
Siden slutningen af 80’erne har dyrevelfærd og sundhed hørt til de væsentligste forskningsområder i udviklingen af produktionssystemer.
- Sidst revideret:
- 9. september 2009
Såvel offentligt som privat gennemføres der forsøg, udvikling og afprøvning for at forbedre opstaldningsforholdene til svin. Aktiviteterne er koordineret mellem forskellige institutioner. Det betyder, at flere forskergrupper er involveret i samme projekt. Denne metode bevirker, at alle aspekter medtages, og at resultater hurtigt kan overføres og implementeres i praksis.
Forskning og udvikling er rettet mod bestemte problemstillinger, som er fastsat i relation til Det Dyreetiske Råd, samfundsdebatten samt markedskrav.
De væsentligste forsknings- og udviklingsaktiviteter vedr. dyrevelfærd og sundhed omfatter:
- Løsdriftsystemer til drægtige søer
- Løsdriftsystemer til diegivende søer
- Indretning af stier til smågrise og slagtesvin
- Beskæftigelsesmaterialer til smågrise og slagtesvin
- Forebyggelse af halebid
- Brug af sygestier
- Eksternt miljø
Aktiviteterne gennemføres i samarbejde med relevante institutioner på området og udføres såvel som basisforskning under Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet samt i produktionsbesætninger under Videncenter for Svineproduktion.