Institution:: Videncenter for Svineproduktion og Videncenter for Svineproduktion, Den rullende Afprøvning
Forfatter:: Vivi Aarestrup Moustsen og Marie Louise Pedersen
Udgivet:: 31. august 2010

Dyregruppe:: Diegivende søer og Pattegrise
Fagområde:: Stalde og Miljø

Materiale og metode

Afprøvningen foregik i en dansk produktionsbesætning med ca. 750 årssøer. I besætningen var der ugedrift med ca. 35 faringer per uge. Besætningen producerede sine egne krydsningspolte. Pattegrisene blev fravænnet ved fire uger.

Besætningen havde farestier til løsgående diegivende søer samt kassestier.

Der indgik tre forsøgsgrupper:

Gruppe TB (traditionel boks): søer, opstaldet i traditionelle kassestier
Gruppe BB (bred boks): søer, opstaldet i traditionelle kassestier med boks med bred diebredde
Gruppe LS (løsdriftsti): søer, opstaldet i stier til løsgående diegivende søer

Stierne var i to forskellige faresektioner. Kassestierne med traditionelle bokse (gruppe TB) (figur 2) og bokse med bred diebredde (gruppe BB) (figur 3) var i en sektion med i alt 56 farestier. I begge grupper målte kassestierne 263 cm x 185 cm. De traditionelle bokse var 64 cm brede målt 45 cm fra krybben, 78 cm brede på det bredeste punkt og 70 cm brede ved baglåge i yderste indstilling (målt på nederste bøjle). Boksen med bred diebredde var 87 cm bred målt 45 cm fra krybben, 106 cm bred på bredeste punkt og 100 cm bred ved baglåge i yderste indstilling (målt på nederste bøjle). Til pattegrisene var der overdækkede varmeplader. Resten af gulvet var fulddrænet (40 procent åbningsareal) i begge typer kassestier.

Farestierne til løsgående diegivende søer (gruppe LS) var i en mindre faresektion indeholdende 20 farestier. Stierne var kombistier (se figur 4). Stierne indeholdt en boks, som forhindrede soen i at vende sig i stien. Boksen var lukket omkring soen under faring. Efter faring blev boksen åbnet og fastsat til stivæggen således, at soen havde mulighed for at bevæge sig rundt i stien. Stien målte 256 cm x 178 cm. Pattegrisehulerne var med fast gulv. Resten af gulvet bestod af et drænet gulv med 10 procents åbning i soens lejeareal og et fast gulv med 40 procents åbning i gødearealet.

Begge sektioner havde et ligetryk ventilationssystem og temperaturstrategien var den samme i begge sektioner.

Figur 2. Foto af kassesti (TB) Figur 3. Foto af kassesti med boks med Figur 4. Foto af løsdriftsti (LS)
bred diebredde (BB)

Søerne i begge sektioner blev fodret med den samme vådfoderblanding. Søerne blev fodret automatisk tre gange om dagen. I sektionen med kassestier med traditionel og bred boks delte fire søer en foderventil og i sektionen med stierne til løsgående diegivende søer delte to søer en foderventil. Søerne fik tildelt ekstra tørfoder i overensstemmelse med deres huld og foderoptag. Pattegrisene fik ikke tildelt foder. Både søer og pattegrise havde fri adgang til vand.

Managementrutiner var de samme i begge sektioner. Redebygningsmaterialer blev givet i form af halm hver dag i dagene op til faring. Arbejdsrutiner som for eksempel kastration, halekupering, halmtildeling og daglig tilsyn foregik på samme måde i begge sektioner.

Afprøvningen omfattede 63 danske krydsningssøer (Landrace og Yorkshire) og deres 765 grise. Ni søer udover de 63 søer blev ekskluderet fra afprøvningen. Enten fordi de blev syge i løbet af forsøgsperioden, eller fordi det ikke var muligt at observere adfærden under diegivningerne på videoerne, for eksempel fordi søerne gav die stående. Derudover gik et par kameraer i stykker således, at der manglede video på et par af søerne. Der indgik ingen gylte i afprøvningen. Gylte er ikke fuldt udvoksede, de optager derfor mindre plads i stierne. Der indgik 21 søer i hver gruppe. Søerne i gruppe LS var i gennemsnit fjerde kulds søer, mens søerne i både gruppe TB og BB i snit var tredje kulds søer.

Kuldene blev kuldudjævnet til 14 pattegrise per kuld dag 1 efter faring. I visse tilfælde blev der kun kuldudjævnet til 13 pattegrise. Dette forekom, hvis der ikke var født nok pattegrise i et hold. Alle pattegrise, der vejede mindre end 700 g ved kuldudjævningen, blev frasorteret og ekskluderet fra afprøvningen således, at kuldene på dag 1 indeholdte 13-14 store levedygtige pattegrise. Efter kuldudjævningen blev alle pattegrise øremærket med et hvidt øremærke med fortløbende numre, så de kunne genkendes ved vejningen af dem. Alle døde eller udtagne (pga. sygdom) pattegrise blev registreret på et sokort sammen med årsagen til hændelsen. På dag 14 efter faring blev alle kuld låst indtil dag 28. Dette betød, at ingen pattegrise måtte flyttes fra en forsøgssti til en anden. Denne forsøgsperiode var valgt, fordi pattegrisene optager mest plads i stien i den sidste halvdel af den fire uger lange laktationsperiode og pladsbehovet ved yveret forventedes derfor at være størst i denne periode.

Registreringer

Registreringer blev foretaget på dag 14, 15, 27 og 28 efter faring. På dag 14 og 28 efter faring blev alle pattegrise i kuldet vejet; vægt og øremærkenummer blev registreret. Alle pattegrise i kuldet blev fanget og sat op i en vægtvogn, hvorefter vægten blev nulstillet. En pattegris blev taget op og grisens vægt blev registreret, hvorefter vægten blev nulstillet igen. Proceduren fortsatte til vægtvognen var tom.

Dyrenes adfærd blev optaget på video fra dag 14 til dag 28. Registreringerne blev udført med programmet MSH-Video Client. Registreringer blev foretaget dag 15 og dag 27 efter faring. På dag 15 og dag 27 blev alle påbegyndte diegivninger registreret fra midnat og indtil midnat. Registreringerne bestod af:

Varighed af diegivning fordelt på formassage, mælkenedlægning og eftermassage
Afslutningsadfærd
Antal grise, der ikke fik mælk under mælkenedlægning
Antal pattekampe

Se tabel 1 for definitioner af adfærdsregistreringerne.

Tabel 1. Definitioner af adfærdsregistreringerne

Formassage	Starten af en diegivning og formassagen blev registreret, når 75 procent af pattegrisene var samlet ved yveret, havde fundet deres respektive patter og begyndte at massere yveret. Imellem massageperioderne og efter massageperioden diede pattegrisene med langsomme kæbebevægelser, dog uden at der forekom mælk.
Mælkenedlægning	Starten af en mælkenedlægning blev registreret, når alle pattegrise pludselig trak lidt tilbage i patten samtidig med, at de rejste sig og stod fuldstændig stille. Ingen pattegrise masserede yveret. Det var også muligt at observere, at patten blev en anelse tykkere, mens mælken løb igennem patten. Det var ikke muligt at observere de karakteristiske hurtige kæbebevægelser hos pattegrisene, men det var muligt at observere soen grynte hurtigt lige inden, at mælkenedlægningen forekom. Dette kunne observeres på soens bevægelser af maven.
Eftermassage	Starten af eftermassagen blev registreret, når den første pattegris slap patten og begyndte at massere yveret. Umiddelbart efter fulgte resten af kuldet.
Diegivningens afslutning	Diegivningen kunne afsluttes af so eller af pattegrise. Diegivningen blev registreret som afsluttet af so, hvis soen afsluttede diegivningen ved at lægge sig i bugleje således, at yveret ikke længere var blotlagt, eller ved at rejse sig. Diegivningen blev registreret som afsluttet af pattegrisene, hvis 75 procent af pattegrisene faldt i søvn eller forlod yveret. Diegivninger uden mælkenedlægninger blev registreret, hvis soen afsluttede en diegivning inden, at mælkenedlægningen havde fundet sted, eller hvis pattegrisenes formassage ikke førte til en diegivning.Ved afslutningen af hver diegivning blev det registreret hvor mange pattegrise, der ikke nåede at indtage mælk under den pågældende diegivning. Disse pattegrise skulle have været interesseret i yveret. Pattegrise, der af en eller anden årsag var uinte-resseret i yveret og for eksempel ikke forlod hulen under en diegivning, blev ikke talt med.
Pattekampe	Hver gang en pattekamp forekom, blev den registreret. En kamp blev registreret, når to pattegrise slap patten, løftede hovedet og bed efter hinanden.

Statistik

Alle analyser blev foretaget i SAS® 9.13.

Varigheden af de forskellige faser er vist som medianværdier i tabel 2. Derefter blev hver fase analyseret med en mixed lineær model, med hver diegivning som forsøgsenhed. Effekterne af gruppe og afslutningsadfærden blev analyseret i disse modeller. Estimaterne udregnet af modellerne er vist i tabel 3.

Tælledata, som pattekampe og grise der ikke fik mælk under mælkenedlægning, blev analyseret med frekvensanalyser og generelle lineære modeller. Pattekampe og pattegrise der ikke fik mælk, var ikke hændelser, der foregik i hver diegivning, derfor blev de opgjort per dag.

Vejedata og kulddata blev analyseret nonparametrisk og korrelationer blev fundet med regressionsanalyser. Vejedata indeholder kun de overlevende pattegrise på dag 28.

Forrige sideNæste Side