Baggrund
Det er tidligere vist, at ammoniak- og lugtemissionen fra de danske svinestalde hovedsagligt stammer fra gyllen og andre overflader i staldrummet [1].
Ammoniakemissionen fra svinegylle er afhængig af koncentrationen af ammonium-N og pH i gyllen. Fra undersøgelser gennemført af Videncenter for Svineproduktion og fra flere udenlandske undersøgelser vides, at det er muligt at reducere ammoniakemissionen fra slagtesvin ved at reducere proteinindholdet i foderet [2], [3], [4], dels fordi ammonium-N falder og dels fordi pH i gyllen ligeledes falder. Når pH i gyllen er lav vil en mindre andel af gyllens ammoniumindhold (NH4+) blive frigivet som ammoniak (NH3) og dermed vil fordampningen blive mindre.
Benzoesyre blev i 2003 midlertidigt godkendt i EU til anvendelse i slagtesvinefoder som syreregulerende tilsætningsstof med 0,5-1 pct. iblanding. Denne tilladelse blev gjort permanent i 2007 [5]. Benzoesyre er i den danske miljøgodkendelsesordning godkendt til at reducere ammoniakfordampningen fra stalde med 1 pct. pr. gram benzoesyre, der tilsættes pr. FEsv. I slagtesvinestalde kan der dermed, afhængig af foderets energiindhold, opnås en reduktion i ammoniakfordampningen på ca. 9 pct. ved den maksimale iblanding af 1 pct. benzoesyre i foderet.
Benzoesyre bliver absorberet i tarmen og bliver omdannet i leveren til hippursyre. Hippursyre udskilles via urinen og består af benzoesyre tilknyttet aminosyren glycin. Se figur 1.
Figur 1. Omsætning af benzoesyre til hippursyre i leveren. Billede nr. 2305
Hippursyren vil sænke pH i urinen [6], [7] og det er vist, at pH i gyllen også sænkes, hvis der tilsættes 1 eller 2 pct. benzoesyre [8], når der måles pH i gylleoverfladen igennem vækstperioden. Dog kunne man ikke vise forskel i gyllens pH imellem 0 og 1 pct. tilsætning af benzoesyre, når gyllen efter vækstperioden blev homogeniseret. Derimod var der sikker effekt af 2 pct. tilsætning af benzoesyre – også på den homogeniserede gylle. Det blev samtidig vist, at effekten på pH er mindre i gyllen end i urinen.
Benzoesyre er et udbredt konserveringsmiddel til fødevarer (E 210). Benzoesyre kan ved lave pH-værdier trænge gennem mikroorganismernes cellevæg, hvor den hæmmer eller ødelægger mikroorganismens intracellulære processer. Derved reduceres den mikrobielle aktivitet i grisens mave-tarm-system, hvorved konkurrencen om næringsstofferne mellem grisen og tarmfloraen mindskes. Derfor forventes benzoesyre at have en ”vækstfremmende” effekt på grisen [6], [8], hvilket medvirker til færre næringsstoffer i gyllen og dermed en mindre ammoniakfordampning.
I udenlandske undersøgelser er det vist, at tilsætning af 1 pct. benzoesyre til foderet medførte en reduceret ammoniakfordampning på 24 pct. [6]. I en tidligere dansk undersøgelse [9] medførte tilsætning af 1 pct. benzoesyre en reduceret ammoniakfordampning på 5 pct., hvilket ikke var signifikant. I begge afprøvninger var resultatet imidlertid baseret på kun et hold grise.
Sammenfattende forventes det, at benzoesyre vil sænke pH i urinen og dermed påvirke gyllens pH, hvilket vil sænke ammoniakfordampningen. Det forventes samtidig, at benzoesyre vil forbedre foderudnyttelsen, hvilket vil forstærke effekten på ammoniakfordampningen. Men det er usikkert, hvor stor effekt de tilladte max. 1 pct. i foderet til slagtesvin vil have på ammoniakfordampningen. Endvidere er det usikkert, om der er additiv effekt på ammoniakfordampning ved at kombinere benzoesyre med et lavt indhold af råprotein i foderet.
Lugt fra svineproduktion skyldes ikke et enkelt kemisk stof, men en kompleks blanding af mange forskellige kemiske forbindelser. Lugtende kemiske stoffer i staldrummet er mellem- eller slutprodukter fra mikrobiel omsætning af uudnyttede næringsstoffer i gødning og gylle. Mange af disse stoffer bliver produceret ud fra proteiner, hvilket gør det relevant at undersøge muligheden for at påvirke lugtemissionen ved at reducere proteinindholdet i foderet, således at urin og fæces får en sammensætning, der udskiller færre kemiske forbindelser, der kan bidrage til lugt.
Idet benzoesyre virker hæmmende på den mikrobielle aktivitet i grisens tarm, kan det forventes, at den ”vækstfremmende” effekt giver færre næringsstoffer i gyllen, pga. en bedre foderudnyttelse. Samtidig kan en reduktion af den mikrobielle aktivitet medføre, at omdannelsen af næringsstoffer til kemiske lugtforbindelser reduceres i tarmen og evt. i gyllen.
Det var afprøvningens formål at kvantificere effekten på ammoniakfordampningen fra slagtesvinestalde under danske forhold, når der blev tilsat 1 pct. benzoesyre til foderet. Samtidig blev det undersøgt, om der var en additiv effekt af at kombinere en reduktion af foderets proteinindhold med brug af benzoesyre. I afprøvningen måltes samtidig lugtemissionen fra staldrummene, for at undersøge dels om det reducerede råproteinindhold påvirkede lugtemissionen og dels om 1 pct. tilsætning af benzoesyre til foderet påvirkede lugtemissionen.
