Indledning

Lovgivning på foderområdet hører under Fødevareministeriet, og reguleres via lovbekendtgørelse nr. 192 [1].

Loven bemyndiger Fødevareministeren til at fastsætte regler om registrering, produktion, mærkning, opbevaring, salg, anvendelse og kontrol af foderstoffer samt fastsætte de nødvendige regler for anvendelse af EUs forordninger og direktiver.

Loven fastlægger også at myndighederne har lov til, mod behørig legitimation og uden retskendelse at kræve adgang til privat og offentlig ejendom, hvor det er påkrævet af hensyn til kontrollen, og til vederlagsfrit at udtage prøver til undersøgelse.

I lovbekendtgørelse nr. 192 [1] fremgår det, at foderstoffer der antages at kunne udgøre fare for menneskers og dyrs sundhed eller for miljøet, ikke må sælges eller anvendes til fodring.

Lovbekendtgørelse nr. 192 [1] udmøntes i bekendtgørelser. Følgende tekster og tabeller rummer i stort omfang konsekvensen af disse bekendtgørelser.

Yderligere information om lovtekster og foder findes på Plantedirektoratets hjemmeside. Det anbefales, at der tages udgangspunkt i Plantedirektoratets "Vejledning om Foder og Foderstofvirksomheder" [9].

Foderstofudvalg

Med det formål at rådgive ministeren og Plantedirektoratet vedrørende udformning og håndtering af lovgivning på foderområdet er nedsat et foderstofudvalg. Udvalget følger den biologiske og tekniske udvikling på foderstofområdet, og udvalget er sammensat af repræsentanter fra foderbranchen, landboorganisationer/brancher, forskningen samt Plantedirektoratet.