Materiale og metode
I to besætninger blev hold på tre nyfarede søer, der alle havde mindst 15 funktionelle patter, tilfældigt udvalgt til at passe 11, 13 eller 15 grise. Søernes grise blev samlet i en vægtvogn. Overskydende grise (de mindste i vægtvognen) blev sat til ammesøer. 39 grise blev vejet enkeltvis, øremærket og tilfældigt fordelt til de tre søer, i kuld på henholdsvis 11, 13 og 15 grise. Pattegrisene blev herefter passet efter besætningens sædvanlige strategi med opsamling af efternølere, sygdomsbehandlinger og diverse tilskud af pattegrisefoder. Flytninger og sygdomsbehandlinger blev registreret. Efternølere, der blev flyttet til opsamlingssøer, blev fortsat fulgt frem til fravænning, for at deres eventuelle dødelighed kunne indgå i det samlede resultat.
Der indgik henholdsvis 44 og 43 gentagelser i de to besætninger. I besætning 1 indgik 1.716 pattegrise. I besætning 2 indgik 1.688 pattegrise.
I besætning 1 fik søerne tørfoder. Her blev foderkassens indstilling registreret på fravænningsdagen. I besætning 2 blev der fodret med vådfoder. Her blev foderventilen nulstillet ved faring, og aflæst når kuldet blev fravænnet.
Begge besætninger gennemførte fire ugers fravænning. Registreringsteknikeren vejede de enkelte grise ved cirka 22 dage, så vi var sikre på at veje alle grise før fravænning. En del af grisene blev herefter fundet for små til fravænning, og fik endnu en uge i farestalden hos en opsamlingsso. Disse grise blev så vejet igen ved endelig fravænning. Data omfatter således både en 22 dages vægt og en fravænningsvægt. I denne meddelelse anvendes 22 dages vægten i opgørelserne, da dette viser soens evne til at passe grisene ved de enkelte kuldstørrelser. Grisene blev fulgt efter fravænning og frem til cirka 30 kg. Ved tømning af smågrisesektionerne blev grisene vejet igen. Her blev grise i aflastningssektionen først vejet, når de forlod denne, uanset hvornår resten af ugeholdet blev vejet ud.
