Sammendrag

Formålet med afprøvningen var at undersøge om et jordkøle-varmeanlæg fra det hollandske firma INNO+ kunne reducere lugtemissionen om sommeren og ammoniakemissionen over året, samt sekundært at opgøre forbrugsomkostninger ved anvendelse af anlægget i en farestald. Ved at temperere indsugningsluften med jordkøle-varmeanlægget om sommeren var der som gennemsnit tendens til lavere lugtemission i forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne. På varme dage var der en statistisk sikker lavere lugtemission på 39 % fra forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne. Om sommeren var der tendens til lavere ammoniakemission fra forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne. Over hele året som gennemsnit var der ingen statistisk sikker forskel på ammoniakemissionen. Anlægget var gennem året i stand til at holde temperaturen i indsugningsluften i forsøgssektionerne mellem 4,3 og 19,6 °C, selvom udetemperaturen varierede mellem -4 og 32 °C. Totalt set blev der over året anvendt 45 kWh pr. faresti mindre til ventilation i forsøgssektionerne i forhold til kontrolsektionerne svarende til en besparelse på 34 kr. pr. faresti. Modsat krævede jordkøle-varmeanlægget over året et elforbrug på 47 kWh pr. faresti svarende til 35 kr. pr. faresti. Energiforbruget til jordkøle-varmeanlægget var således højere end besparelsen til ventilationen. Forbrugsomkostninger udgjorde dermed 1 kr. pr. faresti pr. år. Anlægsinvesteringen svarede til en årlig kapitalomkostning på 777 kr. pr. faresti.

Afprøvningen blev gennemført i en farestald med seks sektioner, som var indrettet med diffust luftindtag og isoleret tagflade. Der var direkte luftindtag til loftsrummet over de tre af sektionerne, der fungerede som kontrolsektioner. I de tre forsøgssektioner blev ventilationsluften tempereret via et jordkøle-varmeanlæg. Den indtagne ventilationsluft til forsøgssektionerne passerede gennem en varmeveksler, som var monteret i gavlen af stalden. Varmeveksleren var via et rør-system forbundet med en cirkulationspumpe og 8 km nedgravede PEL-slanger, hvori der blev recirkuleret vand. PEL-slangerne var nedgravet i en tilstødende mark i 4 m dybde. Med jordens energi skete der således en forvarmning af indsugningsluften ved lave udetemperaturer og en køling af indsugningsluften ved høje udetemperaturer.

I løbet af afprøvingsperioden opstod der driftsproblemer, der understreger vigtigheden af at have et velfungerende alarmanlæg, som fanger eventuelle strømafbrydelser. Ligeledes skal sikkerhedsanordninger kontrolleres med jævne mellemrum. Endelig er det for anlægsfunktionen vigtigt, at loftsrummet er tæt, så al ventilationsluft ledes gennem varmeveksleren. Der er på nuværende tidspunkt kun etableret ét anlæg i Danmark, hvilket gør, at der er begrænsede erfaringer med anlægget i Danmark. Der er således behov for flere afprøvninger af anlægget, der kan dokumentere anlæggets reduktionseffektiviteter for lugt og ammoniak i andre staldtyper.