Tvaergående analyse
Der er arbejdet videre med det samlede datasæt fra alle tre besætninger. Formålet var at afdække, om rygspæktykkelsen ved faring havde betydning for risikoen for, at soen fik dødfødte grise og skuldersår. Det er også undersøgt, om rygspæktykkelsen ved fravænning kunne forklare kuldstørrelsen i det efterfølgende kuld.
På basis af rygspækmålingerne er søerne delt i tre grupper. Cirka 50 procent af søerne er placeret i gruppe 2 og resten af søerne er fordelt ligeligt i gruppe 1 og 3 (se tabel 6 og 7). Søerne i gruppe 1 i tabel 6 er ikke de samme søer som i gruppe 1 i tabel 7.
I tabel 6 er vist sammenhængen mellem søernes rygspæktykkelse i P2 ved faring, kuldnummer, skuldersår og antallet af dødfødte grise.
Søer med en rygspæktykkelse på mindre end 15 mm på faringstidspunktet havde væsentlig flere skuldersår ved fravænning end de øvrige søer. Forskellen var statistisk sikker. Dette stemmer overens med tidligere undersøgelser [2] og gjaldt for alle aldersgrupper af søer. Der var en yderligere reduktion i frekvensen af skuldersår for alle aldersgrupper af søer, når gruppen af søer med en rygspæktykkelse på mellem 15-19 mm blev sammenlignet med gruppen af søer med en rygspæktykkelse på mere end 19 mm.
Opgørelsen viste også, at der var en statistisk sikker sammenhæng mellem antal dødfødte grise pr. kuld og rygspæktykkelse, når søerne havde fået mere end to kuld. Søer med en rygspæktykkelse på mindre end 15 mm på faringstidspunktet havde væsentlig flere dødfødte grise end de øvrige søer. Niveauet af dødfødte grise steg forventeligt med stigende kuldnummer, mens frekvensen af skuldersår kun fulgte rygspæktykkelsen og ikke soens alder.
Tabel 6. Rygspæktykkelse ved faring og antal dødfødte pr. kuld
| Gruppe | 1 | 2 | 3 |
|---|
| Rygspæktykkelse i P2 ved faring, mm |
<15 |
15-19 |
>19 |
| Kuldnummer |
1-2 |
3-5 |
>5 |
1-2 |
3-5 |
>5 |
1-2 |
3-5 |
>5 |
| Antal kuld |
352 |
248 |
61 |
839 |
701 |
183 |
235 |
357 |
95 |
| Antal dødfødte grise pr. kuld |
1,3 |
1,9* |
2,4* |
1,2 |
1,7* |
1,9* |
1,1 |
1,5* |
1,8* |
| Søer med skuldersår, pct. |
10,3* |
9,2* |
9,1* |
4,0* |
3,6* |
4,0* |
2,0* |
1,5* |
1,1* |
* Statistisk sikker forskel (p<0,05)
I tabel 7 er vist sammenhængen mellem søernes rygspæktykkelse i P2 ved løbning, kuldnummer og antallet af fødte grise i det efterfølgende kuld.
Tabel 7. Rygspæktykkelse ved løbning og antal fødte grise i efterfølgende pr. kuld
| Gruppe | 1 | 2 | 3 |
|---|
| Rygspæktykkelse i P2 ved løbning, mm |
<12 |
12-15 |
>15 |
| Kuldnummer |
2 |
3-5 |
>5 |
2 |
3-5 |
>5 |
2 |
3-5 |
>5 |
| Antal Kuld |
233 |
316 |
62 |
287 |
503 |
152 |
48 |
198 |
63 |
| Antal fødte grise pr. kuld |
16,1 |
16,7* |
17,2* |
16,0 |
17,0* |
17,2* |
16,4* |
17,3* |
16,9 |
* Statistisk sikker forskel (p<0,05)
Det var statistisk sikker forskel mellem grupperne. Det betyder, at søer med en rygspæktykkelse på mere end 15 mm på løbetidspunktet fik flest fødte grise pr. kuld. Dette var også gældende, når søernes kuldnummer blev inddraget.
Soen har en rygspæktykkelse på mere end 15 mm i P2 på løbetidspunktet, når den har haft et begrænset vægttab i diegivningsperioden.
