Grisenes vandbehov
Behovet for drikkevand afhænger af følgende faktorer:
- Dyrets vægt
- Foderets indhold af tørstof, protein og salte
- Foderoptagelse (høj foderoptagelse medfører et større behov for vand)
- Mælkeydelse
- Omgivelsernes temperatur
- Sundhedstilstand
Der er dog en betydelig variation i vandbehovet set i relation til, hvilken gruppe af dyr, der er tale om, se tabel 1.
Tabel 1. Grisenes behov for vand.
Dyregruppe |
Vandbehov l/dag |
Pattegrise (inkl. somælk) |
1 – 2 |
Smågrise |
1 – 5 |
Ungsvin, 15-45 kg |
4 – 8 |
Slagtesvin, 45-100 kg |
6 – 10 |
Drægtige søer |
12 – 20 |
Diegivende søer |
25 – 35 |
Orner |
8 – 10 |
Søer har specielt et stort vandbehov på grund af foster- og mælkeproduktion. Vandbehov hos diegivende søer varierer i forhold til det antal pattegrise, der er hos soen og deres mælkeforbrug.
Man skal altid sikre sig, at ventiltype, antal af ventiler, trykforhold mm. er afstemt efter grisenes vandbehov. De tekniske forhold om grisenes vandforsyning er beskrevet i afsnittene om vakuumventil, drikkeventil, drikketrug, drikkekop.
Vurdering
I henhold til "Bekendtgørelse om beskyttelse af svin" [1] skal grise ældre end to uger have fri adgang til frisk vand i tilstrækkelig mængde eller kunne dække deres væskebehov på anden måde.
Vurdering af vandbehov samt type af vandforsyning er baseret på følgende forsøg og erfaringer:
Smågrise: [2], [3], [4], [16]
Slagtesvin: [4], [5], [6], [7], [8], [9], [10], [11], [12]
Søer: [13], [14], [15]