Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

ForsidePublikatio...Publikatio...Test af rørfodringsautomater til slagtesvin

Test af rørfodringsautomater til slagtesvin

Meddelelse nr. 945
Der var ikke statistisk sikker forskel i produktionsværdien mellem fem forskellige rørfodringsautomater til slagtesvin. Alle automater opnåede vurderingen ”god” i funktionsbedømmelsen.
Institution:
Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Forfatter:
Torben Jensen, Louise Oxholm  og  Jane Rasmussen
Udgivet:
11. juli 2012
Dyregruppe:
Slagtesvin
Fagområde:
Stalde og Miljø

Sammendrag

I én besætning blev fem forskellige fabrikater rørfodringsautomater til slagtesvin sammenlignet med hensyn til produktionsværdi (produktionsværdien blev beregnet på grundlag af daglig tilvækst, foderforbrug og kødprocent) og funktion (foderspild, justeringsvenlighed, indlæringsvenlighed, brodannelse, kagedannelse, rengøringsvenlighed, arbejdsmiljø, holdbarhed og slid). Grisene blev fodret med hjemmeblandet melfoder.

Der blev sat 1.088 grise i forsøg pr. fabrikat, fordelt på 32 gentagelser.

Følgende automater indgik i sammenligningen:

  • ErgoMat XL fra KJ Klimateknik A/S
  • FunkiMat - slagtesvin fra ACO Funki A/S
  • MaxiMat Porker fra Skiold A/S
  • TUBE-O-MAT VI+ fra Egebjerg International A/S
  • Vissingmat 100 med repos, Vissing Agro A/S

Der var ikke statistisk sikker forskel mellem automaterne med hensyn til produktionsværdien (DB).

Funktionsvurderingen blev sammenvejet i et funktionsindeks for hver automat. De forhold, der betød mest for produktionsøkonomien og grisenes mulighed for at betjene automaten, blev vægtet højest. Alle automater opnåede et samlet funktionsindeks på tre stjerner ud af fire mulige ved bedømmelsen (vurdering = god).

Der blev observeret et begrænset foderspild og der forekom ingen brodannelse i de afprøvede automater.

Der blev observeret kagedannelse i alle automater. Kagedannelsen havde ikke konsekvenser for hverken automaternes funktion eller grisenes sundhed.

Risikoen for foderrester i drikkekarrene i Ergomat XL var begrænset. Skalaen på justeringshåndtaget kunne ikke aflæses fra gangen men kun fra den ene sti. Grisene havde let ved at betjene automaten og den var let at tømme og rengøre. Der samlede sig støv på automatens låg.

Der var også begrænset risiko for foderrester i drikkekarrene i FunkiMat. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier og indstillingen kunne ses fra inspektionsgangen. Den kunne indstilles til at håndtere henholdsvis melfoder og pelleteret foder. Det tog længere tid for grisene at lære at betjene FunkiMat, end det gjorde for de øvrige automater. Automaten skulle adskilles, hvis den skulle rengøres grundigt. Inspektionslåget kunne stå selv, åbningen var i en god arbejdshøjde og låget var skråt således at støv kun i mindre grad samledes på låget.

MaxiMat Porker kunne der forekomme opblødt foder i drikkekarrene. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier, såvel som fra inspektionsgangen. Grisene havde let ved at betjene automaten. Automaten var let at tømme for foder, men den var vanskelig at rengøre i toppen af låget. Der kunne samle sig støv på automatens låg. Konstruktionen af Maximat Porker måtte ændres, da en gevindstang på én af automaterne knækkede.

TUBE-O-MAT VI+ kunne der forekomme opblødt foder i drikkekarrene. Håndtaget var let at justere og kunne justeres og aflæses fra begge stier såvel som fra inspektionsgangen. Grisene havde let ved at betjene automaten. Automaten skulle adskilles, hvis den skulle rengøres grundigt. Inspektionslåget kunne stå selv, åbningen var i en god arbejdshøjde og lågets udformning bevirkede, at støv kun i mindre grad samledes på låget. Der manglede skruer til fastgørelse af låget. Skruerne er nu påført LOCKTITE for at hindre at de falder af.

Der var begrænset forekomst af foderrester i drikkekarrene i Vissingmat 100. Grisene trådte op i automatens krybbe. Skalaen på justeringshåndtaget kunne ikke aflæses fra gangen, men kun fra den ene sti. Grisene havde let ved at betjene automaten, og den var let at tømme og rengøre. Der samlede sig støv på automatens låg.


Figur 1: Fra venstre ses ErgoMat XL, FunkiMat, MaxiMat Porker, TUBE-O-MAT VI+ og Vissingmat 100.

tilskud

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har Projekt ID: VSP/09/10/51samt journalnr.: 3663-D-09-00354

    © Videncenter for Svineproduktion 2013.
    Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.
    Opdateret d. 11.07.2012
    værktøjslinie
    • Print og gem
    • send til ven
    • Abonnér
    Luk
    Print siden

    Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

    Tænk på miljøet!
    Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

    PDF version af siden

    Download og gem en PDF-version af siden.

    For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

    Bogmærk siden

    Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

    Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

    Print Siden
    Download
    Bogmærk
    Luk
    SEND TIL EN VEN

    Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

    Din besked er nu sendt til din ven.
    Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
    Send Siden
    Luk
    Abonner
    NYHEDSBREV

    Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

    SMS TJENESTER

    Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

    RSS

    Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

    Tilmeld nyhedsbrev
    Tilmeld SMS
    Tilmeld rss
    Luk
    Gem side
    PDF version af siden

    Download og gem en PDF-version af siden.

    For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

    Bogmærk siden

    Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

    Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

    Download
    Bogmærk
    Statistik