Afprøvningen havde til formål at undersøge indflydelsen af foderets indhold af råprotein og benzoesyre på lugt- og ammoniakemissionen fra slagtesvinestalde.
Afprøvningen blev gennemført som et 2 x 2 faktor forsøg. Første faktor var foderets indhold på henholdsvis 17,5 og 14,5 pct. råprotein og den anden faktor var uden eller med 1 pct. benzoesyre tilsat foderet ved de to proteinniveauer. Forsøget blev udført i 4 ens staldsektioner til slagtesvin og der blev gennemført 4 gentagelser. Hver staldsektion bestod af 2 stier á 16 grise, dvs. der blev indsat i alt 512 grise i afprøvningen.
Afprøvningen viste, at ved at reducere foderets råproteinindhold fra 17,5 pct. til 14,5 pct. blev ammoniakemissionen statistisk sikkert reduceret med 96 g NH3-N i vækstperioden 30-102 kg, svarende til 26 pct. Ved at tilsætte 1 pct. benzoesyre til foderet var der tendens til, at ammoniakemissionen blev reduceret (p=0,06). Reduktionen svarede til 25 g NH3-N pr. gris fra 30-102 kg, hvilket var 7,5 pct.
Afprøvningen viste endvidere, at reduktionen af råproteinindholdet i foderet fra 17,5 pct. til 14,5 pct. ingen effekt havde på lugtemissionen. Derimod var der en tendens til 17 pct. lavere lugtemission (p=0,07), når der blev tilsat 1 pct. benzoesyre til foderet, hvilket svarede til 86 OUE/sec. pr. 1000 kg dyr. For at kunne vise, om denne forskel er statistisk sikker vil det være nødvendigt at lave et større forsøgsdesign med flere gentagelser. Luftprøverne til analyse for lugtkoncentration ved olfaktometri blev udtaget i sidste halvdel af grisenes vækstperiode.
Der blev opsamlet urin- og fæcesprøver to gange i vækstperioden pr. hold slagtesvin fra en stikprøve på 4 grise pr. sti. Derudover blev der udtaget gylleprøver i forbindelse med udslusning af gylle. I de udtagne prøver blev pH målt.
Et lavere råproteinindhold i foderet gav statistisk sikkert et lavere pH i urinen på 0,38 pH-enheder, hvilket resulterede i et statistisk sikkert lavere pH i gyllen på 0,33 pH-enheder. Tilsætning af benzoesyre til foderet gav et statistisk sikkert lavere pH i urinen og effekten af benzoesyre på pH i urinen var størst, når råproteinindholdet i foderet samtidigt var lavt. pH-reduktionen var henholdsvis 0,56 og 1,15 pH-enheder for grupperne med højt og lavt råproteinindhold i foderet. Benzoesyrens store effekt på urinens pH kunne ikke genfindes i gyllen. Der var ikke effekt på pH i fæces som følge af råproteinindhold eller benzoesyretilsætning.
Ikke alle krav til de essentielle aminosyrer blev opfyldt i blandingerne med 14,5 pct. råprotein, og manglen på visse essentielle aminosyrer i foderet vil medføre en produktivitetsnedgang. Produktivitetsforskellene imellem grupperne blev ikke undersøgt i denne afprøvning. Foderet med 14,5 pct. råprotein var i afprøvningen dyrere end foderet med 17,5 pct. råprotein, pga. tilsætning af flere syntetiske aminosyrer.
Foderet med benzoesyre var ligeledes dyrere end foderet uden benzoesyre. 1 pct. benzoesyre i foderet vil, ved det aktuelle prisniveau på foder og benzoesyre, hæve foderprisen med ca. 9 øre pr. FEsv, hvilket svarer til en ekstra foderomkostning på ca. 20 kr. pr. gris ved et gennemsnitligt foderforbrug. Denne meromkostning til foderet skal betales af dels en reduceret ammoniakfordampning og dels en bedre produktivitet.
Projektet har fået tilskud fra EU og Fødevareministeriets Landdistriktsprogram og har journalnr. 3663-D-09-00365 og Projekt ID: 0809/61.
