Skip navigation


Søg

Søg
Søg i :

ForsidePublikatio...Publikatio...Forskel i varmestabilitet for fytase- og xylanaseprodukter i foder

Forskel i varmestabilitet for fytase- og xylanaseprodukter i foder

Meddelelse nr. 875
Varmestabiliteten for de testede fytase- og xylanaseprodukter var høj for alle produkter med undtagelse af Porzyme 9302.
Institution:
Videncenter for Svineproduktion  og  Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Forfatter:
Dorthe K. Rasmussen
Udgivet:
1. september 2010
Dyregruppe:
Slagtesvin
Fagområde:
Ernæring

Sammendrag

En afprøvning af varmestabiliteten af fytase- og xylanaseprodukter viste, at enzymaktiviteten faldt ved de højeste temperaturer.

For fytaseprodukterne Ronozyme NP og Phyzyme XP, og xylanaseprodukterne Ronozyme WX, Econase XT 25 og Danisco Xylanase 8000 G, blev over 80 pct. af enzymaktiviteten bevaret op til 95 °C. Alle disse produkter var sammenlignelige med hensyn til varmestabilitet og det ene er ligeså godt som det andet. Porzyme 9302 skilte sig ud ved at være mindre varmestabilt og ved 90 °C var aktiviteten af xylanase reduceret til halvdelen af aktiviteten målt ved 80 °C.

Pelleteringsprocessen på en foderstoffabrik, som normalt ikke kommer over 95 °C, bør generelt ikke volde problemer for aktiviteten af de testede enzymer med undtagelse af Porzyme 9302.

Enzymaktiviteten i denne undersøgelse siger kun noget om varmestabilitet og ikke noget om effekten i grisen. For at sikre sig, at der er de deklarerede mængder af enzym i foderet, kan man for fytase analysere foderet, mens det for xylanase er et tillidsspørgsmål.

På nuværende tidspunkt afsluttes et forsøg, hvor effekten af Ronozyme WX og Porzyme 9302 undersøges i forskellige doser i foder til slagtesvin.

Varmestabiliteten i fytase- og xylanaseprodukter blev undersøgt på et forsøgsanlæg på Teknologisk Institut i Kolding, hvor temperatur og varighed af pelletering kunne kontrolleres nøje. Der blev testet to fytaseprodukter og fire xylanaseprodukter i temperaturintervallet 80-100 °C.

Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: DSP09/10/58 samt journalnummer: 3663-D-09-00354 / 3663-D-09-00365.

© Videncenter for Svineproduktion 2012.
Teksten må med kildeangivelse frit anvendes.
Opdateret d. 01.09.2010
værktøjslinie
  • Print og gem
  • send til ven
  • Abonnér
Luk
Print siden

Du kan udskrive siden i printvenlig format, klik på knappen.

Tænk på miljøet!
Husk at du også kan downloade en pdf af siden istedet...

PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Print Siden
Download
Bogmærk
Luk
SEND TIL EN VEN

Send til flere ved, at separere email- adresser med komma eller semikolon.

Din besked er nu sendt til din ven.
Der er sket en fejl. Din besked blev ikke sendt. Prøv igen senere.
Send Siden
Luk
Abonner
NYHEDSBREV

Tilmeld dig et eller flere nyhedsbreve. Så modtager du en mail fra os hver 14. dag med de seneste nyheder fra branchen, noteringer samt de nye forskningsresultater.

SMS TJENESTER

Tilmeld dig SMS-opdatering med den ugentlige notering, og eventuelle vigtige nyheder.

RSS

Abonnér på vores RSS-feed og få først besked, når der er nye nyheder og publikationer.

Tilmeld nyhedsbrev
Tilmeld SMS
Tilmeld rss
Luk
Gem side
PDF version af siden

Download og gem en PDF-version af siden.

For at downloade en PDF version skal Acrobat Reader være installeret på din computer.

Bogmærk siden

Du kan bogmærke denne side og dele med andre.

Du kan dele bogmærker via facebook, twitter mv.

Download
Bogmærk
Statistik