Indledning

Udover at sikre energi til vækst og mælkeproduktion, skal fodringen være med til at sikre en god sundhed hos grisene og til at undgå unormal adfærd.

Som hjælp til sammensætning af foder er der et sæt normer for næringsstoffer samt vejledende iblandingsprocenter for brug af udvalgte råvarer til forskellige aldersgrupper af grise.

Der kan være forskellige mål med en foderblanding. Målet kan fx være at opnå en så god produktivitet som muligt, men det kan også være at opnå en god produktivitet og samtidig sikre en god mave-tarm-sundhed eller adfærd.

Ved optimering af foder er det vigtigt at gøre sig klart, hvilke mål, der ønskes opfyldt, da det påvirker de krav, der er til foderet. Udover de allerede nævnte mål, kan der også være hensyn til miljøet (fx reduceret ammoniakfordampning, reduceret fosfor og kvælstofudledning samt lugt), der påvirker kravene til foderet - jf. afsnittet Foder og miljø.

Når der skal optimeres en foderblanding, skal man have kendskab til de enkelte råvarer. Det er vigtigt at vide følgende om de enkelte råvarer:

• Indholdet af næringsstoffer og deres fordøjelighed (samt vide, om der er stor variation fra leverance til leverance) både af hensyn til grisenes produktivitet og pga. specielle miljøkrav, som fx reduceret udledning af kvælstof og fosfor
• Indhold af næringsstoffer, fx fibre, som kan påvirke grisenes sundhed og adfærd
• Indhold af stoffer, som hæmmer grisenes produktivitet
• Indhold af stoffer, der forringer spisekvaliteten i kød/spæk

Disse forhold er beskrevet under udvalgte råvarer i dette afsnit.

Ved sammensætning af et foder er der oftest mulighed for at anvende mange forskellige råvarer, og der er stor forskel i foderets pris afhængig af, hvilke råvarer, der anvendes. Der er ikke nødvendigvis sammenhæng mellem foderets pris og de opnåede produktionsresultater. Den foderblanding, som giver det bedste produktionsresultat, medfører ikke altid den bedste økonomi.