Grisene er generelt ikke i stand til selv at syntetisere fedtopløselige vitaminer. Der er en mikrobiel syntese i tyktarmen af de vandopløselige vitaminer samt af Vitamin K.

For mange af vitaminerne er det ikke klarlagt, hvor meget af det mikrobielt syntetiserede vitamin, grisene kan absorbere og udnytte.

Fedt- og vandopløselige vitaminer

Vitaminerne inddeles i vand- og fedtopløselige vitaminer som vist i følgende oversigt (vitaminerne er beskrevet selvstændigt hver for sig).

Deponering af vitaminer

Fedtopløselige vitaminer kan deponeres i større eller mindre grad i kroppen. Forgiftning kan forekomme ved stor overforsyning.

Vandopløselige vitaminer kan kun lagres i ubetydeligt omfang i organismen, hvilket betyder, at der er behov for en daglig tilførsel af det enkelte vitamin. Samtidig forekommer forgiftninger aldrig, da en overdosis udskilles via urinen.

Normer for vitaminer omfatter det fysiologiske minimumsbehov samt en sikkerhedsmargin, der er skønnet ud fra en vurdering af de forhold, der i praksis påvirker behovet. Normerne for vitaminer findes i Normer for Næringsstoffer.

Behov er lig med den mindste mængde af et vitamin, som dyrene skal tilføres for, at der ikke opstår mangelsymptomer. Behovet bestemmes ud fra forsøg ved at tildele varierende mængder af et vitamin og måle effekten på produktionsresultater eller på biokemiske reaktioner.

Det valgte målemetode spiller en stor rolle, da produktionsresultater påvirkes senere end relevante biokemiske reaktioner i dyret under en mangelsituation. De danske vitaminnormer er baseret på størst mulig sikkerhedsmargen, og omfatter den tilsatte mængde vitamin. Der tages ikke hensyn til råvarenes naturlige vitaminindhold, da fordøjeligheden varierer og generelt ikke kendes.

Stabilitet og holdbarhed

Vitaminer er ustabile stoffer og ødelægges let ved formaling, pelletering, opvarmning og under lagring (se tabel 1) [2].

Vitaminer beskyttes ofte ved hjælp af flere metoder, bl.a.:

• Syntese af stabile derivater.
• Tilsætning af syntetisk antioxidant.
• Coating: Vitaminet overtrækkes med fx fedt, gelatine eller stivelse, der indeholder antioxidanter.
• Crosslinking: Vitaminet krydsbinder til gelatine eller kulhydrat.

Det gælder for alle metoder, at de ikke må beskytte vitaminerne bedre, end at de stadig er tilgængelige for dyrene. Foderstoffirmaer garanterer typisk det deklarerede indhold af vitaminer i op til 5 måneder fra fremstillingsdatoen, for vitamin K dog kun i op til 2 måneder. Kendskabet til viyaminernes stabilitet er sparsomt.

[PageBreak]

Referencer