Resultater og diskussion

Foderanalyser

Analyseresultater fremgår af appendiks 2.

Analyserne af fravænningsblandingen anvendt i kontrolgruppen viste, at indholdet af FEsv, råprotein, fosfor og fytase lå under det deklarerede indhold. Kontrolblandingen anvendt i fravænnningsperioden indeholdt således 4 FEsv mindre end deklareret. Mængden af råprotein var 1,2 procentpoint mindre end forventet og fosforindholdet var godt 10 pct. mindre end forventet. Desuden var fytase-aktiviteten næsten 450 enheder mindre. Underindholdet af energi, råprotein, fosfor og fytase kan have bevirket, at kontrolholdet i fravænningsperioden ikke har vokset optimalt i forhold til, hvis foderet havde overholdt de deklarerede værdier.

Smågriseblandingen, der blev anvendt til kontrolgruppen, havde i lighed med fravænningsblandingen anvendt i kontrolgruppen 4 FEsv færre i forhold til det forventede.

Analyser af de indkøbte foderblandinger viste, at fravænningsblandingerne fra Aarhusegnens Andel, ATR Landhandel og Vestjyllands Andel indeholdt 1-2,4 procentpoint mindre råprotein i forhold til det deklarerede indhold. Det største underindhold af råprotein blev fundet i fravænningsblandingen fra Vestjyllands Andel og var på 2,4 procentpoint. Denne afvigelse er i henhold til Foderstofloven en dumper. Underindholdet i råprotein kan have bevirket, at indholdet af de enkelte aminosyrer i disse blandinger har ligget for lavt i forhold til grisenes behov.
 
Fytase-aktiviteten i DLGs smågriseblanding var kun godt halvdelen af det forventede niveau. Ligeledes var indholdet af fytase i fravænningsblandingen fra Hedegaard knap 300 fytase-enheder lavere end det deklarerede indhold.

Selv om blandingerne overholder de deklarerede værdier på eksempelvis protein og aminosyrer på indlægssedlen er det ikke ensbetydende med, at de overholder normerne for disse. Dette kan kun beregnes under forudsætning af kendskab til fordøjeligheden af protein og aminosyrer i de enkelte blandinger.

Sundhed

Der var ikke sikre forskelle i antallet af sygdomsbehandlinger eller i døde og udtagne grise mellem de 6 grupper. Der var 1-2 behandlingsdage pr. gris i hele smågriseperioden og den største del af behandlingerne var efter mellemvejning. Der var i gennemsnit ca. 5 pct. døde og udtagne grise i afprøvningsperioden, hvoraf hovedparten blev udtaget til sygesti. Både sygdomsbehandlinger og dødelighed var sekundære registreringer og det betyder, at afprøvningen ikke var designet til at kunne teste mindre forskelle i sygdom og/eller dødelighed.

Produktivitet

Produktionsresultaterne er vist i tabel 2 og produktionsværdien i tabel 3.

Tabel 2. Produktionsresultater

   
Foderudnyttelsen før mellemvejning viser, at blandingen fra Vestjyllands Andel gav det ringeste resultat. Årsagen til dette er sandsynligvis et underindhold af råprotein og essentielle aminosyrer. Der var dog ikke sikker forskel i produktionsværdien mod de øvrige grupper set over hele perioden. Ligeledes er foderudnyttelsen ved anvendelse af fravænningsblandingerne fra Aarhusegnens Andel og ATR heller ikke på højde med kontrolblandingen, hvilket også kan skyldes et for lavt indhold af råprotein i forhold til normen.

Tabel 3. Produktionsværdi (PV) beregnet ved brug af 5-års prissæt (2004-2009) og ens foderpriser

Afprøvningen viste overordnet, at blandingerne fra ATR og Aarhusegnens Andel gav en signifikant dårligere produktionsværdi i sammenligning med blandingerne fra Hedegaard. Den højere produktionsværdi ved anvendelse af Hedegaards blandinger skyldtes især, at tilvækst og foderudnyttelse efter mellemvejning var bedre sammenlignet med blandingerne fra ATR og Aarhusegnens Andel. Det noget lavere indhold af råprotein i forhold til det forventede i fravænningsblandingerne fra Aarhusegnen, ATR og Vestjyllands Andel kan have medvirket til, at grisene i disse tre grupper havde den dårligste tilvækst og foderudnyttelse før mellemvejning. Som nævnt tidligere er foderoptagelse og foderudnyttelse beregnet på baggrund af det analyserede indhold og ikke det deklarerede indhold af FEsv pr. kg foder.

Priserne, som foderet blev indkøbt til, fremgår af tabel 4. De indkøbspriser, der er nævnt i tabel 4 kan ikke nødvendigvis sammenlignes med den pris den enkelte svineproducent indkøber foderet til, da priserne ikke er renset for effekt af kvantumsrabatter eller kontraktperiode. I tabel 4 er der også angivet den prisforskel, der må være i forhold til kontrolblandingen for, at den samme produktionsværdi kan opnås. Der bør kun sammenlignes mellem grupper, hvor der er sikre forskelle i produktionsværdien. Beregningerne er baseret på 5-års priser, grisenes produktivitet og de deklarerede foderenheder.

Tabel 4. Priser som foderet er indkøbt til og merpris i forhold til kontrolfoderet (baseret på deklarerede FEsv)