Fodring af drægtige søer og slagtesvin var for 30 år siden hovedsageligt baseret på grovfoder. Vores viden om grovfoder bygger på resultater fra forsøg gennemført i 1950'erne og 1960'erne.

Interessen for at anvende grovfoder i svineproduktionen er igen stigende i takt med, at velfærdsmæssige aspekter ønskes tilgodeset. Ved nybyggeri vælger de fleste løsdriftssystemer til søer i enten dynamiske eller stabile grupper. Dette løser nogle adfærdsmæssige problemer, men er samtidig med til at skabe nogle nye.

Aggressioner blandt søer opstår især ved indsættelse af nye søer i flokken samt omkring fodring, og denne adfærd menes hovedsageligt at være forårsaget af den restriktive fodring. Fodring efter ædelyst med en energifattig blanding indeholdende grovfoder kan i stor udstrækning løse problemet, da søerne således næsten konstant vil føle sig mætte.

Inden for økologisk svineproduktion er der opstillet krav om tildeling af grovfoder til både søer og slagtesvin. Specielt for slagtesvins vedkommende kan opfyldelse af dette krav være problematisk, da grovfoder ofte har en reducerende effekt på den daglige tilvækst.

Drægtige søer, som har behov for en væsentlig tilvækst, må aldrig fodres med store mængder grovfoder, da søerne ikke vil kunne æde tilstrækkeligt med foder.

Når søer fodres efter ædelyst med grovfoderholdige blandinger i hele drægtighedsperioden, skal der bruges to blandinger for at sikre at søerne får dækket deres energibehov. De første 14 dage og de sidste 14 dage af drægtighedsperioden, skal der bruges en blanding med 40 FEso pr. 100 kg som følge af nedsat mave/tarmkapacitet. I den mellemliggende periode bruges en blanding med 23-30 FEso pr. 100 kg afhængig af grovfodertype [1].

Energiindholdet i grovfoder med mange stængeldele, fx helsædsensilage, bestemmes ved at analysere grovfoderet tørstofindhold. Energiindholdet beregnes derefter ved hjælp af følgende formen: Tørstofprocent i grovfoder × 0,8 = FEso pr. 100 grovfoder. En helsædsensilage med 30 procent tørstof indeholder således 24 FEso pr. 100 kg. Energiindholdet i grovfoder fra rodfrugter fx sukkerroeaffald bestemmes ved EFOS-analyse.

Alle kendte grovfodertyper kan bruges til søer. Man skal være opmærksom på at der ikke er giftige ukrudtsplanter i afgrøder der høstes til helsæd, samt at der ikke er jord i helsædsensilagen.

Vi henviser til rapport nr. 12 med titlen Grovfoder til Svin [2] som beskriver praktiske forhold, såsom foderopbevaring, udfodring og gødningshåndtering behandlet i det omfang, som det nuværende kendskab til grovfoderet muliggør. 

Referencer

[1] Sørensen, G (1999). Fuldfoder med sukkerroeaffald til løsgående drægtige søer - indendørs. Meddelelse nr. 421, Landsudvalget for Svin.

[2] Sørensen, G (1998). Grovfoder til Svin. Rapport nr. 12, Landsudvalget for Svin.