Konklusion

Der skal sættes målrettet ind over for sodødeligheden i den enkelte besætning, med det formål dels at øge den generelle holdbarhed af søerne i besætningen, dels at minimere andelen af dyr der bør aflives eller findes selvdøde i besætningen. En god handlingsplan sikrer en aktiv udsætterstrategi, således at udskiftningen af søer bliver så forudsigelig som mulig.

Nærværende materiale peger specielt på følgende problemstillinger:

• unge dyr, dvs. gylte/1. lægssøer, er overrepræsenterede blandt slagtede, aflivede og selvdøde
  
• primære årsager til slagtning er:
  -   ikke-drægtige søer
  
• primære årsager til aflivning er:
  -   problemer i bevægeapparatet – hvilket understøttes af obduktioner
  -   uspecifik sygdom – hvilket obduktioner sandsynliggør har sammenhæng til 
      mave-tarmproblemer
  
• primære årsag til selvdød er:
  -   drejning af indre organer
  -   komplikationer i forbindelse med faring
  -   mave-tarmproblemer

Hver enkelt besætning skal, i samarbejde med sine rådgivere, derfor udarbejde sin egen handlingsplan med hensyn til strategi for hvorledes man minimerer andelen af udsættersøer samt hvordan disse søer håndteres. Handlingsplanen bør tage afsæt i kendskab til relevante nøgletal og oplysninger i forhold til udsatte søer. Det betyder, at der skal foretages løbende analyse af udsættersøer, det være sig såvel slagtede, aflivede og selvdøde søer med hensyn til:

• hvor mange søer der udsættes
  
• hvornår i cyklus udsætningen sker (hvilket staldafsnit og hvornår i forhold til hhv. løbning eller faring)
  
• hvilket lægnr. den udsatte so har
  
• hvad årsagen til udsætning er
  -   er bør jævnligt foretages obduktioner, især på de selvdøde søer
  
• hvad soens ”fortid” er
  -   herunder oplysninger om fx langvarig faring, faringshjælp, huld, foderoptagelse, 
      tidligere behov for aflastning mv.

Disse tal bør være nøgletal på linie med øvrige nøgletal i bedriften. Med en sådan analyse kan besætningsejer i fællesskab med sine ansatte løbende vurdere om:

• dødeligheden i besætningen er op eller nedad gående, og om der er årstidsvariation
  
• om visse grupper af søer er mere udsatte end de øvrige, fx de unge dyr
  
• om bestemte tidspunkter i cyklus giver større risiko for udsætning, fx faring eller de første uger efter løbning
  
• om der er permanent eller periodiske problemer med aflivning/død, fx sommerperioden
  
• hvilke årsager til udsætning der er de primære, fx problemer med bevægeapparatet, faringssituationen eller følger af kompliceret faring, mv.

På denne måde bliver opgaven med at vurdere og håndtere problemet væsentlig nemmere at gribe an. Udfra foreliggende undersøgelse vil der blive udarbejdet og udsendt materiale til checkliste og handlingsplan, som vil indeholde uddybning på følgende indsatsområder:

Unge dyr/polte:

Hvor skal der sættes ind?

• Opvækst af polte – opstaldning og fodring
• Beregning af poltepuljens størrelse
• Udvælgelse af polte
• Tidspunkt for ibrugtagning af polten
• Håndtering af unge dyr i løsdrift

Problemer med bevægeapparatet

• Udvælgelse af gode avlsdyr
• Tørt og skridsikkert gulv
• Minimering af risiko for konfrontationer mellem søer
• Hurtig udtagning af so med begyndende problemer
• Fodring

Ikke-drægtige søer:

Hvor skal der sættes ind?

• Strategi for løbning
• Håndtering af soen/gylten efter løbning
• Sterilitet
  

Mave-/tarmproblemer (mavesår, drejning af organer):

Hvor skal der sættes ind?

• Halm
• Udfodringsstrategi
  

Komplikationer i forbindelse med faring:

• Soens konstitution
• Fodring i diegivningsperioden
• Korrekt fødselshjælp

Med hensyn til håndtering af de enkelte dyr – uanset symptom, alder m.v. - henvises til besætningsstrategi og checkliste omkring søer fra Landsudvalget for Svin.