Registreringer

Ultralydsskanning: Ved faring og fravænning blev der lavet en ultralydsskanning med Leanmeter ultralydsskanner på samtlige søer af samme person [3]. Ultralydsskanningen blev gennemført i punktet P2, det vil sige i et punkt på en linje fra bagerste del af bagerste ribben og på denne linje syv cm ud fra rygsøjlen. Placering af torntappen angiver rygsøjlen. Billede 1 angiver punktet P2. Skanningen blev gennemført på højre eller venstre side.

Skuldersår: Ved fravænning blev alle søerne gennemgået for skuldersår og registreret, hvis de havde skuldersår. Det var samme person, som gennemførte registreringen og udgangspunktet var ja/nej til skuldersår. I tilfælde af skuldersår blev der ikke taget stilling til graden af skuldersåret eller om soen tidligere havde haft skuldersår.
 
Vægtændring: I besætning A blev alle søerne vejet individuelt ved indsættelse i og afgang fra farestalden.

Foderoptagelse: Da det ikke var muligt at registrere den samlede foderoptagelse i dieperioden blev søernes foderoptagelse på dag 8 og 21 i diegivningsperioden registreret på enkeltdyrsniveau. Derudover blev søernes foderoptagelse i den del af drægtighedsperioden, hvor søerne blev fodret i de elektroniske foderstationer, registreret.

Produktivitet: Besætningernes produktionstal blev opsamlet via den almindelige produktionskontrol.

Statistik

Den primære måleparameter var: Skuldersår. Forekomsten af skuldersår blev analyseret ved anvendelse af proc genmod og ved anvendelse af en logistisk regressionsmodel for faktorforsøg. Der blev anvendt en logit-funktion som link funktion. Sandsynligheden for skuldersår blev udtrykt som en effekt af tre faktorer: besætning, gruppe og kuldnummer.

Varians homogenitet mellem grupperne blev testet ved anvendelse af Levene's ”Test for Homogeneity” i proc glm i SAS. 

De sekundære måleparametre var: Spredning i søernes huld ved faring udtrykt som rygspæktykkelse i punktet P2, foderforbrug i drægtighedsperioden og foderstyrke på 8. og 21. diegivningsdag.