Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

ForsidePublikatio...Publikatio...Flushing af sopolte med forskellige blandinger

Flushing af sopolte med forskellige blandinger

Meddelelse nr. 213
Flushing af sopolte med forskellige blandinger
Institution:
Landsudvalget for Svin  og  Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Forfatter:
Gunner Sørensen
Udgivet:
19. december 1991
Dyregruppe:
Polte  og  Gylte
Fagområde:
Ernæring

SAMMENDRAG

Det blev undersøgt, om flushing med 3 forskellige foderblandinger i ca. 10 dage før 2. brunst påvirkede kuldstør­relsen i det efterfølgende kuld. De 3 blandinger havde forskelligt procentvis indhold af stivelse og protein. Energiindholdet var ens i blandingerne - 107 FEs pr. 100 kg.

Afprøvningen blev gennemført i 3 nystartede sobesætninger og omfattede 379 sopolte.

Der var ikke forskelle i kuldstørrelsen og faringsprocenten ved flushing med foderblandin­ger indeholdende mellem 16-21 pct. protein og mellem 44-52 pct. stivelse.

Flushingperioden varierede fra 5 til 14 dage, uden at dette tilsyneladende påvirkede kuldstør­rel­sen. Dette tyder på, at en flushingperiode på mindst 5 dage før løbning er tilstrækkelig.

Denne afprøvning tyder på, at effekten af flushing primært skyldes den ekstra fodermæng­de sopolte får tildelt i perioden før løbning og ikke i fodermængdens sammensætning.

BAGGRUND

Mange forsøg har vist, at sopolte, som fodres efter ædelyst i 10-14 dage før br­unst, har flere ægløsnin­ger end sopolte som fod­res restriktivt.

Denne foderstrategi kaldes flushing og effekten skyl­des sandsynlig­vis, at glukose­ni­veau­et i blodet øges. Dette betyder også, at udskillelsen af insulin øges. Engelske under­søgelser har vist, at insulin stimulerer an­tallet af ægløsninger, da dette hormon til­syneladen­de reducerer follikel­hen­faldet, samt øger plasmaind­holdet af østradiol i forbrunsten. Andre undersøgelser peger på, at protein kan øge niveauet af LH (det luteiniserende hormon) i plasma, som også stimulerer antallet af ægløsninger.

Afdelingen for Ernæring og Reproduktion­har ikke fundet undersøgel­ser, som viser om effekten af flus­hing kan for­bedres ved at anvende foderblandinger med forskellig indhold af protein og stivelse i perio­den før brunsten.

Formålet med afprøvningen var at under­søge, om brug af foder­blandinger med ekstra stivelse og pro­tein i 10-14 dage før brunst kunne øge antallet af ægløsninger og dermed antallet af levendefødte grise pr. kuld.

MATERIALE OG METODE

Afprøvningen blev gennemført i 3 ny­etablerede be­sætninger. Sopolt­ene blev delt i 3 ens grupper ved indsættelse i besætnin­gerne, således at grupperne var ens med hensyn til alder, vægt og genetisk bag­grund.

Alle sopoltene var LY-polte. Sopoltene blev fodret med en almindelig sofoderblanding til diegivende søer. Sopoltene var opstaldet stivis med 4 sopolte i hver sti.

Når sopoltene var ca. 180 dage gamle, blev de introduceret for en orne for at fremkalde første brunst. Denne brunst blev registreret og ca. 10 dage efter fik sopoltene i 2 af grupperne en anden foder­blanding, mens den sidste gruppe fortsatte på kontrolblan­dingen. Efter foderskiftet blev sopoltene i alle 3 grupper fodret efter ædelyst frem til 2. brunst (flushing). Energiindholdet var ens i de 3 blandinger - 107 FEs pr. 100 kg.

De 3 foderblandinger:



Kontrol:

Kontrolblanding: Traditionel sofoderblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt.

Stivelse:

Stivelsesblanding: Traditionel sofoderblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt. Blandingen var tilsat 20 pct. kartoffel­stivelse.

Protein:

Proteinblanding: Traditionel slagtesvineblanding baseret på korn, sojaskrå og animalsk fedt.



Analyseret indhold af stivelse og protein i pct. af foderet.

Blanding

Kontrol

Stivelse

Protein

Stivelse, pct.

45

52

44

Protein, pct.

16

16

21

Stivelsesblandingen var fremstillet specielt til denne afprøvning af Afd. for Landbrugs­drift, Statens Husdyrbrugsfor­søg, Foulum.

Der var ikke problemer med at få sopoltene til at æde de 3 foder­blandinger i flushing­perioden. Den gennemsnitlige daglige foder­styrke var ca. 3,5 FEs i flushingperioden. Fra indsættelse og frem til flushingsperio­dens begyndelse fik sopoltene 2,4 FEs pr. dag.

Ved løbning blev sopoltenes brunststyrke og selve parringsforløbet vurderet subjektivt. Der blev anvendt samme ornerace og løbe­strategi i de 3 grupper.

Efter løbning blev sopoltene opstaldet in­dividuelt og fodret med kontrolblandingen frem til farin­gen.

Foder­strategien i drægtigheds­perioden var ens i de 3 grupper.

RESULTATER OG DISKUSSION

Brunsttidspunktet varierede mellem sopolte­ne i hver sti. Typisk var der 5 dage mellem første og sidste sopolt, som kom i brunst. Foderstyrken blev hævet ca. 10 dage efter at den sidste sopolt i en sti blev regi­streret i brunst. Dette medførte at flushing­periodens længde ikke var ens for sopoltene.

Ved løbning blev der ikke fundet forskelle i brunststyrke og parringsforløb mellem de 3 grupper. Sopoltene blev i gennemsnit flushet i 10 dage.

Produktionsresultaterne, målt på levendefød­te grise pr. kuld og faringsprocent, var ikke ens i de 3 besætninger, da der var veksel­virkning mellem behandling og besætning.

Sopoltenes ædetid i flushingperioden var cirka dobbelt så lang, når de fik sofoder, i forhold til når de fik stivelses- og protein­foder.

Produktionsresultater fra besætningerne er vist i tabel 1.



Tabel 1. Produktionsresultater

Besætning 1

Kontrol

Stivelse

Protein

Antal løbne sopol­te

Farings­pro­cent

Levende­fødte pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

40

88

9,9

0,6

30

88

9,7

0,6

28

89

9,8

0,5

Besætning 2

Kontrol

Stivelse

Protein

Antal løbne sopol­te

Farings­pro­cent

Levende­fødte pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

50

93

9,5

0,4

47

90

10,2

0,6

48

88

10,0

0,5

Besætning 3

Kontrol

Stivelse

Protein

Antal løbne sopolte

Faringsprocent

Levendefødte pr. kuld

Dødfødte pr. kuld

45

91

10,3

0,5

44

89

11,1

0,6

47

87

11,4

0,5

Selvom kuldstørrelsen tilsyneladende var større i stivelses- og proteingruppen i be­sætning 2 og 3, var der ingen signifikante forskelle mellem grupper­ne indenfor be­sætningerne eller på hele materialet. Det vil sige, at kuld­stør­relsen tilsynela­dende ikke kan øges ved at flushe sopolte med en fo­derblan­ding med ekstra stivelse eller ekstra protein.

De 3 blandinger varierede i proteinindhold mellem 16-21 pct. og i stivelsesindhold mellem 44-52 pct. Resultaterne viste, at kuldstør­relse ikke påvirkes af disse niveauforskelle. Det er således alene den ekstra fodermæng­de i flushingperioden, der giver effekten på kuldstør­relsen, og ikke den ekstra foder­mængdes indhold af protein og stivelse. Den tilsynela­dende større kuldstør­relse, som blev konstateret i 2 af besæt­ningerne i gruppe 2 og 3, må derfor til­skrives selve foderskiftet i flushingperioden.

En større niveauforskel mellem blandinger­nes indhold af stivelse havde været ønske­lig, men det var ikke muligt af hensyn til foder­pillernes kvalitet. Det vil sige, at det ikke ved nogle simple ændringer i fodersam­men­sætningen med hensyn til stivelse, er muligt at stimulere en eventuel insulineffekt. Derfor har det ikke i denne afprøvning været muligt at eftervise om meget store mængder stivelse givet i flushing­perio­den øger kuld­størrelsen.

I afprøvningsperioden varierede flushing­perioden fra 5-14 dage. Der var ingen sik­ker effekt af periode på kuldstørrelsen, da regressionskoeffecienten mellem flushing­perioden og kuldstørrelse ikke var forskellig fra 0. Det tyder således på, at det er til­strækkeligt at flushe­ sopoltene i ca. 5 dage før løbning. Dette stemmer overens med erfaringer fra udenland­ske undersøgel­ser.

REFERENCER

K.A. Bryan, A.M. Clark and D.R. Hagen: Effekt of treatment with and subsequent withdrawal of exogenous porcine somatotro­pin on growth and reproductive carac­teri­stics of gilts. J. Anim. Sci. 1990

P.J. Booth: Metabolic influences on hypotalamicpitutary - ovarion function in the pig. Journal of Reproduction and Fertility, supplement No. 40, 1990.

L.A. Den Hartog. The effect of energy intake on development and reproduction of gilts and sows, 1984.

    © Videncenter for Svineproduktion 2014.
    Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.
    Opdateret d. 19.12.1991
    værktøjslinie
    • Print og gem
    • send til ven
    • Abonnér
    Luk
    Print siden

    Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

    Tænk på miljøet!
    Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

    PDF version af siden

    Download og gem en PDF-version af siden.

    For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

    Bogmærk siden

    Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

    Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

    Print Siden
    Download
    Bogmærk
    Luk
    SEND TIL EN VEN

    Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

    Din besked er nu sendt til din ven.
    Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
    Send Siden
    Luk
    Abonner
    NYHEDSBREV

    Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

    SMS TJENESTER

    Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

    RSS

    Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

    Tilmeld nyhedsbrev
    Tilmeld SMS
    Tilmeld rss
    Luk
    Gem side
    PDF version af siden

    Download og gem en PDF-version af siden.

    For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

    Bogmærk siden

    Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

    Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

    Download
    Bogmærk
    Statistik