Resultater og diskussion

Foder

I appendiks 3 fremgår det, at det analyserede protein- og energiindhold stemte overens med det deklarerede i begge blandinger. Der var et højere indhold af calcium og fosfor i begge blandinger i forhold til det deklarerede. Benzoesyreindholdet blev analyseret til 8,9 g pr. kg i forsøgsfoderet, hvor det deklarerede var 10 g pr. kg. Der var således kun 0,89 pct. benzoesyre i forsøgsfoderet, mens der blev der fundet 0,06 pct. benzoesyre i kontrolfoderet. Årsagen er sandsynligvis, at der i besætningen blev anvendt samme foderstreng til begge blandinger og at foderstrengen ikke kunne tømmes fuldstændigt ved blandingsskift. Der blev endvidere anvendt samme flexsnegl fra blander til de to færdigvaresiloer.

Produktionsresultater

De opnåede produktionsresultater fremgår af tabel 2 og produktionsværdien er vist i tabel 3 for hver gruppe.

Tabel 2. Effekt af benzoesyre på produktionsresultaterne

  
Tabel 3. Effekt af benzoesyre på produktionsværdien

Produktionsværdien i gruppen, der havde fået tilsat benzoesyre til foderet, var 8 pct. højere end kontrolgruppens, hvilket var statistisk sikkert (p<0,01). Der var statistisk sikker effekt på daglig tilvækst (p<0,05) og foderudnyttelse (p<0,01), men ikke på daglig foderoptagelse og kødprocent. Estimaterne på den daglige tilvækst var +22 g og på foderudnyttelsen ÷ 0,07 FEsv pr. kg tilvækst. Begge estimater blev korrigeret for indsættelsesvægten.

Forskellen imellem kontrol og forsøg i denne afprøvning er mindre end de fundne forskelle i både [5] og [9]. I undersøgelsen [5], hvor der blev anvendt et startfoder og et slutfoder i vækstperioden, fandt man en lille og ikke statistisk sikker effekt i perioden 24-43 kg, mens der var en større og statistisk sikker effekt af 1 pct. benzoesyre i foderet i perioden fra 43 kg til slagtning på måleparametrene daglig tilvækst og foderudnyttelse. Det står i modstrid med en nyere undersøgelse [4], hvor man fandt en forbedret fordøjelighed af protein og energi hos grise fra 13 til 55 kg ved tilsætning af 0,5 pct. benzoesyre til foderet, mens der i undersøgelsen ikke blev fundet forskelle i fordøjelighederne fra 55 til 108 kg, som følge af benzoesyretilsætningen.

I [9] fandt man ved tilsætning af kun 0,5 pct. benzoesyre til foderet bedre resultater end i denne afprøvning, samt på samme niveau som i [5]. I [5] blev tilsætning af 2 pct. benzoesyre til foderet ligeledes undersøgt, hvilket gav samme produktionsresultater som kontrolholdets. Det gav således statistisk sikkert dårligere produktionsresultater at tilsætte 2 pct. benzoesyre til foderet fremfor 1 pct.

I denne afprøvning var der en periode på ca. 4 måneder, hen over sommeren, hvor der var en større forskel på produktionsresultaterne. Således var produktionsværdiindekset 125 i forsøgsgruppen i denne periode, mens det var 103 i den resterende periode. Foderforbruget var øget i kontrolgruppen i perioden med det høje indeks i forsøgsgruppen, mens foderforbruget i forsøgsgruppen lå mere stabilt igennem hele afprøvningsperioden, hvilket var den væsentligste årsag til forskellen. Der er ikke fundet en egentlig årsag til forskellen imellem perioderne.

Dødelighed

Der var i denne afprøvning en dødelighed på henholdsvis 2,6 pct. i kontrolgruppen og 3,5 pct. i forsøgsgruppen. Denne forskel var ikke statistisk sikker og dødeligheden blev ikke medtaget i beregningen af produktionsværdien i tabel 3. Antallet af udtagne grise til sygestier var ens i de to grupper og der blev udtaget 4,4 pct. fra begge grupper.

I de danske smågriseafprøvninger [6], [7] og [8] med benzoesyre tilsat foderet fandt man heller ikke en øget dødelighed blandt de grise, der fik tildelt benzoesyre. Smågrisene blev i disse afprøvninger tildelt 0,5-2 pct. benzoesyre i foderet.

I en undersøgelse på DJF [10] fandt man et svagt fald i blodets pH-værdi hos grise, der blev tildelt foder med 1 pct. benzoesyre. pH-ændringen blev dog vurderet som ubetydelig og indenfor grisenes toleranceområde. Der blev i undersøgelsen ikke fundet andre fysiologiske påvirkninger fra benzoesyren. I en undersøgelse [11] fandt man med mærket benzoesyre (14C), at grise havde udskilt ca. 50 pct. af den tildelte benzoesyre som hippursyre indenfor et døgn og man fandt ingen ophobning af 14C i grisene.

Økonomi

Ved at anvende 5-års priserne, som blev brugt til udregning af produktionsværdien i tabel 3, til beregning af en nul-punktspris for benzoesyre, ville det være rentabelt at betale en merpris op til +4,5 øre pr. FEsv, se appendiks 5. Det svarer til, at man kunne betale 7,5 kr. pr. kg benzoesyre i denne afprøvning. Nul-punktsprisen for benzoesyre vil være mindre, hvis afregningsprisen eller foderprisen falder og modsvarende større ved stigende afregnings- eller foderpriser. Den aktuelle oplyste pris fra DSM var 9,5 kr. pr. kg benzoesyre, hvortil skal lægges avancen fra foderfirmaerne. Fra foderfirmaer blev det oplyst, at prisen på benzoesyre tilsat foderet aktuelt ville være omkring 12 kr. pr. kg.

Ud fra miljøgodkendelsesordningens regler, hvor 1 g benzoesyre pr. FEsv giver 1 pct. reduktion i ammoniakemissionen, vil denne afprøvnings tilsætning af 8,9 g benzoesyre pr. kg foder, svarende til 8 g pr. FEsv, medføre en reduktion på 8 pct. ammoniakfordampning. Det svarer til 36 g NH3-N pr. produceret gris fra 30 til 102 kg, når der anvendes et staldsystem med 1/3 drænet gulv og 2/3 spaltegulv, eller 28 g NH3-N pr. gris i et staldsystem med 25-50 pct. fast gulv i stierne. Ved et norm foderforbrug anvendes der 1,65 kg benzoesyre pr. produceret gris ved denne iblandingsprocent og med den beregnede ekstrapris for benzoesyren på 4,5 kr. pr. kg, udover hvad de forbedrede produktionsresultater kunne betale, ville det medføre, at ”miljøomkostningen” til reduktion af ammoniakfordampningen blev 7,4 kr. pr. gris. Det svarer til en udgift på henholdsvis 205 kr. og 265 kr. pr. kg sparet ammoniakfordampning ved de to staldsystemer, via tilsætning af 0,9 pct. benzoesyre til foderet.

Det kan overvejes, om der ud fra denne afprøvnings produktionsresultater og produktionsresultater i udenlandske afprøvninger kan findes et bedre økonomisk optimum for iblanding af benzoesyre til slagtesvin. Det vil sige, om en mindre iblanding af benzoesyre kunne give stort set den samme forbedring af produktionsresultaterne og dermed gøre iblanding af benzoesyre udgiftsneutral. En mindre tilsætning af benzoesyre til foderet vil dog samtidig give en mindre reduktion af ammoniakemissionen. Afprøvningen vil derfor blive fulgt op af en afprøvning i en anden besætning, hvor det undersøges, hvilken iblandingsprocent af benzoesyre, der er mest optimal og om benzoesyre har en bedre effekt i sommermånederne. Dødeligheden vil også i den kommende afprøvning blive registreret.