
Grise reagerer med frygt eller tillid overfor mennesker afhængigt af, hvordan de behandles. Den måde dyrene omgås på har betydning for deres produktion.
- Institution:
- Videncenter for Svineproduktion
- Fagligt ansvar:
- Brian N. Fisker
og
Lisbeth Ulrich Hansen
- Sidst revideret:
- 6. oktober 2009
Samendrag
Forholdet mellem dyrene, og den der passer dem, er en betydningsfuld managementfaktor. Den daglige kontakt til dyrene skal være venlig, konsekvent og forudsigelig, da dyrene har ringe mulighed for at tilpasse sig de hændelser der opstår og kan fx ikke flygte. Den dygtige fodermester har stor opmærksomhed rettet mod dyrenes adfærdsytringer og har gerne et godt kendskab til de enkelte søer i besætningen. Håndtering af dyrene er generelt lette i kendte omgivelser
Stigende besætningsstørrelser samtidig med en øget mekanisering og automatisering øger risikoen for, at kontakten til det enkelte dyr bliver reduceret. Det vil uvilkårligt gå ud over dyrets tillid til mennesker – det bliver mindre tamt – og dermed øge belastningen ved enhver senere håndtering til skade for både dyrenes velfærd og produktion.
Figur 1. Omgangen med grisene har betydning for deres velbefindende og produktion (foto: Jens Vinther, billede nr. 3466)