Konklusion

At soen var løs før og under faring med øget mulighed for at udføre redebygningsaktivitet resulterede ikke i flere levendefødte, end i stier hvor soen stod i boks.

Pattegrisedødeligheden indtil dag 10 efter faring var signifikant højere i stier, hvor soen gik løs i hele denne periode, sammenlignet med stier, hvor soen var bokset op de første dage efter faring. Om boksen blev åbnet dag 4 eller 7 efter faring påvirkede ikke pattegrisedødeligheden.

I stier, hvor soen var løs før og under faring men bokset op i de første dage efter faring, var pattegrisedødeligheden 5,9 hhv. 4,7 % afhængig af, om boksen blev åbnet på dag 4 eller 7 efter faring, mens pattegrisedødeligheden lå på 10,9 % i stier, hvor soen var løs i hele diegivningsperioden. I alle grupper blev registreringerne afsluttet dag 10 efter faring. Dvs. at pattegrise som døde efter dag 10 ikke er med i opgørelsen af dødelighed.

I de afprøvede kombistier påvirkede det ikke produktionsresultaterne negativt, at soen var løs under faring, forudsat at den blev bokset op frem til dag 4 efter faring. Men det gav soen mulighed for i højere grad at udføre redebygningsaktivitet, hvilket tidligere undersøgelser har vist giver flere levendefødte. Dette kunne dog ikke registreres i denne afprøvning.

Kombistierne var ikke indrettet til, at soen skulle gå løs i hele diegivningsperioden, og det kan forklare den højere dødelighed i stier, hvor søerne var løse i hele perioden. Skal soen gå løs i hele diegivningsperioden er det vigtigt, at den har mulighed for støtte, når den lægger sig, samtidig med at pattegrisene kan komme væk under f.eks. en friholderbøjle eller en skrå liggevæg. Men åbning af boksen i kombistier efter de første kritiske dage kan med fordel overvejes for at sikre pattegrisene bedre adgang til yveret og dermed højere fravænningsvægt.