Fosfor

Ligesom for kvælstof er der et ca. 10 pct. mindre fosforindhold i gødning hos de 25 pct. slagtesvineproducenter, der klarer sig bedst sammenlignet med landsgennemsnittet.

Fosforindholdet i svinegødning afhænger af foderudnyttelsen, fordøjeligheden og fosforindholdet i foderet. Fosforbehovet stiger jo ældre grisen er, men på grund af øget foderoptagelse falder den mængde fosfor, foderet skal indeholde i forhold til grisens alder [4]. Ved fasefodring kan der opnås en reduktion af fosforindhold i gødningen på 10-13 pct. ved sohold afhængig af udgangssituation og 2-5 pct. for slagtesvin.

Enzymet fytase anvendes til at sænke fosforindhold i foder og gødning. Brug af fytase har størst effekt ved pelleteret foder, da den naturlige fytase ødelægges af varmepåvirkning, men fytase kan også tilsættes til hjemmeblandet foder. For anbefalinger vedr. tilsætning af fytase henvises til ovenstående link. Tilsætning af fytase øger fordøjeligheden af calcium. Det anbefales derfor at sænke calciumindholdet tilsvarende, når der tilsættes fytase.

De muligheder, der er for at reducere fosforindholdet i foderet, er:

1. Brug af fytase.
2. Brug af fodermidler med lavt naturligt indhold af plantefosfor, og hvor fosforfordøjeligheden kan blive høj, når der tilsættes fytase som f.eks. hvede. Omvendt skal man undgå fx solsikkeskrå, rapsskrå og hvedeklid med et højt fosforindhold og forholdsvis lav fordøjelighed og hvor fordøjeligheden selv efter tilsætning af fytase er lavere end for monocalciumfosfat.
3. Brug af fodermidler med høj fosforfordøjelighed som f.eks. fiskemel, monocalciumfosfat og fosforsyre.
4. Brug af fasefodring.

Tabel 3 viser muligheder for at reducere fosfor og de tilhørende omkostninger. Kg fosfor pr. ha er angivet ved den gennemsnitlige foderudnyttelse og ved den opnåelige foderudnyttelse, svarende til foderudnyttelsen hos de 25 pct. bedste. Eksempel på beregning og de relevante formler findes i appendiks.

I tabel 3 er der kommentarer til forskellige blandingstyper. I alle tilfælde er det billigste foder fundet, når der ikke er maksimumkrav til totalfosfor, men kun minimumskrav til fordøjeligt fosfor. Merprisen er fundet med den angivne grænse for maksimalt indhold af totalfosfor og med priser som i august 2005. Kommentaren er således en konsekvens af optimeringskravet, da krav om samtidig opfyldelse af minimumsnorm for fordøjelig fosfor og et maksimalt krav til total fosfor i større eller mindre grad udelukker fodermidler med lav fosforfordøjelighed, som fx rapsskrå, solsikkeskrå og hvedeklid.

Lav-fosforfodermidler svarer i tabel 3 til byg, hvede og sojaskrå og for søer og slagtesvin op til maksimalt 6 pct. rapskage/skrå. Krav, der helt udelukker anvendelse af rapskage, har stor betydning for foderprisen til slagtesvin med 2005 priserne.

Standarddosis af fytase (100 pct.) er "gratis" efter fosforafgiften og giver en reduktion på 4-5 kg fosfor pr. ha. i hjemmeblandet foder og en reduktion på ca. 9 kg fosfor pr. ha. i varmebehandlet færdigfoder.

Fordobles fytasedosis (200 pct.) koster foderet cirka 50 øre mere pr. 100 kg foder og fosforindholdet kan sænkes ca. 0,3 g pr. foderenhed, hvilket svarer til ca. 3 kg fosfor pr ha.

Forsøg med både smågrise og slagtesvin, hvor minimumsindholdet af fosfor testes i foderblandinger, baseret primært på hvede, sojaskrå og fytase tilsætning, er under udarbejdning. Foreløbige resultater tegner godt.

 * Det forudsættes, at merinvestering i forbindelse med fasefodring går lige op med besparelser som følge af en lavere foderpris.
** Merpris pga. begrænset råvarevalg varierer og er størst for færdigfoder, da hjemmeblanding ofte kun en med korn og sojaskrå. Aktuelt er en blanding med 8 pct. solsikkeskrå og 5 pct. rapskage ca. 5 kr. billigere pr. 100 FEsv end en korn-sojaskråblanding. Ved de angivne priser og fosforindhold indeholder foderet 6 pct. rapskage, men ingen solsikkeskrå.
*** Merpris pga. begrænset råvarevalg varierer og er størst for færdigfoder. 3 kr. pr. 100 FEso svarer til 2 kr. pr. gris og vil være en typisk merpris for færdigfoder med lav totalfosfor.
**** Dette forudsætter, at drægtige søer har uændret produktivitet på foder uden tilskud af foderfosfat. Kan give en merpris i form af færre fødte grise – afventer forsøgsmæssig afklaring.