Materiale og metode

Fordøjelighedsforsøget blev gennemført på Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet (DJF), Aarhus Universitet. Der indgik fire foderblandinger (behandlinger) i forsøget, som vist i tabel 1. I to af foderblandingerne indgik byg (vårbyg) som eneste kornart og i de andre to foderblandinger indgik hvede som eneste kornart. Byg og hvede blev udfodret som henholdsvis ikke-fermenteret og fermenteret. Kornet var ikke varmebehandlet. Kornet (byg eller hvede) udgjorde ca. 80 % af foderet på tørfoderbasis. Derudover indgik der en tilskudsfoderblanding, som var den samme i alle foderblandinger. Tilskudsfoderblandingen var tilsat kromoxyd som fordøjelighedsmarkør. Foderblandingernes planlagte sammensætning fremgår af appendiks 1.

Tabel 1. Behandlinger (korn i foderblandingerne)

Der blev anvendt otte tyndtarmsfistulerede grise i et dobbelt romerkvadrat design med de fire behandlinger (se tabel 2).

Tabel 2. Forsøgsdesign, dobbelt romerkvadrat

Forsøget var delt i to blokke med fire galtgrise (kuldsøskende) i hver blok. Der indgik således otte grise pr. behandling, og alle grise fik alle fire behandlinger, men på forskellige tidspunkter. Grisene blev fistuleret ved cirka 40 kg. To uger efter fistuleringen indgik grisene i forsøget, og de blev anvendt i fire perioder á to uger. Den første uge i hver periode blev grisene tilvænnet foderet, hvorefter der blev foretaget tre dages totalopsamlinger af gødning efterfulgt af to dages opsamling af tyndtarmsindhold.

Foderfremstilling

Tilskudsfoderblanding til alle fire foderblandinger (behandlinger) blev blandet på DJF. Hvede og byg (vårbyg) blev formalet på en Nueromølle. De færdige foderblandinger var melfoder og optimeret til slagtesvin i vægtintervallet 45-100 kg [4], med undtagelse af fosfor, da der ikke blev tilsat uorganisk fosfor. Der blev ikke tilsat mikrobiel fytase.

Fermentering

Formalet byg og hvede blev fermenteret i separate fermenteringstanke uden brug af podekultur. Der blev anvendt opvarmet vand (25 °C). Vandet blev opvarmet ved hjælp af en dyppekoger. Formalet korn og opvarmet vand blev iblandet én gang dagligt efter sidste fodring, og der blev tilstræbt en restmængde på 50 % i tankene pr. dag. I det fermenterede byg og hvede var forholdet mellem korn og vand 1:2,75. Fermenteringen blev opstartet 4 dage før det fermenterede korn første gang blev udfodret til grisene.

Foderblanding og udfodring

Grisene blev fodret to gange dagligt cirka kl. 7:30 og 14:30. For alle fire behandlinger blev tilskudsfoder og korn blandet umiddelbart inden hver fodring. Foderet til behandling 1 og 3 med ikke-fermenteret korn blev blandet med vand i forholdet 1 liter vand til 1 kg melfoder (80 % korn og 20 % tilskudsfoder) lige inden udfodring. Foderet til behandling 2 og 4 med fermenteret korn blev blandet i et planlagt forhold på 93,75 % fermenteret korn (inkl. vand) og 6,25 % tilskudsfoder lige inden udfodring for at opnå samme forhold mellem korn og tilskudsfoder på tørstofbasis i alle blandinger. Det fermenterede korn blev aftappet fra fermenteringstankene under omrøring i tankene. Grisene havde konstant adgang til vand via drikkenipler. Grisene blev fodret restriktivt efter en foderkurve for at sikre, at der ikke forekom foderrester. I hver periode af 14 dage blev der fodret med en konstant fodermængde (kg tørstof) pr. gris og fodermængden blev reguleret op for hver gris efter hver periode, det vil sige hver gang grisene skiftede foderblanding (behandling).

Opstaldning

I forperioderne á en uge, hvor grisene skulle tilvænnes foderet, gik grisene enkeltvis i stier. I opsamlingsperioden á en uge var grisene placeret i balancebure.    

Vejning af grise

Grisene blev vejet i forbindelse med opsætning og nedtagning fra balanceburene, således at den gennemsnitlige vægt i hver opsamlingsperiode kunne beregnes.

Foderanalyser

Ikke-fermenteret og fermenteret byg og hvede samt tilskudsfoderblandingen blev analyseret for indhold af tørstof, råaske, råprotein, råfedt, bruttoenergi (bombekalorimeter), EFOS, EFOSi, stivelse, sukre, ikke-stivelses-polysakkarider (NSP), lignin, organiske syrer, calcium, fosfor (både total-fosfor og fytinsyre-fosfor) og fytase. Fermenteret byg og hvede blev desuden analyseret for indhold af mikroorganismer, organiske syrer og ethanol. Halvdelen af prøverne af fermenteret byg og hvede til kemiske analyser blev udtaget ved morgenfodringen efter ca. 16,5 timers fermentering, og den anden halvdel af prøverne blev udtaget ved eftermiddagsfodringen efter ca. 23,5 timers fermentering. Prøver af fermenteret byg og hvede til mikrobiologiske analyser blev udtaget om morgenen efter ca. 16,5 timers fermentering. Tilskudsfoderblandingen blev yderligere analyseret for indhold af kromoxyd.

pH og temperatur i fermenteringstanke med byg og hvede

I fermenteringstankene med byg og hvede blev pH og temperatur målt efter påfyldning af korn og vand i tankene om eftermiddagen og næste morgen inden fodring samt om eftermiddagen inden fodring. Disse målinger blev foretaget to gange i hver af de fire perioder.

Sigteanalyse af formalet byg og hvede

Der blev foretaget sigteanalyse af formalet byg og hvede tre gange i løbet af forsøget. Sigteanalyserne blev foretaget med Bygholmsigte.

Vægttab ved fermentering

Fire gange i forsøget blev der målt vægttab af fermenteret korn fra påfyldning af korn og vand i fermenteringstankene om eftermiddagen og til næste morgen (ca. 16,5 timer) samt i tidsrummet mellem fodringen om morgenen og om eftermiddagen (ca. 7 timer).

Analyser af tyndtarmsindhold og gødning

For hver af de otte grise og hver af de fire perioder blev tyndtarmsindhold og gødning analyseret. Der blev således i alt analyseret otte prøver af henholdsvis tyndtarmsindhold og gødning pr. behandling (foderblanding). Tyndtarmsindhold og gødning blev analyseret for indhold af tørstof, råaske, råprotein, råfedt, bruttoenergi (bombekalorimeter), total-fosfor og kromoxyd. Tyndtarmsindholdet blev desuden analyseret for indhold af fytat-bundet fosfor.

Statistik

Effekt af fermentering af henholdsvis byg og hvede på fordøjelighed af næringsstoffer blev analyseret i en variansanalyse i MIXED-proceduren i SAS. De statistiske analyser blev foretaget separat for byg og hvede. I den statistiske model indgik fermentering og periode som systematiske effekter, og gris indgik som tilfældig effekt.