Baggrund
Drægtige søer fodres restriktivt med kornbaserede drægtighedsblandinger, så de er i et passende huld og undgår reproduktionsproblemer. Den restriktive fodring vil påvirke søernes mæthedsfølelse, men den er nødvendig ved almindelige våd- eller tørfodringssystemer, fordi energibehovet i drægtighedsperioden er lavt. Alternativet er at anvende energifattige grovfoderstoffer, men det kræver andre og væsentligt dyrere håndterings- og udfodringsmetoder, som ikke er økonomisk og miljømæssigt aktuelle i en moderne effektiv svineproduktion.
Foderets mæthedsfremmende effekt bestemmes af kulhydratdelen, der udgør mindst 65 procent af et foder til søer [1]. Kulhydratdelen er den mest betydende energikilde i foderet og kan opdeles i stivelse, sukker og kostfibre (opløselige og uopløselige fibre). I normale foderblandinger erstatter stivelse og kostfibre i grove træk hinanden, så når indholdet af kostfibre stiger, falder stivelsesindholdet tilsvarende og omvendt. Stivelse og sukker omdannes direkte til glukose, mens kostfibrene først omdannes af mikrofloraen i tarmkanalen til VFA (flygtige fedtsyrer). VFA omdannes i leveren, efter optagelse fra tarmen til glukose (propionate), indgår i fedtsyre syntesen (acetat og butyrat) eller de forbrændes. Den bakterielle omdannelse af VFA tager tid og betyder samtidig, at energien i kostfibre udnyttes væsentligt dårligere end energien i stivelse og sukker [1]. En stor del af forklaringen er, at fordøjeligheden af stivelse er meget høj (typisk > 98 pct.), mens fordøjeligheden af fibre ofte er meget lavere, dog afhængig af fibertypen. Generelt er opløselige fibre mere fordøjelige end uopløselige fibre.
Kostfibrene bidrager med struktur, som sikrer, at fordøjelsesprocessen forløber tilfredsstillende, samt at der er en fremadrettet bevægelse af foder i tarmkanalen. Det er således vigtigt af hensyn til både foderoptagelse og foderudnyttelse, at der er et passende forhold mellem stivelse og kostfibre i foderet. Men indholdet af fibre og stivelse påvirker også absorptionen af energi fra tarmen henover foderdøgnet (Serena et al., 2009), og dermed sandsynligvis også den metaboliske regulering af mæthed.
Kostfibrene inddeles i vandopløselige og –uopløselige fibre. De opløselige fibre er i stand til at binde store mængder vand, hvorved foderets volumen øges i mavesækken. Et stort indhold af opløselige fibre nedsætter søernes foderoptagelse. De uopløselige fibre binder ikke vand og øger foderets passagehastighed igennem tarmen [1].
Mæthedsreguleringen styres både fysisk og metabolisk. Den fysiske mæthed styres af, hvor udspilet mavesækken er. Mavesækken kan over tid ændre størrelse, efter hvor meget foder der indtages og antallet af fodringer. Små hyppige måltider giver således en lille mavesæk, mens få store måltider resulterer i en stor mavesæk. Den metaboliske mæthed styres af blodets indhold af næringsstoffer – primært glukose. Når glukosekoncentrationen i blodet er lav, vil dyret føle sult. Stivelse og sukker optages hurtigt og vil resultere i en hurtig men kortvarig mæthedsfølelse, da koncentrationen af glukose hurtigt vil stige i blodet, efter at foderet er optaget, men den vil falde igen efter nogle få timer. Kostfibrene vil først og fremmest give en fysisk mæthed, fordi de er væskebindende og fyldende i mavesækken. Denne mæthedsfølelse vil styres af fodermængden og ædehastigheden. Kostfibrene skal først omdannes til VFA og videre til glukose, før soen registrerer metabolisk mæthed. Udskillelsen af VFA sker langsomt og strækker sig over en længere periode, derfor vil mæthedsfølelsen være længere [1], [2]. I en udenlandsk undersøgelse er det vist, at butyrat kan have en decideret mæthedssignalerende egenskab hos rotter (Zhou et al., 2006, Obesity (Silver Spring) 14, 683-689).
Det er gennemført en række afprøvninger med fodring i almindelige tørfodringssystemer, hvor der har været forskelligt forhold mellem stivelse og kostfibre i foderet [3], [4], [5]. Afprøvningerne viste, at store mængder fibre i foderet påvirkede kuldstørrelse negativt, samt at en stabil energiforsyning var vanskelig/umulig at sikre [3], [4]. Modsat betød kornbaserede blandinger, at foderets energikoncentration var højt og at den daglige fodermængde resulterede i, at den fysiske mæthedsfølelse var kortere [2].
I mellem disse to yderpunkter, som blev testet, er der et interval for forholdet mellem stivelse og kostfibre, som må forventes at tilgodese både søernes produktivitet og mæthedsfølelse.
I naturen bruger søer meget tid på at søge efter føde (fødesøgningsadfærd), mens selve ædetiden er kort. I stalde vil søerne også udvise fødesøgningsadfærd mod rode- og beskæftigelsesmaterialer, men det er ikke klart, hvor meget denne adfærd er styret af sult og kan påvirkes af foderets fiberindhold [1]. Manglende mulighed for at udføre fødesøgningsadfærd kan resultere i rastløshed, stereotypier og/eller aggression. I forbindelse med udfodring i grupper vil der også opstå aggression som følge af konkurrence om foderet. Tildeling af fibre i søers drægtighedsfoder (med uændret energiniveau) reducerer uro, stereotypier og aggression i nogle timer efter udfodring [3], [4], [5]. Det er imidlertid mindre undersøgt, om fibre reducerer søers sultfølelse hen igennem døgnet, idet de fleste undersøgelser kun har dokumenteret effekter umiddelbart efter udfodringen.
Det har flere gange været undersøgt [7], [8], [9] om fiberindholdet havde betydning for mavesundheden, men der er ikke fundet en sammenhæng.
Videncenter for Svineproduktion har i samarbejde med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, Nordic Sugar, CP Kelco og KMC gennemført et projekt med støtte fra Innovationsloven med titlen ”Mæthedsfremmende og adfærdsregulerende foder- og fodringskoncepter til søer”. Projektet blev opdelt i fem delprojekter med følgende fokus:
Del 1: Udvikling af in vitro-metode til karakterisering af udvalgte råvarer, foderblandinger og forarbejdningsprocesser i relation til mavesundhed og mæthed hos søer.
Del 2: Bestemmelse af mavetømning hos søer fodret med fiberrige diæter.
Del 3: In vivo-undersøgelse af søers relative mæthed og adfærd når de fodres med forskellige fiberrige diæter.
Del 4: Betydning af ad libitum halmtildeling for søers ædemotivation med eller uden tildeling af fiberrige blandinger.
Del 5: Effekt af udvalgte foderblandinger på søers adfærd, mavesundhed og udsætningsårsag på besætningsniveau.
Delprojekt 1-4 er gennemført af Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet, mens delprojekt 5 er gennemført af Videncenter for Svineproduktion. Resultaterne fra delprojekt 1-3 skabte grundlag for, hvilken forsøgsblanding der skulle indgå i delprojekt 4 og 5. Forsøgsblandingen kom til at indeholde 33 procent Pulpetter i både delprojekt 4 og 5.
Det overordnede formål med projektet var at udvikle foderblandinger og -koncepter, der sikrede langvarig mæthed, dæmpet aggression og forbedret sundhed hos søer. Dette blev gjort ved at udvikle en in vitro-baseret analysemetode til beskrivelse af foder og foderblandingers effekt på mæthed vurderet ud fra foderets fysisk-kemiske egenskaber samt ved udførelse af motivationsstudier på søer.
Nærværende meddelelse afrapporterer afprøvningen gennemført under delprojekt 5. Formålet med afprøvningen var at afklare, om søernes adfærd omkring fodring (målt ved foderbesøg og tombesøg) og mavesundhed påvirkes af at anvende foder indeholdende 33 procent Pulpetter ved fodring i ESF. Efter at projektet var sat i gang, blev der afsluttet undersøgelser, som viste, at mavesundheden ikke blev påvirket af foderets fiberindhold [7], [8], [9], derfor blev det besluttet at undlade disse undersøgelser i afprøvningen.
Projektet blev økonomisk støttet af Direktoratet for FødevareErhverv (Journal nr. 3412-06-01398) under Innovationsloven og var et samarbejdsprojekt med Det Jordbrugsvidenskabelige Fakultet ved Aarhus Universitet. Derudover har Nordic Sugar givet tilskud til afprøvningens gennemførelse.
