Sammendrag
Formålet med afprøvningen var at undersøge, hvorvidt det at soen var løs i perioden omkring redebygning og faring mindskede antallet af dødfødte pattegrise i kuldet, og om brug af boks efter faring og indtil dag 7 reducerede pattegrisedødeligheden i denne periode.
Afprøvningens resultater viste, at opstaldning af soen i boks før og under faring ikke påvirkede antallet af levendefødte sammenlignet med stier, hvor soen var løs før og under faring.
Pattegrisedødeligheden var signifikant højere i stier, hvor soen gik løs i de første dage efter faring end i stier, hvor soen var bokset op de første dage efter faring. Om boksen blev åbnet dag 4 eller 7 efter faring påvirkede ikke pattegrisedødeligheden. Lukning af boksen efter faring skete ved første observation efter endt faring.
I stier, hvor soen var løs før og under faring men i boks indtil dag 4 eller 7 efter faring, var pattegrisedødeligheden henholdsvis 4,7 og 5,9 %, mens pattegrisedødeligheden var 10,9 % i stier, hvor soen var løs i denne periode. Dvs. med stiindretningen anvendt i denne afprøvning, kunne soen være løs før og under faring, uden det påvirkede produktionsresultaterne negativt frem til dag 10 efter faring.
Pattegrisedødeligheden i besætningen lå samlet på 15 procent i farestalden. Den lavere pattegrisedødelighed i forsøgsstierne skyldes, at svage grise blev flyttet til en opsamlingsso, samt at kuldresultater i forsøget blev opgjort dag 10 i stedet for ved fravænning. Pattegrise, som blev flyttet til en opsamlingsso, er ikke med i opgørelsen for forsøgsstierne.
Kombistien var ikke indrettet til, at soen skulle gå løs i de første dage efter faring, og det kan forklare den højere dødelighed i stier, hvor soen var løs i hele perioden. Skal soen gå løs i hele diegivningsperioden, skal den have mulighed for støtte, når den lægger sig samtidig med, at pattegrisene skal kunne komme væk under f.eks. en friholderbøjle eller en skrå liggevæg. Men åbning af boksen efter de første kritiske dage efter faring kan med fordel overvejes, for at sikre pattegrisene bedre adgang til yveret og dermed højere fravænningsvægt [2], [5].
