Kvælstof

Som nævnt er en forbedret foderudnyttelse en måde at reducere udskillelsen af næringsstoffer. De 25 pct. af slagtesvinebesætningerne med det bedste dækningsbidrag opnår en foderudnyttelse, der er ca. 6 pct. (0,17 FEsv pr. kg tilvækst) bedre end landsgennemsnittet, svarende til en reduktion af N (og P) i gødning på ca. 10 pct. Tilsvarende vil en forbedring af foderudnyttelsen på 5 pct. hos smågrisene medføre en reduktion på indholdet af N og P i gødning på 10 pct.

Ved at reducere proteinindholdet i foder samtidig med tilsætning af frie essentielle aminosyrer undgås at overfodre med ikke-essentielle aminosyrer. Det giver en bedre proteinudnyttelse og mindre overskydende protein, hvorved kvælstofudskillelsen mindskes. Ved at reducere protein i foder opnås desuden, at grisene mindsker vandoptagelsen, således at de udskiller mindre urin, hvilket giver en mindsket mængde gylle [2].

Det er nødvendigt at tilsætte syntetiske aminosyrer til foderet for ikke at underforsyne med de essentielle aminosyrer og dermed forringe produktiviteten, hvis der fodres under de gældende normer for råprotein. I praksis kræver denne fodringsstrategi en meget præcis sammensætning af foderet og dermed sikker styring af næringsstofforsyningen. Det kræver blandt andet en stram kontrol af råvarernes indhold af næringsstoffer [3]. Igangværende forsøg undersøger, hvilke konsekvenser, det har for produktiviteten hos slagtesvin at fodre under de 130 gram fordøjelig råprotein pr. FEsv, som ellers er anbefalingen.

Behovet for aminosyrer ændres alt efter grisens alder [4]. Ved at anvende fasefodring, hvor fodringen tilpasses grisenes alder, kan kvælstof i gødningen reduceres 10-20 pct. ved sohold, afhængig af udgangssituation, og omkring 5 pct. ved slagtesvin.

Tabel 2 er en oversigt over proteinindholdet i svinefoder og tilhørende N i gødning samt omkostningerne for forskellige fodringsmuligheder. N ab lager er ved delvist spaltegulv, hvor fordampningen er lavest og er beregnet med de officielle ligninger til beregning af N i gødning, når der korrigeres i gødningsregnskabet. Ved andre staldsystemer er indholdet af N ab lager lavere, men den procentvise reduktion ved ændring af foder er den samme ved forskellige gødningssystemer. En nærmere redegørelse for beregninger og formler findes i appendiks. Priserne for kvælstofreduktionen er beregnet med aktuelle foderpriser i august 2005 og vil ændre sig fra år til år – ligesom vurderingen af tabet i produktivitet kan ændres af nye forsøgsresultater.

Reduktion af protein i vådfoder kan medføre øget meromkostning, da de syntetiske aminosyrer i større ellermindre grad tabes ved den naturlige fermentering, der sker i vådfoder [16], hvilket ikke fremgår af tabel 2.

Tabel 2. Protein i svinefoder og tilhørende N i gødning samt omkostningerne for forskellige fodringsmuligheder. Reduktion af ammoniakfordampning i procent i forhold til normtal er angivet i parentes*. Omkostningerne er beregnet ud fra priserne gældende i efterår 2005.

* Det antages, at reduktionen i ammoniakfordampning er 1,5 × reduktion i N ab lager.
** Ved slagtesvin antages 2,87, 2,88 og 2,92 FEsv/kg tilvækst ved 158, 146 henholdsvis 140 g total protein pr. FEsv. Denne regulering skyldes, at foderudnyttelsen vil falde, når proteinindholdet sænkes under normen.
*** Omkostninger hos søer skyldes alene højere foderpris, mens omkostninger hos slagtesvin er nettoresultatet af lavere foderpris og forringet produktionsresultat.

Den nuværende minimumsnorm på 130 g standardiseret fordøjeligt råprotein pr. FEsv i slagtesvinefoder er den begrænsende faktor for at reducere proteinindholdet i slagtesvinefoder. Proteinindholdet kan sænkes med ca. 5-10 g pr. FE og stadig overholde nuværende normer for aminosyrer samtidig med, at foderprisen falder. Problemet er her, at foderets indhold af de sekundære aminosyrer nærmer sig normerne for disse, og disse normer er usikkert bestemt. Dette giver risiko for marginalt dårligere produktivitet. I igangværende forsøg med slagtesvin undersøges muligheden for at reducere indholdet af råprotein i foderet. Forsøget skal samtidigt forbedre mulighederne for at vurdere økonomien.