Indledning

Når en driftsleder udarbejder sin foderplan, er han/hun ofte tvunget til at vurdere flere alternativer. Måske skal egen kornbeholdning på gården bruges til søerne i stedet for til slagtesvin eller omvendt.

Foto 1. Disponering af foder, herunder om det skal være indkøbt
pelleteret foder eller hjemmeblandet melfoder, er en væsentlig
problemstilling, der nøje skal overvejes (foto: Brian N. Fisker,
billede nr. 357).

Med en foderplan er der klarhed over, hvilke råvarer/blandinger der skal bruges, hvor meget der skal bruges, hvilket er en fordel, når fx en foderkontrakt forhandles på plads - jf. emnet Indhentning af tilbud på foder mv.

Ved disponering af foder skal følgende beregninger foretages:

• Forbrug af foder for de enkelte dyregrupper.
• Forbrug af råvarer og blandinger.
• Planlægning af indkøbs- og blandestrategi.
• Pris pr. FEsv og FEso pr. hkg.
• Samlede foderudgifter.

Cirka 78 procent af de variable omkostninger går til foder. Hver øre der er sparet pr. FEsv/FEso øger dermed DB tilsvarende.

Føres der P-kontrol i besætningen, er det nemt at beregne foderforbruget for de enkelte dyregrupper. Føres der ikke P-kontrol, kan der fx findes brugbare tal for foderforbrug i de løbende rapporter over P-rapporternes resultater [1] eller opslagsværker [2] og [3].

Ved beregning af forbruget af foder skal der tages højde for følgende:

• Besætningens størrelse og dyregrupper
• Produktionsgrene, dvs. sohold, slagtesvinehold, produktion af hvede, byg mv.
• Effektivitet:
• Grise pr. årsso.
• Daglig foderoptagelse.
• Foderforbrug pr. kg tilvækst.

Besætningen kan deles op i følgende dyregrupper:

• Sohold: Søer, pattegrise, polte og orner.
• Smågrise: Fra fravænning til afgang fra smågrisestald.
• Slagtesvin: Fra indsættelse i slagtesvinestald til slagtning.