Materiale og metode

Afprøvningen blev gennemført i én besætning. Der indgik syv sektioner med hver fire stier samt én sektion med 14 stier. Der var installeret et Skiold Echberg computerstyret tørfodringsanlæg, hvor de to foderblandinger blev udfodret på samme foderstreng og hvor den daglige udfodrede mængde pr. foderautomat blev registreret. Der blev anvendt hjemmeblandet foder og der var én simpel tørfoderfoderautomat pr. sti.

Grisene blev indsat i slagtesvinestalden ved en gennemsnitlig vægt på 29,7 kg og blev slagtet ved en gennemsnitlig levendevægt på 105,5 kg.

Der indgik to grupper i afprøvningen, som fremgår af tabel 1.

Tabel 1. Gruppeinddeling

  
To stier (en sti med kontrolgrise og en sti med forsøgsgrise) udgjorde et hold (en gentagelse). Der blev indsat 20 grise pr. sti. På grund af manglende foderdata eller manglende aflæsninger på slagteriet udgik enkelte stier. Der blev gennemført 69 stier i gruppe 1 og 71 stier i gruppe 2.

Foder

De to foderblandinger blev optimeret efter gældende norm ud fra de råvarer, der blev anvendt i besætningen, samt mineralblanding fremstillet af Vitfoss. Benzoesyren til forsøgsfoderet var produktet VevoVitall® fra firmaet DSM (se appendiks 4) og blev tilsat via mineralblandingen. I foderblandingen til forsøgsgrisene, hvor der var tilsat 1 pct. benzoesyre, blev energiværdien af benzoesyre i optimeringen indregnet til en negativ værdi, se appendiks 1. Det medførte, at energi- og proteinindholdet af det øvrige foder (99 pct.) skulle være højere end kontrolfoderets for at opnå samme energi- og proteinindhold pr. kg foder i de to grupper. Der blev udover 1 pct. benzoesyre således tilsat ca. 0,6 pct. ekstra fedt og 0,4 pct. ekstra sojaskrå til forsøgsfoderet, mens der blev tilsat ca. 2,0 pct. mindre hvede til dette foder. Fodersammensætningen til de to grupper igennem afprøvningsperioden fremgår af appendiks 2.

På grund af forskelle i råvarepriserne i afprøvningsperioden valgte besætningsejeren i en periode på ca. 3 måneder at tilsætte 20 pct. majs til begge blandinger.

Registreringer

Alle registreringer blev foretaget på stiniveau. Tilvækst, foderoptagelse, sygdomsbehandlinger og dødelighed blev registreret i perioden fra indsættelse ved 29,7 kg og indtil slagtning ved 105,5 kg levendevægt. Grisenes levendevægt blev beregnet ud fra slagtevægten. Endvidere blev kødprocenten registreret ved slagtning.

Foderanalyser

Prøver af foderblandingerne blev udtaget fra hver gruppe i besætningen ved hvert teknikerbesøg, som var ca. hver 14. dag. Tre af disse foderprøver blev herefter samlet og neddelt. Der blev i alt analyseret 11 samleprøver fra hver blanding af slagtesvinefoderet over hele afprøvningsperioden. Alle prøver blev analyseret for FEsv og råproteinindhold samt aminosyrerne; lysin, methionin, cystin og treonin samt calcium og fosfor. Derudover blev indholdet af benzoesyre i samleprøverne bestemt. De analyserede FEsv blev anvendt ved beregning af foderudnyttelsen. Resultaterne af analyserne ses i appendiks 3.

Måleparametre og produktionsværdi

Effekten af tilsætning af 1 pct. benzoesyre til foderet blev målt på produktionsresultaterne; daglig tilvækst, foderoptagelse, foderudnyttelse og kødprocent som de primære parametre. Som sekundære parametre blev målt antallet af sygdomsbehandlinger og dødelighed.

Ud fra de opnåede produktionsresultater daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent blev der udregnet en produktionsværdi (PV pr. stiplads pr. år), som er baseret på et gennemsnit af de seneste fem års priser for slagtesvin og foder (september 2004 - september 2009). Produktionsværdien blev beregnet som:

PV pr. gris = salgspris ÷ købspris ÷ foderomkostninger ÷ diverse omkostninger
Produktionsværdien: PV pr. stiplads pr. år = PV pr. gris × (365 dage/antal foderdage pr. gris) × staldudnyttelse.

   
Der blev derefter beregnet en nul-punktspris for benzoesyre, dvs. ved hvilken produktpris, den deraf følgende merpris på foderet i forsøgsgruppen, ville medføre, at produktionsværdien i forsøgsgruppen er lig produktionsværdien i kontrolgruppen.

Statistik

Produktionsværdien beregnet på 5-års priser blev statistisk analyseret som primær parameter ved en proc mixed analyse foretaget i SAS. Der blev korrigeret for gruppe, hold og indsættelsesvægt i den statistiske analyse. Ved statistisk sikker forskel på produktionsværdien blev de enkelte måleparametre daglig tilvækst, foderudnyttelse og kødprocent derefter statistisk analyseret, hvor der blev Bonferroni korrigeret for ikke uafhængige parametre.