Begrænset ad libitum fodring af slagtesvin sidst i vækstperioden gav en forbedret kødprocent. Foderudnyttelsen blev dog mod forventning ikke forbedret. Den bedre kødprocent ved begrænset ad libitum fodring gav ikke udslag i en øget produktionsværdi, fordi tilvæksten samtidig blev forringet.

Samlet viste afprøvningen, at det ikke kan anbefales at anvende begrænset ad libitum fodring for hverken so- eller galtgrise sidst i slagtesvineperioden, medmindre man ønsker at optimere på kødprocenten og samtidig har mulighed for at have grisene længere tid i stalden, for at opnå en optimal slagtevægt.

Resultaterne fra to besætninger (A og B) viste, at kødprocenten i gennemsnit blev forbedret med 0,4 procentenheder for begge køn i besætning A og 0,6 procentenheder i besætning B ved brug af begrænset ad libitum fodring. Effekten af begrænset ad libitum fodring var statistisk sikker. I besætning A var produktionsværdien pr. stiplads pr. år ikke statistisk sikkert forskellig mellem de to fodringsstrategier for begge køn og det samme var tilfældet for foderudnyttelsen. Der blev dog set et statistisk sikkert fald i tilvæksten på 35 gram pr. dag. I besætningen B var der et statistisk sikkert fald i tilvæksten på 75 gram pr. dag og en statistisk sikker forringet foderudnyttelse på 0,03 FEsv pr. kg tilvækst i gennemsnit for begge køn. Det bevirkede, at produktionsværdien pr. stiplads pr. år i gennemsnit blev 10 procentenheder dårligere for begge køn ved brug af begrænset ad libitum fodring. Effekten af begrænset ad libitum fodring var statistisk sikker.

I begge besætninger havde galtgrise den laveste kødprocent og ringeste foderudnyttelse og dermed den dårligste produktionsværdi. Forskellen var statisk sikker.

Afprøvningen blev gennemført i to besætninger, hvor lukning af foderautomaten blev forsøgt gennemført som i besætninger med simple tørfodringsanlæg uden kønsopdelt opstaldning. Der blev anvendt ventilstyret fodring, så det var muligt at registrere foderforbrug pr. automat. Grisenes fodertildeling blev begrænset, når de nåede en fastsat foderstyrke og det betød, at foderautomaterne gik tomme sidst på døgnet sidst i vækstperioden. Grisene blev kønsopdelt (so- og galtgrise) og havde i besætning A en slutfoderstyrke på 2,8 FEsv for sogrise og 3,1 FEsv pr. dag for galtgrise ved begrænset ad libitum fodring, mens der i besætning B var en slutfoderstyrke på 2,7 FEsv for sogrise og 3,0 FEsv pr. dag for galtgrise. Den faste slutfoderstyrke blev valgt til at være 20 pct. lavere end slutfoderstyrken ved 105 kg ved ad libitum fodring. Sogrisene nåede deres maksimale foderstyrke ved cirka 65 kg, mens galtgrisene nåede den ved cirka 70 kg.