Resultater og diskussion

Der blev analyseret 1137 diegivninger fra gruppe TB, 1270 diegivninger fra gruppe BB og 1134 diegivninger fra gruppe LS.

Varighed af diegivningerne herunder formassage, mælkenedlægning og eftermassage

Resultater for varighederne af formassage, mælkenedlægning, eftermassage og den totale diegivning er præsenteret som medianværdier samt minimum og maksimum værdier i tabel 2.

Tabel 2. Beregnede medianværdier for varighed (i sekunder) af formassage, mælkenedlægning, eftermassage og diegivning samt minimum- og maksimumværdier angivet i parentes.

Estimaterne for varigheden af formassagen var ikke forskellig imellem grupperne. Derimod havde søerne opstaldet i løsdriftstierne, gruppe LS, signifikant længere varighed af mælkenedlægningerne end gruppe TB (P=0,0008) og gruppe BB (P=0,0007) (se tabel 3 og figur 5). 

Tabel 3. Estimater af varigheden (i sekunder) af formassage, mælkenedlægning, eftermassage samt diegivning, effekt af gruppe og afslutningsadfærd beregnet ud fra en mixed lineær model.

Figur 5: Akkumulerede fordelinger af mælkenedlægningerne.

Varigheden af eftermassagen og den totale diegivning var påvirket af afslutningsadfærden. I tabel 3 ses det, at eftermassagen og diegivningen varede i signifikant (P<0,0001) kortere tid i alle grupper, når søerne afsluttede diegivningen. Varigheden var ligeledes påvirket af forsøgsgrupperne. Når søerne afsluttede diegivningen varede eftermassagen længere tid i gruppe BB i forhold til gruppe TB (P=0,0002) og gruppe LS (P=0,0080) (se tabel 3). Når pattegrisene afsluttede diegivningen varede eftermassagen i længere tid i gruppe TB (P<0,0001) og gruppe LS (P<0,0001) i forhold til gruppe BB (se tabel 3). Der var en tendens til, at eftermassagen i gruppe LS varede i længere tid end i gruppe TB (P=0,0064). Når pattegrisene afsluttede diegivningen var varigheden af diegivningen signifikant længere i gruppe TB i forhold til gruppe BB (P<0,0001) og gruppe LS (P=0,0127), mens varigheden var signifikant længere i LS i forhold til BB (P<0,0001) (se tabel 3). Der var ingen forskel på varigheden af diegivningerne imellem grupperne, hvis soen afsluttede diegivningen (se tabel 3).

Resultaterne i tabel 2 viste, at eftermassagen og diegivningen var markant længere i gruppe LS og BB end gruppe TB. Dette stemmer umiddelbart ikke overens med estimaterne i tabel 3. Det skyldes, at der var signifikant forskel på afslutningsadfærden imellem grupperne (P<0,0001). I gruppe TB blev 57 procent af diegivninger afsluttet af søerne, og 43 procent blev afsluttet af pattegrisene. I gruppe BB blev 41 procent af diegivningerne afsluttet af søerne og 59 procent blev afsluttet af pattegrisene, mens der i gruppe LS blev afsluttet 44 procent af diegivningerne af søerne, og 56 procent af diegivningerne af pattegrisene. Der var dermed flere søer, der afsluttede diegivningen i gruppe TB, og da diegivning og eftermassage havde kortere varighed, når søerne afsluttede diegivningen, så ses der en kortere varighed af eftermassage og diegivning i gruppe TB i resultaterne (tabel 2).

Når søerne ikke afslutter diegivningen, har pattegrisene større mulighed for at blive liggende ved yveret og udføre eftermassage. Det formodes, at eftermassagen fungerer som en stimulering af mælkeproduktionen, da der dannes prolaktin under massage [14]. Dermed kan der have været en større mælkeproduktion hos søerne i gruppe LS, og dette kan have forklaret den længere mælkenedlægning. Prolaktinmålinger på søerne og bestemmelse af mælkeoptaget ved at veje pattegrisene før og efter mælkenedlægning vil kunne be- eller afkræfte denne tese.

Kuldstørrelse

På dag 14 var kuldstørrelsen ikke signifikant forskellig imellem grupperne. Dag 28 var kuldstørrelsen signifikant højere i gruppe TB end gruppe BB (P=0,0233) og gruppe LS (P=0,0117) (se tabel 4). Denne forskel i kuldstørrelse på dag 28 havde ingen effekt på varigheden af mælkenedlægningen, men en tendens til effekt på varigheden af eftermassagen (P=0,0875). Det var dermed ikke de færre pattegrise i løsdriftsstierne, der var skyld i den længere mælkenedlægning.

Tabel 4. Beregnede medianværdier for kuldstørrelse samt minimum- og maksimumværdier angivet i parentes.

Antallet af udtagne pattegrise var signifikant forskelligt mellem grupperne med flere i gruppe LS mellem dag 14 og 28 (P=0,0101). Totalt blev der fjernet 3 pattegrise fra gruppe TB, 4 fra gruppe BB og 17 fra gruppe LS.

De flere udtagne grise i stierne til løsgående diegivende søer kan skyldes et højere sygdomspres pga. af dårligere hygiejne. Der var problemer med diarré blandt pattegrisene i hele besætningen i forsøgsperioden. Spaltegulvet i kassestierne har måske opretholdt en bedre hygiejne. Derudover kan det ud fra data observeres, at de kuld med mange udtagne generelt havde en lav tilvækst. Det formodes ikke, at pattegrisene blev klemt af søerne i løsdriftstierne mellem dag 14 og 28, da flest klemninger foregår først i laktationsperioden [16]. Derudover blev der ikke observeret klemninger i forbindelse med diegivningerne jvf. videooptagelserne.

Fravænningsvægt og tilvækst

Vægtdata indeholder data fra 21 kuld per gruppe, og der var stor spredning i data, som det kan ses i tabel 5. Pattegrisenes vægt dag 14 var signifikant højere i gruppe LS i forhold til gruppe BB (P=0,0455). Dag 28 vejede pattegrisene i gruppe LS signifikant mere end gruppe TB (P=0,0189) (se tabel 5). Fravænningsvægten var i gennemsnit 6,326 kg per gris i gruppe TB, 6,809 kg per gris i gruppe BB og 7,063 kg per gris i gruppe LS (værdierne i tabel 5 er præsenteret i medianværdier). Kuldvægten dag 14 og dag 28 var ikke forskellig mellem grupperne. Den daglige tilvækst per gris var signifikant højere i gruppe BB i forhold til gruppe TB (P=0,0115), mens der ingen forskel var på den daglige tilvækst per kuld imellem grupperne. Pattegrisene i gruppe BB startede ud med en lavere vægt ved dag 14, men havde en høj tilvækst i forsøgsperioden således, at deres vægt dag 28 lå mellem gruppe TB og LS. Vægtvariationen indenfor kuldet var ikke forskellig imellem grupperne. Der skal tages forbehold for at vægtdata kun indeholder data fra 21 kuld per gruppe.

Tabel 5. Beregnede medianværdier* for pattegrisenes vægt og tilvækst (i kilogram) samt minimum- og maksimumværdier angivet i parentes.

Varigheden af mælkenedlægningen var positivt korreleret med tilvæksten per kuld (P<0,0001) (se figur 6). Dermed kan det antages, at den længere mælkenedlægningstid i gruppe LS har givet et højere mælkeoptag og dermed en højere tilvækst. Varigheden af eftermassagen på dag 15 var negativt korreleret med tilvæksten per kuld, når det var pattegrisene, der afsluttede diegivningen (P=0,0164) (se figur 7). Det kan ikke afgøres, om kuld med lav tilvækst masserede i længere tid, eller at de kuld, der masserede længe, brugte så stor en mængde energi, at de tabte vægt. Dog stemmer denne negative korrelation overens med tidligere resultater [17].

Figur 6. Tilvækst per kuld versus varigheden af mælkenedlægningen

Figur 7. Tilvæksten per kuld versus varigheden af eftermassagen på dag 15

Pattekampe

Frekvensen af pattekampe er præsenteret i tabel 6 og figur 8. Pattegrisene fra gruppe TB havde en højere procentdel af diegivninger med mere end en kamp per diegivning, end pattegrisene fra gruppe BB og LS (TB:60 %, BB:15 %, LS:25 %, P<0,0001). Den mindre plads ved yveret i gruppe TB kan være årsag til de flere diegivninger med forekomst af pattekampe. Den ekstra pattegris i gruppe TB på dag 28 havde ingen indvirkning, da kuldstørrelsen ingen effekt havde på antallet af pattekampe. Antallet af pattekampe havde dog ingen statistisk sikker effekt på tilvæksten mellem dag 14 og dag 28.

Tabel 6. Antal af kuld med 0, 1 eller >1 pattekampe i løbet af diegivningerne på et døgn. Gennemsnit af døgn 15 og 27.

Det, at pattekampe forekom i løbet af en diegivning, havde ingen effekt på varigheden af mælkenedlægningen, men der var sammenhæng mellem forekomsten af pattekampe og afslutningsadfærden. Hvis pattekampe ikke forekom i løbet af en diegivning, blev 46 procent af diegivningerne afsluttet af soen og 54 procent af pattegrisene. Hvis pattekampe forekom under diegivningerne, blev 71 procent af diegivningerne afsluttet af søerne, og 29 procent af dem blev afsluttet af pattegrisene (P<0,0001). Dette tyder på, at søerne forstyrres af kampene og dermed afslutter diegivningen ved at lægge sig i bugleje eller rejse sig. Det er også observeret i et semi-naturligt miljø [18]. Dette kan være årsag til de flere diegivninger i gruppe TB, der afsluttes af søerne.

Grise der ikke fik mælk under en mælkenedlægning

Antallet af diegivninger hvor der var pattegrise, der ikke fik mælk, var signifikant forskellig imellem grupperne (P<0,0001). I gruppe TB var der i 49 procent af diegivningerne pattegrise, der ikke fik mælk, sammenlignet med 21 procent i gruppe BB og 30 procent i gruppe LS. Kuldstørrelsen og antallet af pattekampe havde effekt på antallet af grise, der ikke fik mælk (P=0,0117 og P<0,0001). Større kuld og flere pattekampe resulterede i flere pattegrise, der ikke fik mælk under en diegivning.

Diegivninger med og uden mælkenedlægning
Antallet af diegivninger i alt og diegivninger med mælk varierede ikke mellem grupperne (se tabel 7). Antallet af diegivninger uden mælk var signifikant forskellig imellem grupperne med flest i gruppe BB (P=0,0007). Antallet af diegivninger uden mælk svarede til 22-29 procent af alle diegivninger. Antallet af pattekampe havde en negativ effekt på antallet af diegivninger med mælk (P=0,0018). De flere pattekampe kunne dermed få søerne til at afslutte diegivningen inden mælkenedlægning forekom.               

Tabel 7. Beregnede medianværdier* for antallet af diegivninger med og uden mælkenedlægninger per døgn samt minimum- og maksimumværdier angivet i parentes.