Sammendrag
Formålet med erfaringsundersøgelsen var at demonstrere, at optimeret klimastyring og anvendelse af loftsventiler som supplerende ventilation kunne reducere graden af svineri i en slagtesvinestald med delvist fast gulv. Resultaterne viste, at det var muligt at begrænse graden af svineri på det faste gulv ved anvendelse af loftsventiler, når åbning af loftsventilerne kunne reguleres i forhold til udetemperaturen.
Ved det første hold grise var forekomsten af svineri i forsøgssektionen med loftsventiler større end i kontrolsektionen uden loftsventiler. Der var ved det første hold grise ikke mulighed for at regulere åbning af loftsventilerne i forhold til udetemperaturen, hvilket formentlig var årsagen til mere svineri i forsøgssektionen. På varme dage vil der gå lang tid inden bygningsmassen er nedkølet. Det betyder, at hvis ikke loftsventilernes åbning kan begrænses i forhold til udetemperaturen, er der risiko for, at loftventilerne er åbne om aftenen og natten, hvilket vil medføre, at der ledes kold luft med høj hastighed ned over dyrene, såfremt de vælger lejeareal på det faste gulv. I sådan en situation vil grisene i stedet foretrække lejeareal på spaltegulvet, hvilket typisk vil medføre, at det faste gulv anvendes som gødeareal. Til gengæld viste resultaterne ved hold 3, at graden af svineri var lavere i forsøgssektionen sammenlignet med kontrolsektionen uden loftsventiler, når netop loftsventilernes åbning kunne reguleres i forhold til udetemperaturen.
Afprøvningen blev gennemført i en slagtesvinestald med delvist fast gulv. Der indgik to sektioner hver med 12 stier i afprøvningen. Sektionerne var diffust ventileret med et Multistep-anlæg fra SKOV A/S. Der var monteret lavtryksoverbrusning over gødearealet med én dyse over hver sti. I forsøgssektionen blev der over hver sti monteret en DA1800 loftsventil fra SKOV A/S. Loftsventilen var monteret 2,85 m fra bagvæg med åbningsretning mod det faste gulv bagerst i stien. Før indsættelse af grise i hold 2 blev styringsprincippet ændret, så åbningen af loftsventilerne kunne reguleres i forhold til udetemperaturen.
Der indgik tre produktionsforløb med hver en kontrol- og forsøgssektion. Styreparametrene i ventilationsstyringen i forsøgssektionen blev løbende tilpasset gennem produktionsforløbet afhængig af dyrenes lejeadfærd og renhed, mens der i kontrolsektionen blev anvendt besætningens hidtidige anvendte klimastyrings- og reguleringspraksis.
Projektet har fået tilskud fra Svineafgiftsfonden samt EU og Fødevareministeriets Landdistriktprogram og har Projekt ID: DSP09/10/64 samt journalnr.: 3663-D-08-00281.
