Indledning

Et foders indhold af fibre afhænger af, hvilke råvarer, der indgår i foderet, og bestemmes ud fra en kemisk analyse af foderet. Foderets fysiske form eller struktur afhænger af den mekaniske behandling, som det udsættes for.

Især kornets formalingsgrad er afgørende for grises foderudnyttelse. Fin formaling af korn vil medføre, at grise har let ved at udnytte kornets næringsstoffer, men kan forårsage, at grisenes foderoptagelse mindskes – især når der fodres med tørfoder. Desuden kan meget fin formaling medføre, at grise får maveforandringer eller egentlige mavesår, der kan have en negativ effekt på deres trivelighed og foderoptagelse. Grov formaling medfører omvendt en dårligere foderudnyttelse end fin formaling, men kan være en fordel, hvis grisene har maveforandringer/-sår eller, hvis der er Salmonella i besætningen.

Da formalingsgraden har stor betydning for foderudnyttelsen er det vigtigt, at kornets formalingsgrad kontrolleres hver eller hver anden uge ved hjælp af sigteapparatet ’Bygholm’.

Det er vigtigt at holde øje med kornets formalingsgrad og ikke fokusere så meget på, om der anvendes den ene eller anden soldstørrelse. Det skyldes, at formalingsgraden er meget påvirket af kornets vandindhold, kernestørrelsen, formalingsudstyrets slidtage mv. Et tre mm sold vil derfor ikke nødvendigvis give den samme formalingsgrad fra år til år eller fra besætning til besætning.

Funktionen af seks forskellige typer formalingsudstyr er beskrevet. Tre af disse typer er undersøgt mht. hvor fint, de kan formale korn og sojaskrå. Det er ikke vigtigt, om man anvender det ene eller andet formalingsudstyr, når bare det er muligt at formale foderet tilstrækkeligt fint. Forhold, som at formalingsudstyret har et lavt energiforbrug, bør prioriteres lavere end muligheden for at kunne formale kornet fint.