte, gylte og søer (tegning: Iben Boykel, billede nr. 8715)

 
Figur 4. Smågrises og slagtesvins arealbehov ved forskellige temperaturer (bugleje under kølige forhold - sideleje under varme forhold og delvist sideleje under termoneutrale forhold) (Tegning: Iben Boykel, billede nr. 8714)

 
Figur 5. Polte, gylte og søers arealbehov ved forskellige temperaturer (bugleje under kølige forhold - sideleje under varme forhold og delvist sideleje under termoneutrale forhold) (tegning: Iben Boykel, billede nr. 8713)

Adfærd i naturen

I naturen bruger grise en stor del af tiden på fødesøgning - typisk 6-8 timer dagligt. Hoved, tryne og mund er udformet så det udgør et effektivt rode- og fødesøgningsapparat. De yngste grise lærer hurtigt at udføre fødesøgningsaktiviteter ved at følge de ældre dyr.

Adfærdsmekanismer

Grisenes gode indlæringsegenskaber hænger sandsynligvis nær sammen med deres fødesøgningsadfærd, der omfatter rode og undersøgelse af spiselige genstande. Grise lærer at benytte nye genstande, som fx doseringsanordninger og drikkeventiler, ved at undersøge deres omgivelser og se andre grise udføre en bestemt adfærd [1], [2].

Figur 6. Grise er nysgerrige dyr, der undersøger og gennemroder jorden for at finde spiselige genstande (foto: Vivi Aarestrup Moustsen, billede nr. 3396) 

Hvis grise opnår en belønning ved at udføre en bestemt adfærd fremmes den pågældende adfærd. Hvis dyret straffes vil adfærden begrænses eller ophøre.

Ved indretning af svinestalde udnyttes viden om grises evne til at lære ofte. Imidlertid kræver indlæring tid. Indlæring tager længst tid første gang dyrene præsenteres for et nyt system og kan let vare flere dage, inden samtlige grise har lært at bruge det.

Præsentation af nye anordninger, hvis funktion afhænger af, at grisene lærer at betjene dem, er særlig kritisk for patte- og smågrise. De yngste dyr har ingen eller kun begrænset erfaring i at bruge dem. Til gengæld lærer de hurtigt. Ældre dyr er langsommere til at lære. De kan som regel bruge deres tidligere erfaringer og udsættes sjældent for nye systemer. En undtagelse er løsgående søer, som skal lære at bruge en elektronisk sofoderstation [1].

Betydning for produktion

Pattegrise lærer hurtigt at bruge pattegrisehule med varmelampe, hvis lampen hænges op ud for soens yver i det første døgn efter faring. Grisene foretrækker at ligge tæt op ad soens yver. Men gradvis flytning af lampen hen mod pattegrisehule eller varmeplade i løbet af de følgende dage medvirker til, at grisene lærer at benytte disse områder [1], [2].

Drikkeventiler, drikkekopper, uddoseringsanordninger til foderautomater o.l. skal være lette at betjene. Skarpkantede, tunge og utilgængelige anordninger skal derfor undgås. I værste fald kan de resultere i læsioner og manglende dækning af dyrenes behov for foder og vand, hvilket er i strid med dyreværnsloven [5].

Figur 7. Drikke- og doseringsanordninger skal være nemme at bruge for grisene (foto: Jes Callesen, billede nr. 5514)	Figur 8. Præsentation af nye anordninger som fx drikkeventiler eller drikkekopper er særlig kritisk for nyfravænnede grise, hvis trivsel afhænger af, at de hurtigt lærer at bruge dem (foto: Lisbeth B. Petersen, billede nr. )

Nyfravænnede grise er særligt følsomme for præsentation af nye anordninger, idet deres vand- og foderoptagelse for første gang afhænger af, at de kan betjene dem. 

Det kan let vare adskillige dage, inden alle grise i en sti har lært at bruge drikkeanordninger, hvilket er kritisk af hensyn til deres trivsel. Det kan være nødvendigt at forsyne grisene med vandskåle under drikkeventiler eller gentagne gange betjene drikkekopper for at sikre deres vandforsyning. Vandforsyning via skåle eller trug skal nedtrappes i løbet af nogle få dage, så grisene lærer at benytte de nye anordninger i stedet.

Det er en fordel, at drikkeventiler, drikkekopper og doseringsanordninger er af samme type i de forskellige staldafsnit, så grisene ikke skal bruge tid på at lære nye systemer at kende.

Elektronisk sofodring kræver, at nye dyr oplæres i at bruge foderstationen. Det er vigtigt, at denne oplæring er så skånsom som mulig. Får dyret en uheldig oplevelse i forbindelse med adgang til foderstationen, kan det bevirke, at dyret ikke tør gå ind i foderstationen og derfor ikke optager foder i den efterfølgende periode. Dette kan påvirke reproduktionsresultatet og dyrenes trivsel [4]. Lågen til stationen skal være åben, så dyrene har fri adgang til den. Dyrene kan evt. lokkes ind i stationen ved at strø en smule foder på gulvet ved indgangen og inde i den. Endvidere kan dyrene forsigtigt drives ind i stationen enkeltvis. Det er vigtigt at undgå, at de bliver bange for at bruge den. Enkelte ældre søer vil aldrig lære at bruge stationen og må sættes ud. Læs mere om dette i afsnittet Drægtighedsstalde – flok – elektronisk sofodring.

Grisene har let ved at lære unoder af hinanden, herunder vulvabidning, halebidning, osv. Det er vigtigt, at adfærden standses, så snart den erkendes. De grise, som har påbegyndt unoderne må fjernes, de angrebne dyr behandles og sættes evt. i syge- eller aflastningssti, og staldmiljøet analyseres for fejl [1], [2], [3].

Ved udendørs sohold er det vigtigt, at strømføringen til hegnet er i orden, så søerne forhindres i at forlade deres fold.

Referencer

[1] Borgaard, Dorit; Giersing, Mette; Hansen, Steffen Werner; Jensen, Karin Hjelholt; Krohn, C.C.; Nørgaard-Nielsen Gert; Sandøe, Peter; Simonsen, H. B. & Vestergaard, Klaus S. (1999): Etik, velfærd og adfærd i husdyrbruget. Landbrugets Rådgivningscenter.

[2] Saunders, W. B. (1987): Farm animal behavior. Veterinary Clinics of North America.

[3] Environmental management in animal agriculture. The Iowa State University Press, 1983.

[4] Hansen, Lisbeth Ulrich & Vinther, Jens (2004): Træning af polte i systemer med elektronisk sofodring (ESF). Erfaring nr. 0410, Landsudvalget for Svin.

[5] Dyreværnslov. Lov nr. 344 af 13. maj 2005.