Sammendrag
Der kan sættes 15 pattegrise til søerne, hvis de har mindst 15 funktionelle patter, og der gennemføres en intensiv pasning. Hvis man ikke tidligere har lagt så mange grise til søerne som de har funktionelle patter, kan en drastisk øgning af antal grise hos søerne ikke anbefales. Dels skal pasningen intensiveres, når kuldstørrelsen øges, og dels er der tegn på, at søer, der gennem flere kuld ikke har haft alle patter i funktion, ikke kan klare så mange grise. Når søerne i hver diegivning passer mange grise, ser det ikke ud til, at evnen til at passe mange grise ændres med alderen. Jo flere grise soen passer, jo lavere bliver grisenes daglige tilvækst.
Den stigende kuldstørrelse stiller stigende forventninger til det antal pattegrise, som soen skal passe. Der er gennemført en afprøvning for at afklare, hvilken effekt høj kuldstørrelse havde på grisene, og hvordan søerne blev påvirket af at passe de store kuld. I undersøgelsen passede søerne 11, 13 eller 15 pattegrise. Grisene indgik tilfældigt i kuldene og var således ikke sorteret efter vægt. De mindste pattegrise indgik ikke i undersøgelsen. I besætning 1 var pattegrisedødeligheden statistisk sikkert højere, når søerne passede 15 pattegrise. I besætning 2 var der ikke statistisk sikker forskel på dødeligheden, når søerne passede 11, 13 eller 15 pattegrise. Procentdelen af fraflyttede pattegrise (efternølere) steg med stigende kuldstørrelse i begge besætninger.
Pattegrisene blev vejet ved fødsel, ved fravænning og otte uger efter fravænning. Ved fravænning vejede pattegrisene 150 gram mindre pr. gris for hver ekstra gris i kuldet. Denne forskel i fravænningsvægt var fordoblet ved otte uger efter fravænning. Der kunne ikke påvises effekt af kuldstørrelsen på dødelighed eller behandlinger efter fravænning. Kuldstørrelsen påvirkede ikke søernes produktion i den efterfølgende drægtighed. Søernes foderoptagelse dagen før fravænning blev registreret. Søerne åd lige meget uanset kuldstørrelse. Der var lige mange søer, der blev løbet igen i de tre grupper. Dage til første løbning, faringsprocent og efterfølgende kuldstørrelse var ikke statistisk sikkert påvirket af kuldstørrelsen i den foregående diegivning.
