Konklusion

En forbedring af foderudnyttelsen reducerer udskillelsen af både kvælstof og fosfor. Ved en forbedring i foderudnyttelsen i forhold til landsgennemsnittet på 5 pct. for smågrise og 6 pct. for slagtesvin vil N og P indhold i gødningen reduceres med ca. 10 pct.

Kvælstofudskillelsen kan - udover ved forbedring af foderudnyttelsen – reduceres ved at sænke proteinindholdet i foderet. Proteinindholdet sænkes ved øget anvendelse af frie aminosyrer i stedet for proteinfodermidler og ved anvendelse af fasefodring, hvor indholdet af protein løbende tilpasses grisenes behov. Hovedparten af reduktionen opnås som følge af brug af frie aminosyrer.

Reduktion af kvælstofindholdet i gødningen bevirker en endnu større reduktion i ammoniakfordampningen, da mængden af kvælstof udskilt igennem urin reduceres mere end total-N, og da pH falder i gylle, når proteinindholdet i foderet sænkes. Ammoniakfordampningen kan endvidere formindskes ved tilsætning af benzoesyre eller erstatning af kridt med salte, der forsurer urinen. En anden potentiel fodringsstrategi til at reducere ammoniak er at ændre mængde og kilde af fiber i foderet. Brug af forsurende calciumsalte og øget fiberindhold i foderet giver dog risiko for nedsatte produktionsresultater. Med hensyn til at reducere lugt via fodring er der på nuværende tidspunkt ingen anbefalinger.

Tabel 4. Fodringsmæssige muligheder for at reducere ammoniak og lugt.

Fosforindhold i gødning og foder kan reduceres ved at tilsætte fytase til foderet. Anvendelse af fytase har størst effekt ved pelleteret foder, da den naturlige fytase ødelægges af varmepåvirkning, men kan også tilsættes til hjemmeblandet foder. Det er dog muligt at komme lige så langt ned i fosfor i hjemmeblandet foder, da den samlede effekt af naturlig fytase og tilsat fytase er lige så stor som for tilsat fytase i færdigfoder.

Ved fasefodring kan der opnås en reduktion af fosforindhold i gødningen på 10-13 pct. ved sohold afhængig af udgangssituation og 2-5 pct. for slagtesvin.