Materiale og metode
Afprøvningen vedr. brug af boks i kombistier blev gennemført i en produktionsbesætning med 750 søer svarende til 35 faringer pr. uge ved fravænning efter 4 uger (tabel 1). Der var i alt 13 farestaldssektioner i besætningen, hvoraf den ene sektion med 20 kombistier indgik i afprøvningen. Stiernes placering i sektionen, stidimensioner og indretning ses i appendiks I. Stierne var indrettet med en andel drænet gulv i soens forventede lejeområde og spaltegulv i stien i øvrigt. Søerne blev fodret med vådfoder.
[PageBreak]
Tabel 1. Besætningsdata
| Antal årssøer | 750 |
|---|
| Race |
Zigzag krydsning |
| Gns. kuldnummer |
2,8 |
| Totalfødte, stk. |
16,8 |
| Levendefødte, stk. |
14,7 |
| Dødfødte, stk. |
2,1 |
| Fravænnede, stk. |
12,5 |
| Producerede grise pr. årsso, stk. |
29,5 |
| Diegivningsperiode, dage |
28 |
I afprøvningen indgik fire forsøgsgrupper:
- BB7: Boks før og under faring og boks indtil dag 7 efter faring (kontrol)
- LB7: Løs før og under faring og boks indtil dag 7 efter faring
- LB4: Løs før og under faring og boks indtil dag 4 efter faring
- LL: Løs før og under faring og løs efter faring
Boksen var åben i alle grupper fra dag 7 til dag 10 efter faring. Registreringer blev afsluttet dag 10 efter faring. Alle kuld blev fulgt mindst tre dage efter, boksen var åbnet. I grupperne BB7, LB7, LB4 blev boksen lukket ved første observation efter endt faring.
I alle grupper blev der anvendt samme managementrutiner (indsættelse før faring, tildeling af redebygningsmateriale, rode-beskæftigelsesmaterialer, brug og placering af varmelamper osv.), fodringsprincip og foderblandinger til søer og pattegrise.
Søerne blev tilfældig udvalgt til de enkelte grupper, men med sikring af ensartet fordeling af kuldnummer mellem forsøgsgrupperne. Alle forsøgsgrupper indgik i hvert ugehold.
Umiddelbart efter afsluttet faring blev kuldudjævning gennemført, og antallet af grise blev fastlåst ved kontrol- og forsøgsdyr. Efterfølgende blev der ikke flyttet grise til eller fra søerne, medmindre staldpersonalet vurderede, at en pattegris var for svag til at overleve i kuldet. Svage grise blev flyttet til en opsamlingsso. Der blev udjævnet til 14 grise ved unge søer (1.- 2. kuld) og til 13 grise ved ældre søer (≥ 3. kuld). Om nødvendigt til færre, afhængig af funktionsdygtige patter på soen. Pattegrisene blev sikret råmælk inden kuldudjævning.
Som redebygningsmateriale fik alle søer tildelt halm hver morgen før faring i forbindelse med morgenfodring. Ved søer, hvor halmen var væk ved eftermiddagsfodringen, blev yderligere halm tildelt. Det var kun muligt at tildele redebygningsmateriale i begrænset mængde sammenlignet med andre undersøgelser [4], da større mængder ville resultere i problemer med gylleudslusning.
[PageBreak]
Registreringer
Primære registreringer:
- Antal levende ved første observation efter endt faring
- Antal døde ved første observation efter endt faring
- Antal grise ved kuldudjævning
- Døde pattegrise til og med dag 10 efter faring
- Antal grise i kuldet dag 10 efter faring.
Sekundære registreringer:
- Sonummer
- Dato for indsættelse i farestalden
- Dato for at lukke/ åbne boksen
- Kuldnummer
- Dato for faring
- Faringshjælp
- Behandling af søer (MMA) indenfor de første tre døgn
- Dato for døde pattegrise i perioden fra første observation efter endt faring til kuldudjævning
- Dato for døde og flyttede pattegrise til og med dag 10 efter faring
- Årsag og størrelse på døde pattegrise
- Dato for kuldudjævning
Det er vanskeligt med sikkerhed at bestemme, hvorvidt pattegrise er dødfødte, døde under faring eller døde kort tid efter faring, medmindre der foretages en obduktion [4]. Derfor blev døde pattegrise ved første observation efter faring registreret som dødfødte.
Statistik
De primære forsøgsparametre pattegrisedødelighed, dødfødte og levendefødte blev analyseret med GENMOD. Grise i kuldet dag 10 blev analyseret med PROC MIXED, og alder på udtagne samt alder på døde vha. nonpatametrisk test.
